Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
437
Kaution
438
afkræve Kautionisten den Del af det om-
kautionerede Beløb, der ikke dækkes af
Boet, og Kreditor maa derfor vente til Boet
er opgjort (se Dom i U. f. R. 1912 S. 89).
Omvendt, hvis Kreditor har konstateret For-
dringens Uerholdelighed efter Forfald, kan
Kautionisten ikke henvise Kreditor til, at
Skyldneren senere atter er blevet betalings-
dygtig. — Hvor Kautionisten ikke særlig
eller udtrykkelig har paataget sig en videre-
gaaende Forpligtelse, vi! Formodningen være
for, at han kun er simpel Kautionist. Selv
ved Udtryk som »sædvanlig« Kaution maa
Kreditor bevise, at der hermed er ment mere
end simpel (subsidiær) Kaution.
d. Delcredere. Som Regel vil man anse
den, som staar Delcredere, for at være Selv-
skyldnerkautionist (se ndf.) for det Beløb
eller den Del af Gælden, for hvilken han har
overtaget Delcredere.
e. Selvskyldnerkaution. Betydningen heraf
ligger i Ordet for saa vidt som Kautionisten
umiddelbart kan behandles som Skyldner,
naar den egentlige Skyldner ikke rettidig
opfylder sin Forpligtelse. Sel\®kyldnerkau-
tionisten kan saaledes ikke soik den simple
Kautionist henvise Kreditor til v®4., Skyld-L.
nerens Mora først at søge Dækning, heft
eller delvis, hos denne, men Kreditor kan
straks afkræve Kautionisten det skyldige
Beløb, som Kautionen omfatter, naar Skyld-
neren har oversiddet sin Handlingstid. Deri-
mod kan Kautionisten ikke kræves før For-
fald (i Hovedforholdet), selv om Skyldneren
forinden maatte dø eller gaa Konkurs, naar
ikke disse Omstændigheder i sig selv med-
fører Gældens (tidligere) Forfald i Hh. til
Aftale.
f. Omkostninger ved Gældsinddrivelsen hos
Hovedskyldneren er Selvskyldnerkautionisten
uvedkommende, men maa betales af den
simple Kautionist, overfor hvem Konstate-
ringen af Skyldnerens Insolvens paa denne
Maade har været nødvendig.
g. Flerhed af Kautionister. Har flere paa-
taget sig Kaution for samme Gældsforhold,
vil de i Almindelighed have gjort det med
Vidende og under Hensyn til dette Kautions-
Fællesskab. Ved Kautions-Fællesskab hæfter
Samkautionisterne gærne solidarisk — hvil-
ket dog maa fremgaa af Aftalen — saa at
en enkelt eller nogle enkelte af Kreditor
kan søges for hele Kautionsforpligtelsen,
men selve denne kan enten være simpel
eller Selvskyldnerkaution. Mellem Samkau-
tionisterne indbyrdes haves Regress, og kan
nogen af disse ikke svare sin Anpart af Kau-
tionsforpligtelsen, maa Tabet herved fordeles
paa de øvrige (betalingsdygtige) Samkautio-
nister. Mangler Kautionsdokumentet Under-
skrift fra nogen af de som Kautionister an-
førte Personer, hæfter de øvrige kun pro
rata (jf. Dom i U. f. R. 1913 S. 839). — Har
flere uden Solidaritet kautioneret for samme
Gældsforhold, hæfter de i første Omgang
(principalt) anpartsvis, men derefter (sub-
sidiært) solidarisk, d. v. s. at den enkelte
kommer op for, hvad de andre Kautionister
ikke har betalt, men faar da Regress mod
disse. — Har derimod flere Personer, hinan-
den uafvidende, kautioneret for samme
Gældsforhold, kan Kreditor holde sig til hvem
af dem, han vil, og vedkommende Kautio-
nist faar Ikfee Regress mod de andre Kau-
tionister. Stifter Forholdet sig saaledes, at
A ikke ved* at B medkautionerer, men B
netop tegner Sin Kaution under Hensyn til,
ät A er M€&kautionist, vil B, hvis Kreditor
hulder sig til ham, kunne fordre, at A be-
taler sin Andel af det udredede Beløb.
h. Kontrakaution kaldes Indestaaelsen for,
hvad selve Kautionisten maatte komme til
at udrede. Ofte er det en Kautionist, der
saaledes garanterer sine Medkautionister for
Tab, særlig hvor Kreditor kræver disses An-
svar overfor sig og ikke vilde nøjes med
vedkommendes Kaution alene.
i. Efterkaution kaldes Indestaaelsen for,
at selve Kautionisten opfylder sin Kautions-
forpligtelse overfor Kreditor.
j. Henstand. Hvis Kreditor giver Skyld-
neren kontraktmæssig Henstand udover den
ved Kautionsforpligtelsens Indgaaelse an-
givne Forfaldstid uden Kautionistens Sam-
tykke, bortfalder dennes Kautionsforpligtelse
(selv om det i Virkeligheden (ogsaa) er i hans
Interesse, at Henstanden gives), med mindre
Henstanden kun er et naturligt Led i Gælds-
afviklingen.
k. Indfrielse af Kautionistens Forpligtelse
medfører overfor Skyldneren, at Kautioni-
sten indtræder i Kreditors Krav paa Skyld-
neren for det Beløb, han har maattet udrede.
l. Partiel Kaution opfattes i Almindelighed