Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

331 Guldagio-Gultræ 332 i mange Malme. De vigtigste Produktions- steder er Sydafrika (Transvaal), Kalifornien o. fl. St. i de forenede Stater, Australien, Rusland og Sibirien, Meksiko, Britisk In- dien, Brit. Nordamerika (Klondyke), Kina. Udvindingen sker ved Vaskning (Slemning) med strømmende Vand, Amalgamering (Op- løsning i Kvægsølv) eller Udludning (Opløs- ning i Kaliumcyanid). Guldets Vægtfylde er 19,5, Smeltepunkt 1050° C. Det er meget blødt og maa derfor til Mønter og Smykker legeres med Kobber, rødt G., Sølv, lyst G., eller Jærn, blaaligt og graaligt. Farvet G. er paa Overfladen behandlet med en Op- løsning af Salpeter og Salt i Saltsyre. Rent Guld anvendes til forskellige Guldpræparater, f. Eks. Guldklorid og Guldsalt til fotografisk Brug, endvidere til Plombering af Tænder, Farvning af Glas, Dekoration af Porcelæn ■og Fajance, samt til Forgyldning, Guldtraad .og Bladguld (se Bladmetaller). Guldbronce, se .Aluminiumbronce. Guldagio er en Betegnelse for Guld- pengenes større Købeevne end de tilsva- rende Papirpenges. I mange Stater med usta- bilt Pengevæsen vil navnlig Guldpengehe blive foretrukket for Papirpengene, saaledes at man ikke bytter disse lige op mod hin- anden, men f. Eks. for en Guldmønt, ly- dende paa 10 Møntenheder, forlanger 2 Penge- sedler, lydende hver paa de samme 10 Mønt- enheder; i saa Fald er der en Guldagio paa 100 %. Guldcertifikater eller rettere Gulddepot- Certifikater kaldes de af de forenede Stater udstedte Pengesedler uden Tvangskurs. Guiden, se Gylden. Guldfernis, Fernis eller Spirituslak, som «r farvet gulrøde med Gummigut, Drageblod o. 1. og giver navnlig Messing et guldlignende Udseende. Guldlister, se forgyldte Lister. Guldmedschidije eller Osman-Lire er det tyrkiske Pund (Mønt). Af en Oka (s. d.) Fintguld udmøntes 192 Stykker Guldmed- schidijer, der deles i 100 Pjaster; se iøvrigt tyrkisk Mønt- og Pengevæsen. Guldmøntfod. Den frie Udmøntning af Guldet og dette Metal som gyldigt Beta- lingsmiddel i ubegrænset Mængde. Da Gul- det saaledes bliver den eneste Værdimaaler 1 i Omsætningen, vil Prisniveauet stige og falde i omvendt Forhold til dette. Guldparitet, se Møntparitet. Guldpunkt. Den Kurs paa fremmede Landes Veksler og andre Omsætningsmidler, ved hvilken det betaler sig at importere eller eksportere Guld i Stedet for at sælge eller købe disse til de henholdsvis lavere eller højere Kurser end Guldpunktet. Der tales om det øvre og det nedre Guldpunkt, idet det første er Parikursen (s. d.) med Tillæg af Forsendelsesomkostninger, Prægning o. s. v., medens det sidste er Parikurs med Fra- drag af disse Omkostninger. Hvis Kursen paa en udenlandsk Veksel staar højere over Pari end disse Omkostninger, vil det betale sig at eksportere Guld til Betaling af Gæld i Stedet for i en Bank at betale den høje Kurs paa den udenlandske Veksel. Hvis Kursen derimod staar lavere under Pari end disse Omkostninger, vil det betale sig for udenlandske Debitorer at sende Guld til Afvikling af Gælden i Stedet for at maatte nøjes med den lave Kurs paa dens Penge her i Landet. Under normale Forhold be- løber Forsendelsesomkostninger, Prægning, Provision o. s. v. sig til 3—5 °/00 mellem Skandinavien og de omliggende Lande. Der- under og derover vil Vekselkurserne paa disse Landes Veksler altsaa heller ikke nor- malt kunne falde eiler stige, da der i saa Tilfælde vil blive importeret eller eksporteret Guld. Under Verdenskrigen har der været et langt videre Spillerum, dels fordi Omkost- ninger ved Forsendelse har været saa store og dels fordi den frie Udveksling af Guld mellem Landene næsten helt har været standset. Efterhaanden som denne genop- rettes og Forsendelsesomkostningerne synker, kan det ventes, at Vekselkursernes Sving- ninger igen vil blive meget mindre. Gulerod, Karot, er den rødgule el. hvide Pælerod af en Skærmplante, Daucus carota. Den indeholder ca. 2 % Sukker og en Del andre Næringsstoffer. Anvendes til Hushold- ningsbrug og som Foderplante. gult Blodludsalt, gult Cyanjærnkalium, se Kaliumcyanid. Gultræ, Kærneveddet af Farvemorbær- træet fra Vestindien, Meksiko og Mellem- amerika. Det kommer i Handelen raspet eller malet, og indeholder et gult Farvestof, der