Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
501 Kornhandelen—Kornsorter, Kornvarer 502 Træer af Cornus, som er beslægtet med Ved- bend. Det er lysere eller mørkere rødbrunt, haardt og tæt og kan modtage smuk Poli- tur. Anvendes til Drejerarbejder, Skomager- pløkke o. a. Kornhandelen er den vigtigste Gren af Verdenshandelen. Foruden de egentlige Korn- sorter (s. ovfr.), omfatter den Bælgsæd og Oliefrø (s. d.), og ofte Mel og Malt (s. d.), men i Reglen ikke Ris (s. d.). 1 Høstberet- ningerne opgives Udbyttet af Korn pr. En- hed af det gældende Markmaal, i Aim. Hek- toliter pr. Hektar, undertiden Tdr. pr. Td. Land, i Fold af Udsæden eller % over og under Middelhøst; i Rusland Tschetwert (el. Pud) pr. Desjatin; i England og dets Kolo- nier Quarters pr. Acre; i Foren. Stater ame- rik. Bushels pr. Acre. Kornnoteringer. Korn og Bælgfrugter noteres paa Børserne Verden over; her skal anføres: 1. København noterer (loco, fob eiter Cif) Hvede, Rug, Byg, Havre i Øre pr. WC kg Netto med Angivelse af Kornvægt; Majs, Malt, Vikker, Ærter, Boghvede, ligeledes t Øre per 100 kg Netto, Mel (af Hvede, Rug, Byg °g Havre), Gryn (af Byg og Havre), Bankebyg i Øre per 100 kg Netto; Sække betales ekstra, men kan som Regel retur- neres. 2. Norge og Sverige noterer i Kr. per 100 kg. 3. Nordtyskland noterer Hvede, Rug, Byg, Havre, Majs i Mark per 1000 kg Netto, men Bælgfrugter per 1000 kg Brutto, inkl. Sæk; Mel noteres i Mark per 100 kg Brutto, inkl. Sæk. 4. Rusland. Til Eksport noteres sædvan- lig i tysk eller engelsk Valuta henholdsvis for 1000 kg og for Imperial-Vægt. 5. England noterer sædvanlig i shillings per quarter, hvorved imidlertid forstaas ikke et Maal, men en vis bestemt Vægt, der er ansat efter Gennemsnittet af vedkommende Kornsorts Kvalitetsvægt; se iøvrigt engelske Prisnoteringer. 6. Frankrig. Korn noteres i Francs per 100 kg, Mel per 100 kg Brutto, inkl. Sæk (toile perdue). 7. Nordamerika. New York noterer Hvede i Cents per bushel ä 60 Ibs Kvalitetsvægt, Majs i Cents å 56 Ibs Kvalitetsvægt, Byg i Cents per bushel å 48 Ibs Kvalitetsvægt, Havre i Cents per bushel å 32 Ibs Kvalitets- vægt. Endvidere Mel i Dollars per barrel å 196 Ibs Netto. Til Eksport noteres cif i sh og d per 480 Ibs. Betaling under normale Forhold 60 Dages Rembours paa respektive engelske eller tysk Bankplads. Chicago noterer Hvede og Majs som New York. Ved Terminsforretninger i New York og Chicago noteres i Cents per bushel. Salgs- enheden er 5000 bushels baade for Hvede og Majs. San Francisco noterer Hvede i Cents per 100 lbs (Cental), men til Eksport ogsaa i engelsk Vægt og engelsk Valuta. 8. Laplata noterer til Eksport Hvede, Majs og^ Havre dels i tysk Valuta per 1000 kg, dels fengeisK Valuta og engelsk Vægt. Australien. Melbourne noterer Hvede i sh per bushel å( 60 Ibs Kornvægt, Byg per bushel å 50 Ibs KUFivægt, Havre og Malt A 4(J ,i8s Kornvægt. Kornprøve, se Kornvægt. Kornprøver, et Apparat til Undersø- gelse af Kornets Udseende i et Tværsnit. Det bestaar af 2 Plader, den ene med ca. 50 Fordybninger, den øverste med tilsva- rende Huller. Naar et Korn er anbragt i hvert Hul, drejes en pladeformet Kniv ind mellem de to Plader, hvorved Kornene skæres igennem paatværs. Kornsorter, Kornvarer er Smaafrug- terne af en Række forskellige Græsarter, Byg, Havre, Hvede, Majs og Rug, ligeledes Durra, Hirse og Ris, medens Boghvede hører til Syrefamilien. Navnet Korn bruges ofte særlig om en enkelt Kornsort, i Skandina- vien Byg, i Skotland Havre, i hvededyr- kende Egne Hvede o. s. v. Næringsværdien beror navnlig paa Frøhvidens Indhold af Stivelse, kvælstofholdige Stoffer (Gluten), Fedt og Fosfater. Kvaliteten afhænger af Klima, Jordbundsforhold, Agerbrugets Ud- viklingstrin og navnlig af Vejrliget i Høst- tiden. Bliver det ikke fuldmodent, er den ringe og Saakornets Spireevne usikker. Stor Skade forvoldes ved Angreb af Insekter, f. Eks. Kornorm, d. e. Larver af et Møl og en Bille, ligeledes af Snyltesvampe, Rust, Brand, Meldrøje, som frembringer en ube-