Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

317 Glanspapir, hvidt el. farvet Papir, som er overtrukket med Albumin, Lak el. Ign. Glansstivelse, Stivelse, tilsat lidt Stea- rinsyre, som smelter ved Strygningen og derved giver Tøjet mere Glans. Glansstof, en Slags Kunstsilke (s. d.), fremstillet ved Opløsning af affedtet Bomuld. Glas er en sammensmeltet Blanding af Kiselsyre med Alkalier, Kalk, Baryt, Zink-, Bly- eller Aluminiumilte (Lerjord) o. fl. St. Foruden Kiselsyre og undertiden Borsyre bruges mindst to, ofte flere af de nævnte Stoffer. Efter Sammensætningen skelner man mellem flg. Hovedsorter: 1) Bøhmisk Krystal- glas (Kali-Kalkglas), farveløst, haardt, tung- smelteligt. 2) Vinduesglas, fransk og ringerglas, hvidt, d. v. s. farveløst el. hvidt (svagt grønligt af Jærn); hertil Kronglas og Spejlglas, som dog ofte Blanding af 1 og 2. 3) Krystalglas (Kali- Blyglas), som er blødt, tungt og har stærk Klang, Glans og Brydningsevne for ’'Lys. Bruges navnlig til slebne Sager og til Strass, som ved Tilsætning af Borsyre og faar forskellige Farver og anvendes stige Ædelstene. 4) Flaskeglas, Boutei (Lerjord-Kalk-Kali-Natronglas) af urenere Raastoffer og derfor jærnholdigt, grønt, rød- gult, sortebrunt. Som Raastoffer til finere Glas bruges Kvarts, rent Sand, renset Pot- aske, kaleineret Soda, Kridt, Boraks, Flus- spat og Mønje; til simplere Glas: aim. Sand, Natriumsulfat, raa Potaske, Kalksten, Mer- gel, Granit, Lava, Pimpsten, Felspat, Slakke o. fl. samt Glasskaar. Desuden for at af- farve Glasset smaa Mængder af Brunsten, Salpeter, Arsensyrling. Farvet Glas faas ved Tilsætning af Metalforbindelser, f. Eks. giver Jærn rødbrun el. grønlig, Mangan rødviolet, Kobolt blaa, Kobber el. Guld rubinrød, Sølv og Uran gul Farve. Mælketarvet og Opal- Glas faas ved Tilsætning af Kryolith, Tin- ilte, Felspat. Ofte er Farvningen frembragt ved Overfang, idet ufarvet Glas er over- trukket med et tyndt Lag af farvet GI. Raamaterialerne finmales, blandes og smel- tes i store Kummeovne eller Digler af ild- faste Stoffer ved saa høj Temperatur, 12— 1300° C., at Glasmassen bliver tyndf lydende, saaledes at Urenheder og navnlig Luftblærer kan fjærnes. Hulglas, Flasker, Drikkeglas, Krukker, Lampekupler o. I. blæses og til- V/J Glanspapir-Glasur 318 Anvendes til en talilter kun- tykke Glas- eller længere en Form. Cylinder, T avleglas et og Thii- halv- hører er en vendes derfor dannes enten paa fri Haand eller i Vinduesglas blæses som en lang der opklippes og rulles ud, andet støbes og valses, ofte med Mønstre, Spejl- glas (raat) støbes og valses. Naar det skal bruges til Ruder eller Spejle, afslibes og po- leres det paa begge Flader. Folieret GI. se Spejle. Traadglas (Monierglas) er Spejlglas med Traadnet indstøbt mellem to Lag Glas. Presset GI. fremstilles ved Presning af Glas- massen i en hul Form med Trykluft el. Stemp- ler. Anvendes til simple Drikkeglas, Skaale, Prismeglas o. 1. Dekoration af Glasset ud- føres ved Paabrænding af forskelligt farvede Glaspulvere (Glasmaleri), ved Slibning (fa- cetteret Glas), ved Ætsning med Flussyre eller Sandblæsning (matteret Glas). Kvartsglas er smeltet Kvarts (s. d.). Det er i Reglen hvid- ligt (af Luftblærer) og udmærker sig ved stor Modstandsdygtighed mod Temperatur- pg kemiske Paavirkninger. An- )rm af Skaale, Digler, Rør o. 1. i Laboratoriet og kemiske Fabriker. -— ■ Almindelige Glasv^er fabrikeres i de fleste Lande; det beds las til teknisk Brug faas fovrilig fry land (Jenaglas), Spejlglas fra annheim, Aachen, Belgien og Nordamerika, finere Glassager fra England, Frankrig, Bel- gien, Tyskland, Bøhmen, Sverige og Italien. Glaspapir, Sandpapir, stærkt Papir, hvorpaa er limet Glaspulver. Slibning, i 10 Finhedsnumre. Glasperler fremstilles af rør, som afskæres i kortere Stykker og rundes og afglattes ved Rulning i Tromler i glødende Tilstand. Franske P. er smaa hule Glaskugler med et indvendigt Overtræk af Perleessens, en af Fiskeskæl med Bindemidler lavet Masse. Glasrør fremstilles ved at strække tykvægget Cylinder af halvsmeltet Glas. glasset Korn viser paa en Snitflade halvklart, hornagtigt Udseende; se Byg Hvede. Glasuld, Glasvat, fine, bøjelige Glastraa- de. Anvendes til Sammenspinding med Silke og som Filtermateriale. Glasur, en ufarvet eller farvet Glas- masse, som ved Smeltning danner et tæt, glat Overtræk paa Ler- og Jærnvarer (se Lervarer og emaljeret Jærn). De letsmelte- lige er i Reglen blyholdige, Blyglasur. Ugen-