Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

299 Frist—Frugtvin 300 b) Handel med Heste, Kvæg og fersk Fisk. c) Handel med faste Ejendomme. d) Handel med Agerbrugs-Redskaber. e) Handel med visse Husholdningssager og Fedevarer som Mælk, Æg, Grøntsager, Tørv og Sand. f) i København: Handel med Brænde. g) Haandværkere og Fabrikanter har Ret til at forhandle andres Varer i samme Branche h) Beværtere har Ret til at sælge inden- landsk skattefrit 01 ud af Huset. Har han »Brændevinsbevilling« maa han ogsaa sælge indenlandsk skattepligtigt 01 og indenlandsk Brændevin ud af Huset. i) Konditorer har Lov at sælge Chokolade o. 1. samt alle Slags Drikkevarer, undtagen stærke Drikke, ud af Huset. Se iøvrigt som for h ovenfor. j) Skippere har under visse Betingelser Ret til at sælge fra deres Skib. og henvises iøvrigt til de paagældende Love, særlig Næringsloven af 23. Maj 1873, og til Ministerialtidende 1913, S. 130 ff. Frist, se Betænkningsfrist. frit, se franko. fritbliven.de Tilbud forstaas Tilbud med visse angivne eller underforstaaede Forbe- hold, særlig at Varen endnu er usolgt ved Akceptens Indtræffen. frit fra Skib, Lager, Fabrik angiver, at Køberen skal bære Risiko og Omkostnin- gerne ved Varens Modtagelse (og Videre- besørgelse) fra Skibets Ræling, Lagerhusets Dør, Fabrikens Læsserampe. frit ombord, se fob. frit paa Hane anses i Almindelighed at være ensbetydende med frit paa Banevogn (s. d.). frit paa Banevogn svarer til den ved Vareforsendelser tilsøs benyttede Angivelse: fob, saaledes at Sælgeren bærer Omkostninger og Risiko, indtil Varen er aflæsset i Bane- vognen. frit paa Vogn har lignende Betydning som frit paa Banevogn, kun at det her gælder Arbejdsvogn. frit Skib, frit Gods, se Flaget dækker Ladningen, jf. Pariserdeklarationen af 1856. Fritteporcelæn, tyndt, halvgennemsig- tigt, blødt Porcelæn (s. d.). frit til Skib, Pakhus o. 1. angiver, at Sæl- geren skal bringe Varen til Skibet (men ikke I over Skibssiden), eller til Pakhusets Dør, re- spektive Aflæsningsrampe, og indtil da bærer Risiko og Omkostninger. frit tilkort er et Udtryk af samme Be- tydning som frit til (s. d.). frivillig Auktion, se Auktion. frivilligt Forlig er en Form for Skyld- anerkendelse, der ved Ratihabering for Ret- ten forlenes med Retskraft til — om det ikke overholdes — at gennemtvinges ved Eksekution (s. d.). Frugt forhandles i frisk Tilstand, tørret med el. uden Skal, henkogt el. syltet med Sukker, ofte tilsat Konserveringsmidler, i Glas og Blikdaaser. Bærfrugt, som Jordbær, Hindbær, Solbær, Ribs, Tyttebær, Blaabær, Tranebær, Kirsebær o. fl. afplukkes i moden Tilstand, medens Stikkelsbær og Træfrugt som Bananer, Blommer, Kvæder, Pærer, Æbler, der ofte forsendes over lange Stræk- ninger, afplukkes halvmodne. Sydfrugter (s. d.). Store Mængder Frugt kommer nu fra Kalifornien. Frugtessenser, se Essenser. Frugtmos, en dejagtig Masse, fremstillet ved Indkogning med eller uden Sukker af Frugtkødet af saftige Frugter, navnlig Æbler og Blommer. Ved Hindbærmos er en Del af Saften afpresset. Frugtsafter er enten sure, som faas ved Presning af den friske Frugt, eller søde, som i Reglen er fremstillet ved Kogning med Sukker og Filtrering i Filterpresser. Ved kortvarig Kogning af Saften med samme Vægt Sukker stivner den ved Afkøling til Frugtgélé paa Grund af indeholdte Pektin- stoffer. Frugtmarmelade faas som en halv- fast Masse ved stærk Indkogning, hvorved en Del Vand fordamper. Sur Saft er mindre holdbar end sød Saft. For at forøge Hold- barheden tilsættes ofte Salicylsyre, Myre- syre, Benzoesyre o. 1. eller Saften pasteuri- seres, og for at forøge Farvestyrken tilsættes naturlige eller kunstige Farvestoffer. Frugtsukker, se Invertsukker. Frugtvin fremstilles ved Gæring (s. d. og Vin) af den udpressede Saft af Æbler, Pærer, Ribs, Stikkelsbær, Solbær, Blaabær o. fl., ofte med Tilsætning af Sukker og Al- kohol. En Del Frugtvin anvendes til For- skæring af anden Vin og til Fremstilling af billig Champagne. *