Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

371 Hektometer—Hestelæder 372 Terminsspe- den største Flynderart, Have. I Danmark fiskes og sælges mest i fersk Laan af El- levere, men 0,7188 Korntønde = 0,55881 Kultønde ( = 103,507 Potter). Hektometer, forkortet hm = 100 Meter = 318,62 Fod. Hektowatt, forkortet H-W, Maaleenhed for elektrisk Strømforbrug. Helfabrikata, færdige Varer, se Halv- fabrikata. Hellefisk, en stor Fladfisk (se Flyndere), som fanges ved Grønland. Kommer i Hande- len saltet og røget. Kødet ligner Laksens, men er hvidgult. Helleflynder, lever i de nordlige den i Vesterhavet Tilstand, da Kødet er holdbart og fast. Fin- nerne og Bugen saltes og røges. Heller, østrigsk Skillemønt = 1/100 øst- rigsk Krone. Helligdag som Forfaldsdag. Efter Veksel- lovens § 91 bliver den paafølgende Søgnedag Forfaldsdag, naar Vekslen forfalder paa en Helligdag. I Handelsverdenen ellers kræves i Almindelighed Betalingens Erlæggelse paa den forudgaaende Søgnedag, naar Forfalds- dagen vil blive en Helligdag. For Husleje vil formentlig først kunne kræves Betaling den følgende Søgnedag, se Højesteretsdom af 4. Juni 1910. Helt, se Laks. Helvedessten, se Sølvnitrat. Hemlockekstrakt, Garvestof af Bar- ken af den nordamerikanske Hemlockgran. Den indeholder 22—30 % rødligt Garvestof og bruges navnlig til Garvning af Saalelæder. Henkogte Varer, se Konserves. Herba (lat.), Urt, Betegnelse for tørrede, overjordiske Plantestængler med Blade og Blomster (se Droger). hereingeben (t.) kaldes det i Termins- spekulationen at træde til med fekter, som Laantageren skal ikke disponerer over. Hereingeber (t.) kaldes i kulation den, som laaner Effekter til en, som ifl. afsluttet Handel er forpligtet at levere saadanne til en vis Termin, men ikke disponerer over dem selv. hereinnehmen (t.) kaldes det i Ter- minsspekulationen at laane Effekter, som er solgt til Levering, men som Sælgeren ikke disponerer over. Hereinnehmer (t.) kaldes i Termins- spekulationen den, som laaner Effekter af en Hereingeber (s. d.) for at opfylde en Le- veringspligt. Herfra Original eller: Hertil Kopi er en Tilføjelse, som gøres paa Vekselkopien for at angive Grænsen, hvor Originalpaa- tegningerne begynder. Hermelinskind er Skindene af to Dyr af Maarfamilien, den store Væsel, Lækatten, og den lille V., Bruden, som lever i de nord- lige Lande. Det er Vinterpelsen, som er hvid med sort Halespids, der bruges som Pels- værk. De bedste kommer fra Sibirien. Som Forfalskning anvendes hvide Kaninskind. Hermitagevine, fine, røde og hvide, Bordeaux- og Bourgogne-lignende Vine fra Omegnen af Tain i Dep. Drome i Frankrig. Hermetik, se Konserves. Herringbone (eng.), spidskiprede, s. k. sildebensvævede Stoffer. Hertil Kopi, se: Herfra Original. Hessians (eng.), lærreds- eller kipervævet Jutestof, der anvendes som Paklærred og til Sække. Hestehaar af Hestens Manke og Hale bruges til Krølhaar (s. d.), til Vævning af stærke Tøjer (se Haardug), til Violinbuer, Pibeslanger o. a. De kommer navnlig fra Rusland, Nordtyskland og Sydamerika. Som Surrogat anvendes Traade ßf Kunstsilke eller Bomuldstraade o. 1., overtrukket med et Lag af Viskose, Kunstsilke o. 1. Hestekastanie, Aesculus hippocastanus. Barken anvendes som Garvemateriale; Frug- terne indeholder en stor Mængde Stivelse (s. d.), og andre Næringsstoffer og kan bruges som Foderstof, efter at et Bitterstof er ud- trukket. Veddet, som er let, lyst og blødt, bruges som Gavntræ. Hestekraft, forkortet H. K-, er en af Watt indført Maaleenhed for mekanisk Ar- bejde. En H. K. = 75 Sekund-Kilogram- Meter = 736 Watt. Hestekødtræ er Veddet af flere for- skellige, navnlig tropiske Træer, som er tungt, tæt, haardt og med et Udseende som friskt Kød. Anvendes til finere Snedker- arbejde, Stokke o. 1. Hestelæder bruges, i Reglen spaltet, med Narvsiden udad til lettere Fodtøj (se Læder).