Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
437 Kaution 438 afkræve Kautionisten den Del af det om- kautionerede Beløb, der ikke dækkes af Boet, og Kreditor maa derfor vente til Boet er opgjort (se Dom i U. f. R. 1912 S. 89). Omvendt, hvis Kreditor har konstateret For- dringens Uerholdelighed efter Forfald, kan Kautionisten ikke henvise Kreditor til, at Skyldneren senere atter er blevet betalings- dygtig. — Hvor Kautionisten ikke særlig eller udtrykkelig har paataget sig en videre- gaaende Forpligtelse, vi! Formodningen være for, at han kun er simpel Kautionist. Selv ved Udtryk som »sædvanlig« Kaution maa Kreditor bevise, at der hermed er ment mere end simpel (subsidiær) Kaution. d. Delcredere. Som Regel vil man anse den, som staar Delcredere, for at være Selv- skyldnerkautionist (se ndf.) for det Beløb eller den Del af Gælden, for hvilken han har overtaget Delcredere. e. Selvskyldnerkaution. Betydningen heraf ligger i Ordet for saa vidt som Kautionisten umiddelbart kan behandles som Skyldner, naar den egentlige Skyldner ikke rettidig opfylder sin Forpligtelse. Sel\®kyldnerkau- tionisten kan saaledes ikke soik den simple Kautionist henvise Kreditor til v®4., Skyld-L. nerens Mora først at søge Dækning, heft eller delvis, hos denne, men Kreditor kan straks afkræve Kautionisten det skyldige Beløb, som Kautionen omfatter, naar Skyld- neren har oversiddet sin Handlingstid. Deri- mod kan Kautionisten ikke kræves før For- fald (i Hovedforholdet), selv om Skyldneren forinden maatte dø eller gaa Konkurs, naar ikke disse Omstændigheder i sig selv med- fører Gældens (tidligere) Forfald i Hh. til Aftale. f. Omkostninger ved Gældsinddrivelsen hos Hovedskyldneren er Selvskyldnerkautionisten uvedkommende, men maa betales af den simple Kautionist, overfor hvem Konstate- ringen af Skyldnerens Insolvens paa denne Maade har været nødvendig. g. Flerhed af Kautionister. Har flere paa- taget sig Kaution for samme Gældsforhold, vil de i Almindelighed have gjort det med Vidende og under Hensyn til dette Kautions- Fællesskab. Ved Kautions-Fællesskab hæfter Samkautionisterne gærne solidarisk — hvil- ket dog maa fremgaa af Aftalen — saa at en enkelt eller nogle enkelte af Kreditor kan søges for hele Kautionsforpligtelsen, men selve denne kan enten være simpel eller Selvskyldnerkaution. Mellem Samkau- tionisterne indbyrdes haves Regress, og kan nogen af disse ikke svare sin Anpart af Kau- tionsforpligtelsen, maa Tabet herved fordeles paa de øvrige (betalingsdygtige) Samkautio- nister. Mangler Kautionsdokumentet Under- skrift fra nogen af de som Kautionister an- førte Personer, hæfter de øvrige kun pro rata (jf. Dom i U. f. R. 1913 S. 839). — Har flere uden Solidaritet kautioneret for samme Gældsforhold, hæfter de i første Omgang (principalt) anpartsvis, men derefter (sub- sidiært) solidarisk, d. v. s. at den enkelte kommer op for, hvad de andre Kautionister ikke har betalt, men faar da Regress mod disse. — Har derimod flere Personer, hinan- den uafvidende, kautioneret for samme Gældsforhold, kan Kreditor holde sig til hvem af dem, han vil, og vedkommende Kautio- nist faar Ikfee Regress mod de andre Kau- tionister. Stifter Forholdet sig saaledes, at A ikke ved* at B medkautionerer, men B netop tegner Sin Kaution under Hensyn til, ät A er M€&kautionist, vil B, hvis Kreditor hulder sig til ham, kunne fordre, at A be- taler sin Andel af det udredede Beløb. h. Kontrakaution kaldes Indestaaelsen for, hvad selve Kautionisten maatte komme til at udrede. Ofte er det en Kautionist, der saaledes garanterer sine Medkautionister for Tab, særlig hvor Kreditor kræver disses An- svar overfor sig og ikke vilde nøjes med vedkommendes Kaution alene. i. Efterkaution kaldes Indestaaelsen for, at selve Kautionisten opfylder sin Kautions- forpligtelse overfor Kreditor. j. Henstand. Hvis Kreditor giver Skyld- neren kontraktmæssig Henstand udover den ved Kautionsforpligtelsens Indgaaelse an- givne Forfaldstid uden Kautionistens Sam- tykke, bortfalder dennes Kautionsforpligtelse (selv om det i Virkeligheden (ogsaa) er i hans Interesse, at Henstanden gives), med mindre Henstanden kun er et naturligt Led i Gælds- afviklingen. k. Indfrielse af Kautionistens Forpligtelse medfører overfor Skyldneren, at Kautioni- sten indtræder i Kreditors Krav paa Skyld- neren for det Beløb, han har maattet udrede. l. Partiel Kaution opfattes i Almindelighed