Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
37 a hollandsk Maal og Vægt—Hongkongs Mønt- og Pengevæsen 376 hollandske Valuta-Usancer. Hoved- børspladserne er Amsterdam og Rotterdam. Førstnævnte Sted noteres om Mandagen: alle nenthvidt (s. d.). Homespun (eng.), grovt, brunfarvet, noget opruet, klædeagtigt Stof af Karteuld. frø noteres i Rotterdam i fl. per 50 kg Brutto. 3) Oljefrø noteres i fl. per 2000 kg. 4) Olier. Amsterdam og Rotterdam noterer i fl. Raps- olie, Tran (russisk, norsk og newfoundlandsk) og Petroleum per 100 kg. 5) Huder. Okse- og Kohuder noteres i Rotterdam i cents per J/2 kg med en vis Vægt per Styk, Heste- huder i fl. per Styk. 6) Uld. Alle Sorter no- teres i Amsterdam og Rotterdam i cents per 1/2 kg. Terminsforretningerne drejer sig dels om Java, dels om Santos-Kaffe. 8) Te noteres i Amsterdam og Rotterdam i fl. per 50 kg eller i cents per x/2 kg Netto (kommer for saa vidt ud paa ét). 10) Tobak noteres gærne i cents per x/2 kg, desuden nordameri- kanske Stilke i Fade i fl. per 50 kg Netto. 11) Sprit. Javasprit noteres i fl. per hl 100,% Tralle. 12) Metaller. Banca og Billiton Tin noteres i fl. per 50 kg, Bly per 10Ü kg. hollandsk Maal og Vægt hviler paa det metriske System (s. d.). De ældre Maal- og Vægt-Systemer anvendes dog endnu i Kolonierne, hvorom se hollandsk Ostindiens Maal og Vægt. hollandsk Mønt- og Pengevæsen. Holland har efter Loven Dobbeltmøntfod (s. d.), men i Virkeligheden haltende Guld- møntfod. Pengeenheden er Guiden (Guilders) å 100 Cents. Guldmønterne præges af Fin- hed 0,900 og af Vægt: 6,72 g per Guiden, saaledes at denne svarer i Guldparitet til 2,0832 Guldfranc. Sølvguiden er 10 g svær og 0,945 fin. 1 Rijksdaler = 21/2 Sølvguiden. Af Papirpenge haves dels Statssedler paa 10 og 50 Guiden, som har Tvangskurs, og som udstedes normalt ikke til større Beløb end 15 Millioner Guiden. Desuden findes Banksedler fra Nederlandske Bank i Amster- dam af Paalydende 25 til 1000 Guiden. fremmede Pladser, undtagen London; om Tirsdagen: London; om Torsdagen: alle frem- i mede Pladser undtagen London og Ham- borg; om Fredagen: London og Hamborg, i Hovedforretningen i Valuta ligger paa Lon- don og Paris. Kort Sigt er ikke over 8 Dage. Maanederne regnes efter deres virkelige Dage- antal ved Renteberegning, men Aaret kun til 360 Dage. Kurtagen er sædvanlig 1 °/00. Dog betales i Reglen for Valuta paa Lon- don og Hamborg kun 3/4 °/00, undtagelsesvis endog kun i/2—%0. hollandsk Ostindiens Maal og Vægt. Den lovmæssige Vægtenhed er den kinesiske Pikul = 100 Kättis, men tilpasset efter gammel Amsterdamervægt, som man be- nyttede i Moderlandet, da dette underlagde sig Kolonierne. Derfor svarer en Java-Pikul til 125 gamle Amsterdamer-Pund,.,som var noget mindre end vort danske Pund, nem- lig kun 494,1 g. Herefter er en Java-Pikul = 61,76 kg eller usancemæssig regnet til 136 engelske Ibs. hollandsk Ostindiens Mønt- og Pengevæsen. De hollandske Kolonier har samme Pengesystem som Moderlandet. Tid- ligere kurserede dog, foruden de hollandske Penge, en Masse fremmede, navnlig Dollars- mønter, men herfor blev der i det væsent- lige sat en Stopper ved en Forordning af 27. April 1909. Af hollandske Seddelpenge cirkulerer kun ringe Beløb i Kolonierne, men Java-Banken i Batavia har Seddel- udstedelsesret. hollandsk Ostindiens Valuta-Usan- cer. De 2 vigtigste Handelspladser er Ba- tavia og Sourabaja, hvoraf den første har Børs, hvor hovedsagelig noteres: London per £ i hfl., 4 og 6 Maaneder efter Sigt; — Paris per 100 hfl. i Francs, 3 M/S.; — Berlin per Mark i hfl. 3 M/S.; — Hollandske Pladser per 100 hfl., 6 M. Dato i hfl.; — Singapore per Straitdollar i hfl. efter Sigt; — Hongkong per britisk Dollar i hfl. efter Sigt. Kurtage 1 °/00. Diskontoen plejer at være høj. hollandsk Vægt, se Kornvægt. Hollænderhvidt, en Malerfarve, be- staaende af 1 Del Blyhvidt og 3 D. Perma- Hondura, se britisk Hondura. Hongkongs Mønt- og Pengevæsen. Hongkong har Sølvmøntfod med den meksi- kanske og den nye britiske Dollar som Stan- dardmønt. Den sidstnævnte har en Normal- vægt af 26,957 g og maa som lovligt Be- talingsmiddel ikke (ved Slid etc.) synke under 26,633 g. Finheden er 0,900. Mønten præges i Bombay og spredes derfra over store Dele af Østen. Endvidere cirkulerer Banknoter