Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Alicante-Sæbe—Alkohol
26
sidste 40 Aar. Eksporten var allerede før
Krigen c. 7 Mill. Hektoliter aarlig. Blandt
de bedste regnes Adélja.
Alicante-Sæbe, Silkesæbe, tilberedt af
Natronlud og Bom- el. Mandelolie.
Alicante-Vine, fra Provinsen Valencia
i Spanien. En af disse, vino tinto, benyttes
til Farvning af andre Vine.
Alici, en Slags store Sardiner, som ned-
saltet eksporteres i betydelige Mængder fra
Genua.
Alizarin, Kraprødt, rødt Farvestof, som
tidligere vandtes af Kraproden. Nu frem-
stilles det af Kulbrinten Antracen, som fin-
des i Tjære. Det kommer i Handelen som
orangerøde Krystaller, som Dej el. blandet
med Stivelse. De forskellige Nuancer be-
tegnes med store Bogstaver, f. Eks. G. D.,
G. J. Med forskellige Bejtser kan det give
røde, violette, brune og sorte Farver, som
er smukke og ægte. Den flg. Række Farve-„
stoffer er Tjærefarver, dog ikke alle Aftza-
riner.
Alizarinblaat, gaar i Handelen enten
som en 10 %-holdig Dej eller i t-orrn -af.
et mørkebrunt, krystallinsk Pulver.
des dels i Tøjtrykkeriet, dels til Farvning"
af Bomuld og Uld.
Alizarinbordeaux B, brunrød Dej.
Benyttes i Bomulds- og Silkefarverierne.
Alizarinbrunt, Bejdsefarve til Bomuld.
Alizarincyanin G, sort, dejagtig. Bru-
ges til at farve krombejdset Uld grønblaa;
meget lys- og vaskeægte.
Alizaringrønt S, blaaviolet Dejg eller
mørkt Pulver. Giver meget lysægte grønne
Farver med Krom- og Nikkelbejdser.
Alizaringult F S, et Azofarvestof, der
gaar i Handelen som en 20 %-holdig Dej,
der farver Silke og Uld livlig gul og giver
krombejdset Bomuld en messinggul Farve.
Alizar inkarm in, Alizarinrødt, er Na-
triumalizarinmonosulfonat, som giver en me-
get smuk og ægte rød Farve paa Uld.
Alizarinorange, Trinitroalizarin, brun-
gul Dej med et Indhold af 10—20 % Farve.
Anvendes i Bomuldsfarveriet, hvor det med
Lerjordsbejdser giver orange, med Jærn-
bejdser rødviolette Farver.
Alizarinsafirol B, Syrefarvestof til
Blaafarvning.
Alizarinsort, Naftazarin, Bejdsefarve-
stof til Sortfarvning af Bomuld.
Alkaliblaat, blaat Pulver med grønligt
el. rødligt Skær; anvendes til Farvning af
Uld og Silke.
Alkalier er (opr. arabisk) Betegnelse for
Stoffer, som Natrium- og Kaliumhydroksyd
(s. d.), i mere eller mindre ren Tilstand; de
er ætsende, farver Plantefarver bla^ (se
Lakmus) og nevtraliserer Syrer, hvorved
dannes Salte.
Alkaliske Jordarter, Forbindelser af
Kalcium, o. fl., der har alkaliske Egenskaber,
omend i svagere Grad.
Alkaloider, basiske, organiske Plante-
stoffer, som indeholder Kvælstof. De findes
som Salte i Planterne; Smagen er ofte bitter,
og de har stærk Indvirkning paa Organis-
men, stimulerende, f. Eks. Koffein, Kinin,
eller bedøvende, Morfin-, nogle er meget
stærke Gifte, Atropin, Stryknin. Som Regel
maa dé kun forhandles af Apotekerne.
Alkannin, Alhannarødt, Udtræk af Al-
kannarod. Ap^etidles til Farvning af Spiri-
Urpsa, Tpilctmylrcr, Olier o. a.
s» Alkev^nts, Kermes. 1) Indtørrede Ker-
messkjoldlus, som lever paa en Egeart i Syd-
evropa. 2) Bærrene af Phytolacca decandra.
Begge indeholder røde Farvestoffer.
Alkohol, Ætylalkohol (C2H5OH), Vinaand,
spiritus vini, fremstilles ved Gæring af suk-
kerholdige Væsker og Afdestillation af den
dannede Alkohol, hvorved faas Raaspiritus
eller Brændevin. Som Raastoffer benyttes
Kartofler, Korn og andre sfzve/seholdige Ma-
terialer, idet Stivelsen forklistres (mæskes)
ved Kogning og derefter ved Hjælp af Malt
(s. d.) omdannes til Sukker. Til Mæsken
sættes Gær (s. d.), som omdanner Sukkeret
til Alkohol og Kulsyre. Desuden dannes for-
skellige Fuselolier, som giver Produktet en
i Reglen ubehagelig Lugt og Smag, og er
giftige. Bærmen eller Masken, som bliver
tilbage ved Destillationen, er et udmærket
Kvægfoder. Ved fornyet Destillation, Rekti-
fikation, skilles det meste af Vandet og Fu-
selolierne fra. Ren Spiritus, Finsprit, inde-
holder c. 4 % Vånd, absolut A. mindre end
2 %. Melassespiritus fremstilles af Roeme-
lasse, Roespiritus af Sukkerroesaft (se Suk-
ker). Foruden til Drikkebrug (Spirituosa, Li-