Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
365 Handelsteknik—Handtratte 366 tioner indhenter Tilbud. Fra oprindelig at være Betingelser kan de ved stadig at opret- holdes blive til Sædvaner, som maa opret- holdes af Parterne, selv om de i det enkelte Tilfælde ikke maatte være særlig nævnt. I øvrigt vil en Række Sædvaner være om- talt rundt om i denne Bog, bl. a. under Le- vering, Køb og Salg, Betalingstid, Handels- kontrakt, Indentforretning etc. Handelsteknik er Læren om, hvorledes Handelen foregaar, om Handels-Institutioner (Markeder, Messer, Børser, Handelskamre, Handelsmusæer, Eksportforeninger), om Handelens Former (Varehandel, Spekula- tion, Pengehandel), om Mønt- og Valuta- forhold etc. Handelstraktat, Overenskomst mellem to eller flere Lande angaaende Ordningen af Handelsforhold, der dog sædvanlig gaar ud paa en gensidig Nedsættelse af Toldsat- serne for Indførselsvarer. Et Land, der Handelstraktater med andre Lande, h^r der- for to eller flere Toldtariffer, nemlig en Ge- neraltarif, der gælder overfor de La|;dp, med hvilke der ikke er afsluttet Handetøtraktat, og en eller flere Konventionaltar iff er, a&t. gi- ver lavere Toldsatser for Traktatlandene end for de øvrige Lande. I Handelstraktater er ofte optaget den saakaldte Mestbegunsti- gelsesklausul, der gaar ud paa, at alle de Rettigheder, et Land inden for det Omraade, Traktaten omhandler, giver et eller flere andre Lande, ogsaa skal gælde for det Land, som har Mestbegunstigelsesretten. Hele denne Traktatpolitik, der hidtil har spillet saa stor en Rolle i Europas Handelspolitik, er sær- lig fremkommet ved den Toldbeskyttelse, som de fleste evropæiske Lande siden 1879 i stedse stigende Grad er slaaet ind paa. Danmark har kun i meget ringe Grad været med i disse Traktataftaler og har ingen Kon- ventionaltarif; dog har vi Mestbegunstigelses- ret med flere Lande, bl. a. Tyskland. Under Verdenskrigen med de omfattende Udførsels,- forbud har Danmark afsluttet flere midler- tidige Traktater angaaende Udveksling af Varer, bl. a. med England, Norge og Sverrig. Handlende kaldes den, som selvstændig driver Handel (s. d.) erhvervsmæssigt. I vor Lovgivning har dette fundet forskellige Ud- tryk, saaledes i Konkursloven af 25. Marts 1872 efter den ved Loven af 10. Maj 1912 skete Ændring af § 45, hvorefter der ved Handlende (Fabrikanter og Skibsredere) for- staas de, som har Bogføringspligt (s. d.), og enkelte af Konkurslovens Regler gælder kun for saadanne. — Ifølge Købelovens § 4 anses som Handlende enhver, der gør sig til Be- drift at afhænde dertil indkøbte Varer, at drive Veksellerer- eller Bankforretning, For- sikringsvirksomhed, Kommissionshandel, For- lagsvirksomhed, Apotek, Beværtning, Haand- værk eller Fabrik, at overtage Udførelse af Bygnings- eller Anlægsarbejder eller at be- fordre Personer, Gods eller Meddelelser, saa- ledes at de Køb og Salg, saadanne Personer afslutter i eller for deres Bedrift, anses som Handelskøb og derved bliver underkastet Lo- vens Bestemmelser med Hensyn til Reklama- tioner, Mora etc., se iøvrigt Køb og Salg. Deri- mod regnes i saa Henseende ikke som Hand- lende den, som uden anden Medhjælp end sin Ægtefælle, sråe Børn under 15 Aar og sit Hus- tyende driver Bewert ni ng, Haandværk, Be- fordringsvirksomjjtøtl eller saadan ringe Han- del, hvortil der ikjce kræves særlig Adkomst (Næringsbevis!, dier hvortil Borgerskab ud- stedes uden^Betaling. — Efter Sø- og Han- detsretsloven af 19. Febr. 1861 § 13 forstaas vert Handlende enhver ,der driver Handels- forretninger som Næringsvej, medens der omvendt ved Handelssager forstaas en Række Handeler mellem de fleste af de i Købeloven med Handlende ligestillede Næringsdrivende; se iøvrigt Sø- og Handelsretten. — Efter Firma- loven af 1. Marts 1889 § 35 falder følgende under Lovens Bestemmelser angaaende Hand- lende og de hermed ligestillede, nemlig: En- hver, Enkeltmand eller Selskab, som driver Handel i Hh. til Borgerskab eller Nærings- bevis paa Handel (undt. Brændevinshandel) Veksellerere, Banker,Speditører, Assurandører og Sparekasser, medens Høkere o. 1. Smaa- handlende undtages. — Loven om Kommis- sion, Handelsagentur og Handelsrejsende af 8. Maj 1917 har til de i Købeloven (se ovf.) nævnte Personer yderligere til Handlende efter denne særlige Lov henregnet: enhver som er Handelsagent. Med denne Udvidelse omfattes alle de nævnte af § 36, 2. St. i Lo- ven om Retshandler paa Formuerettens Om- raade No. 242 af 8. Maj 1917 med Hensyn til paatagen Konventionalbod. Handtratte (t.), den af Sælgeren ud-