Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
Grosshundert—græsk Maal og Vægt
328
Grosshundert (t.), stort Hundrede =
120 Styk.
Grosstausend (t.), stort Tusinde —
1200 Styk.
gross-tonnage (eng.), Brutto-(Register-
Tonnage. Se Tonnage.
Grudekoks, (tysk), fremkommer ved
Destillation af Brunkul (sml. Koks). Brænd-
værdien er 6—7000 Kai.
Grundaktier, se ordinære Aktier.
Gründer (t.), Stifter, Grundlægger. Be-
nyttes sædvanlig som Betegnelse paa et Pro-
jekts Fædre, hvis Opgave kun er at starte
et Selskab paa Projektet, inkassere Stifter-
fortjenesten og derefter trække sig ud af
det hele.
Grundfond (norsk), et Aktieselskabs
(tegnede) Kapital
Grundfond-Forskrivning kræves af
Aktionæren, naar Selskabet giver ham Aktie-
brev, før Beløbet herfor er fuldt indbetalt.
Forskrivningen udstedes da for det endnu
ikke indbetalte Aktiebeløb.
Grundkapital, et Aktieselskabs ordi-
nære Aktiekapital.
Grundkredit, Kredit, hvorigennem dér
skaffes Kapital til Etablering eller Køb af
en Bedrift, navnlig til Anskaffelse af Jord
og Bygninger. De vigtigste Institutioner til
Formidling af Grundkrediten her i Landet
er Kredit- og Hypotekforeningerne.
Grundrente, se Fortrinsrente.
Grundskyld, en aarlig Skat eller Afgift
af Jordens samfundsskabte Værdi i Byerne.
Grundspekulation finder særlig Sted
i de voksende Byers stærkt stigende Grund-
værdier, idet der opkøbes store Arealer, for
i saa høj Grad som muligt at kunne be-
herske Markedet og være i Stand til at
sælge Grunde til stigende Priser.
Grundværdi, den samfundsskabte Værdi
af Byernes Jord, bortset fra Bygninger og
Forbedringer paa denne. Dens Størrelse staar
i Forhold til Grundrenten (s. d.), der, kapi-
taliseret efter den gængse Rentefod, vil være
den sædvanlige Pris for en Grund, idet der
dog maa tages Hensyn til paahvilende Skat-
ter, Afgifter etc.
Grundværdistigningsskat. Skat paa
den ved Samfundets Udvikling eller Kon-
junkturerne skabte Grundværdistigning. Der
findes to Hovedformer, idet Skatten enten
kan betales aarlig med en bestemt Procent
af den til enhver Tid stedfundne Grund-
værdistigning, eller en betydelig Del af den
samlede Stigning kan indbetales en Gang
for alle, naar den er konstateret ved. Salg
eller Vurdering. I Danmark, Tyskland og
England er indført Grundværdistignings-
skatter, men ingen Steder har de haft nogen
finansiel eller social Betydning, da de har
været for lidet omfattende i Anvendelsen
og upraktiske i Gennemførelsen.
Grus, Smaasten, 2—10 mm Tværmaal,
fremkommet ved Forvittring af ældre Bjærg-
arter, i Reglen Granit. Strandgrus, som er
rullet af Bølgeslaget, indeholder ofte Flint
og Kalksten. Skarpkantet Grus faas ved
Frasigtning i Skærvefabrikationen. Anvendes
til Vejmateriale, Ballast paa Jærnbanerne,
Betonstøbning, Bygningsbrug o. a.
Gryn er afskallede Korn, hele, valsede
flade eller brækkede i mindre Stykker, af
Boghvede, Byg, Havre, Hvede, Majs og Ris.
Ved Børstning, Sigtning og Blæsning fjærnes
Skaldele og Mel. Hvedegryn kaldes Semoule.
Perlegryn og Bankebyg er Byggryn (s. d.).
Risgryn indledtes ofte med Olie og poleres.
Sagogryn (se Sago).
Græsfrø, Frugterne af forskellige Græs-
arter, som anvendes til Foderbrug og Græs-
plæner. De vigtigste Sorter er Agerhejre, Blød
Hejre, Draphavre, Fioringr., Fløjlsgr., Hunde-
gr., Katngr., Aim. og Italiensk Rajgr., Rapgr.,
Rævehale, Svingel, Timothegr. (se Frø).
græsk Maal og Vægt. Grækenland har
ganske vist indført metrisk Maal og Vægt,
men Systemet anvendes ikke i Handelen
hidtil. Den nye Vægt Mna blev erstattet
med den nye Oka, der ansattes til lx/4 kg,
men den gamle Oka = 1280 gr blev ikke
fortrængt. Af det nationale System anføres
derfor:
Længdemaal: 1 Pik = 8 Rup = 0,648 m;
Korntønden: Kilo = 35,27 1; Vægt: 1 Oka
= 400 Dramia å 3,2 g. 1 Kantar (Centner)
= 44 Oka = 56,32 kg.
Desuden anvendes for visse Artikler som
Korender, Svovl etc. det gamle venetianske
Pund Libragrossa under Navnet gammel-
græsk Pund, der holder 150 Dramia = 480 g.
Paa de joniske Øer anvendes engelsk
Maal og Vægt, men under græske Benæv-
nelser, f. Eks. kaldes bushel for Kild.