Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
501
Kornhandelen—Kornsorter, Kornvarer
502
Træer af Cornus, som er beslægtet med Ved-
bend. Det er lysere eller mørkere rødbrunt,
haardt og tæt og kan modtage smuk Poli-
tur. Anvendes til Drejerarbejder, Skomager-
pløkke o. a.
Kornhandelen er den vigtigste Gren af
Verdenshandelen. Foruden de egentlige Korn-
sorter (s. ovfr.), omfatter den Bælgsæd og
Oliefrø (s. d.), og ofte Mel og Malt (s. d.),
men i Reglen ikke Ris (s. d.). 1 Høstberet-
ningerne opgives Udbyttet af Korn pr. En-
hed af det gældende Markmaal, i Aim. Hek-
toliter pr. Hektar, undertiden Tdr. pr. Td.
Land, i Fold af Udsæden eller % over og
under Middelhøst; i Rusland Tschetwert (el.
Pud) pr. Desjatin; i England og dets Kolo-
nier Quarters pr. Acre; i Foren. Stater ame-
rik. Bushels pr. Acre.
Kornnoteringer. Korn og Bælgfrugter
noteres paa Børserne Verden over; her skal
anføres:
1. København noterer (loco, fob eiter Cif)
Hvede, Rug, Byg, Havre i Øre pr. WC kg
Netto med Angivelse af Kornvægt; Majs,
Malt, Vikker, Ærter, Boghvede, ligeledes t
Øre per 100 kg Netto, Mel (af Hvede, Rug,
Byg °g Havre), Gryn (af Byg og Havre),
Bankebyg i Øre per 100 kg Netto; Sække
betales ekstra, men kan som Regel retur-
neres.
2. Norge og Sverige noterer i Kr. per 100
kg.
3. Nordtyskland noterer Hvede, Rug, Byg,
Havre, Majs i Mark per 1000 kg Netto, men
Bælgfrugter per 1000 kg Brutto, inkl. Sæk;
Mel noteres i Mark per 100 kg Brutto, inkl.
Sæk.
4. Rusland. Til Eksport noteres sædvan-
lig i tysk eller engelsk Valuta henholdsvis
for 1000 kg og for Imperial-Vægt.
5. England noterer sædvanlig i shillings
per quarter, hvorved imidlertid forstaas ikke
et Maal, men en vis bestemt Vægt, der er
ansat efter Gennemsnittet af vedkommende
Kornsorts Kvalitetsvægt; se iøvrigt engelske
Prisnoteringer.
6. Frankrig. Korn noteres i Francs per
100 kg, Mel per 100 kg Brutto, inkl. Sæk
(toile perdue).
7. Nordamerika. New York noterer Hvede
i Cents per bushel ä 60 Ibs Kvalitetsvægt,
Majs i Cents å 56 Ibs Kvalitetsvægt, Byg
i Cents per bushel å 48 Ibs Kvalitetsvægt,
Havre i Cents per bushel å 32 Ibs Kvalitets-
vægt. Endvidere Mel i Dollars per barrel å
196 Ibs Netto.
Til Eksport noteres cif i sh og d per 480
Ibs. Betaling under normale Forhold 60
Dages Rembours paa respektive engelske
eller tysk Bankplads.
Chicago noterer Hvede og Majs som New
York.
Ved Terminsforretninger i New York og
Chicago noteres i Cents per bushel. Salgs-
enheden er 5000 bushels baade for Hvede
og Majs.
San Francisco noterer Hvede i Cents per
100 lbs (Cental), men til Eksport ogsaa i
engelsk Vægt og engelsk Valuta.
8. Laplata noterer til Eksport Hvede,
Majs og^ Havre dels i tysk Valuta per 1000
kg, dels fengeisK Valuta og engelsk Vægt.
Australien. Melbourne noterer Hvede
i sh per bushel å( 60 Ibs Kornvægt, Byg per
bushel å 50 Ibs KUFivægt, Havre og Malt
A 4(J ,i8s Kornvægt.
Kornprøve, se Kornvægt.
Kornprøver, et Apparat til Undersø-
gelse af Kornets Udseende i et Tværsnit.
Det bestaar af 2 Plader, den ene med ca.
50 Fordybninger, den øverste med tilsva-
rende Huller. Naar et Korn er anbragt i
hvert Hul, drejes en pladeformet Kniv ind
mellem de to Plader, hvorved Kornene
skæres igennem paatværs.
Kornsorter, Kornvarer er Smaafrug-
terne af en Række forskellige Græsarter,
Byg, Havre, Hvede, Majs og Rug, ligeledes
Durra, Hirse og Ris, medens Boghvede hører
til Syrefamilien. Navnet Korn bruges ofte
særlig om en enkelt Kornsort, i Skandina-
vien Byg, i Skotland Havre, i hvededyr-
kende Egne Hvede o. s. v. Næringsværdien
beror navnlig paa Frøhvidens Indhold af
Stivelse, kvælstofholdige Stoffer (Gluten),
Fedt og Fosfater. Kvaliteten afhænger af
Klima, Jordbundsforhold, Agerbrugets Ud-
viklingstrin og navnlig af Vejrliget i Høst-
tiden. Bliver det ikke fuldmodent, er den
ringe og Saakornets Spireevne usikker. Stor
Skade forvoldes ved Angreb af Insekter,
f. Eks. Kornorm, d. e. Larver af et Møl
og en Bille, ligeledes af Snyltesvampe, Rust,
Brand, Meldrøje, som frembringer en ube-