Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
13 Agent de change—Akcept 14 det aftales mellem Agenten og hans Kunde, at Ordren er betinget af Firmaets udtrykke- lige Anerkendelse. Agenten har ingen In- kasso-Beføjelse saalidt som han kan foretage Ændring i den afsluttede Forretning. Re- klamationer kan ske til Agenten, men denne kan ikke paa egen Haand træffe Afgørelse. Noget andet er, at det hører til Agentens Pligter at yde sin Bistand til Udjævning af Differencer. Om Agenturets Bortfald gæl- der det samme som for Kommission (se samme). Agent de change (fr.) = Vekselmægler. Se iøvrigt under Courtiers. Agentur, en Agents Hverv, en Bemyn- digelse til at repræsentere et næringsdrivende Firma. Agern, Frugter af Egetræet. Anvendes i tørret, afskallet og ristet Tilstand som Kaffe- surrogat, Agernkaffe, eller til Iblanding i Kakaopulver, Agernkakao. Agio, Overkurs, Opgæld, Merpris, døn Del af Prisen, som overstiger de Købte Vær- diers (Penge, Valuta, Papirer etc.) Paaly- dende. Omvendt taler man om Disagio 4^-/ Underkurs. Agio-Konto er en Special-Konto, hvor det ved Agio eller Disagio henholdsvis ind- vundne eller tabte opføres. Agiotage, Børsspil i et Omfang, at der derved indvirkes paa Kurserne i en bestemt Retning. Agnelin kaldes i Frankrig og Belgien den fineste Lammeuld, som navnlig benyttes til Filthatte. a governo (it.), til Underretning, fork.: a. g. Agra, en vellugtende Træsort. Benyttes i Kina og Japan til finere Arbejder. Kom- mer til Europa næsten kun i forarbejdet Stand. Agraman, Possementmagerarbejde til Besætning paa Damepynt, Gardiner o. s. v. Agrest, Saften af modne Druer; Eddike tilberedt af Druer som er for sure til Vin. Agrumi, (it.), Oranger. Agurker, de umodne Frugter af Cucu- mis sativa, der hører til Græskarfamilien. Lageagurker er nedlagt med Salt, sure A. med Eddike og Krydderier. Næringsvær- dien er ringe. Asier er de næsten modne Frugter. Ahmingslinje. Et Skibs Ahmingslinje betegner den dybeste Vandlinje, hvortil Ski- bet ved sin Last maa nedtrykkes i Vandet for at kunne sejle uden Overbelastning. Ahorn, Løn, forekommer i mange for- skellige Arter. Veddet er fint, hvidt, med mange Marvstraaler, let at bearbejde og po- lere. Anvendes til finere Træarbejde og til Skomagerpløkke. Ahrvine, rød.e Vine med mild og be- hagelig Smag, som dyrkes i Ahrdalen i Vest- tyskland. Aich-Metal, en Legering af Kobber og Zink med lidt Jærn. Haardere end Messing, bruges til Taplejer. Ailanthus silke, faas af Bombyx cynthiæ (i Kina og Japan). Meget stærk, ikke saa smuk som den ægte Silke. å jour (fr.), 1) indtil (nærværende) Dag. Bruges i Ordforbindelser som: at holde sig å, jour d. v. s. holde sig underrettet, følge med, at føre Bleerne å jour d. v. s. indføre alle Poster til D^to. 2) Ved vævede Varer: gennemsigtig. Sy Ved Indfatning af Ædel- stene fqrstaag'å jour-Indfatning som en saa- dan, hvor Ædelstenene kun fastholdes ved eller i deres Kanter, men ellers holdes gen- nemsigtige. ajournere, opsætte til en følgende Dag,f. Eks. en Fortsættelse af en Generalforsamling. Ajustage (fr.), Justering, Berigtigelse af Maal, Vægte o. 1., Affiling af Mønter til deres nøjagtige Vægt. Ajustement (fr.), Berigtigelse af Assu- ranceskade. ajustere, berigtige, justere. Akaroidharpiks, af australske Xantor- rheaarter. Saavel den røde, Jordskællak, som den gule, Botanybayh., benyttes til Farv- ning af Lakfernisser, Læder,' fine Sæber o. a. Akasiegummi, Gummi arabicum, se Gummi. Akasietræ, Veddet af den nordameri- kanske Robinia pseudoacasia. Det er grøn- liggult, tæt og sejt. Anvendes i Amerika til Skibsbygning, i Europa til grovere og finere Snedker- og Drejerarbejde. Akcept, 1) Antagelse af Tilbud. 2) God- kendelse af Veksel. Ifølge Vekselloven af 7. Maj 1880 er der kun i 2 Tilfælde en egent- lig Pligt til at præsentere en Veksel til Ak- cept, nemlig for Veksler, der skal betales