Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
505 Kosmosfibre el. -uld—Kreditiv 506 Kosmos fibre el. -uld, blandede, korte Taver af Hør-, Hampe- og Juteblaar, ogsaa af Humle, Nælde o. a. Bruges ufarvede og farvede, blandede med Uld til simpelt Klæde. Kost, Fracht, Assecuranz (t.), for- kortet K- F. A., betegner det samme som cif (s. d.). Kostgeschäft (t.), Børsudtryk for Re- portforretning (s. d.). Koyang. 1 Handelen med Østasien reg- ner man ofte ved større Partier (Ladninger), særlig af Ris, med et Multiplum af Pecul, Tan, hvilket benævnes Koyang, men (desværre) er dette Multiplum forskelligt, f. Eks. i Ba- tavia 27, i Samaraj 28, i Soerabaya 30 (Java-) Peculs ä 61,76 kg; i Penang og Singapore 40 (Kanton-)Peculs å 60,5 kg. Kr., Forkortelse for Krone(r). Krach (t.), Sammenbrud. Kradsuld, se Kunstuld. Kraftstof, Træmasse, slebet af kogt Træ. Anvendes til Indpakningspapir (se Pjfpir). Krak, se Kriser. f (' Kram, ældre Betegnelse for Varet, som sælges fra aaben Bod, Butik. Deraf Kram- handel, Isenkram, Urtekram og Kræmmer. Krap er Rodstokken af Krapplanten, Rubia tinctorum, fra Asien, Syd- og Mellem- europa. Den kommer i Handelen uskrællet, skrællet eller pulveriseret, Kraprod. Den var tidligere den vigtigste Kilde til Fremstilling af Kraprødt (se Alizarin), men da dette nu fremstilles kunstigt, er Dyrkningen af Krap gaaet meget tilbage. Den anvendes væsent- lig til en Farvelak (s. d.), Kraplak, som i forskellige røde Nuancer bruges som Olie-, Vandfarve og til Tapettrykning. Kreaturnoteringer. Paa Kvægtorvet i København noteres Kvier, Stude, Køer, Kalve, 1., 2. og 3. Kvalitet i Kroner per 50 kg slagtet Vægt med tilhørende Slagte- affald; Lam 1. og 2. Kvalitet i Kroner per 50 ko slagtet Vægt med tilh. Slagteaffald; Tyre og Eksportkvæg 1. 2. og 3. Kvalitet i Kroner per 50 kg levende Vægt. — Saltet, dansk Oksekød i Bøgetønder ä 80 kg no- teres i Kroner per Tønde, ligesom ameri- kansk O. i Tønder per 200 Ibs. Islandsk Faarekød noteres i Tønder ä 112 kg Netto. London-Noteringen for Oksekød gælder i Sh per butchers stone (8 Ibs) slagtet Vægt. Kredit. Ordet har sin Oprindelse fra det latinske credo: jeg tror og er Udtryk for ckn Tillid, en Kreditor har til, at en Debitor betaler Rente og eventuelt Afdrag af Laan. Den sædvanlige Sikkerhed mod Laan er Pant, særlig i fast Ejendom, og kaldes Realkredit, idet Kreditor holder sig til Pan- tet for at faa sine Betalinger af Debitor. Personalkredit bygger derimod alene paa en Persons Dygtighed eller hans almindelige økonomiske Forhold. Desuden kan der skel- nes mellem Forbrugs- og Produktionskredit, idet Brugen af de laante Midler til direkte Forbrug eller til Produktion her gør Ud- slaget. En meget betydelig Del af Krediten er baseret paa Rettigheder til Jord- og Monopolrenter, hvis kapitaliserede Værdier sættes i Pant som Sikkerhed for Laan. Kre- diten har stor Betydning derved, at Kapi- tal kan overlades til den, som bedst kan udnytte tten i Produktionen. Se iøvrigt Kre- ditforening og B^hlpæsen. Kredit, GodSkriit- kreditere, gbdMfrive (en Konto). Kreditforening, Forening af Laantagere, det skaffer Kapital ved Udstedelse af Kasse- *TOttgätrön'er mod Pant i fast Ejendom og solidarisk Ansvar indenfor de enkelte Laane- serier. Da K- kun giver Laan paa højst 3/5 af Pantets Værdi, bliver 'Kreditforeningsob- ligationer et sikkert Anbringelsespapir. For- delen ved Kreditforeningerne er altsaa, at de bringer Laantager og Laangiver i For- bindelse med hinanden; desuden sikrer de Laantageren imod Laanets Opsigelse, me- dens Laangiveren eller Obligationsejeren til enhver Tid kan faa sin Kapital disponibel ved at sælge sine Obligationer. I Henh. t. Lov af 20. Juni 1850 er der indrømmet Stempelfrihed ved Udstedelse og Transport af Kasseobligationer. 1 1909 var der gen- nem de danske Kreditforeninger anbragt 1418 Mill. Kr. eller omtrent Halvdelen af den samlede Prioritetsgæld i fast Ejendom. I 1918 var Beløbet steget til ca. 1950 Mill. Kr. Kreditformer, se Kredit, Betalingsvil- kaar, Blankokredit, Kassekredit, Konsumtions- kredit, Konto-Kurant, Meliorationskredit, Ne- gociationskredit, Personalkredit, Produktions- kredit, Realkredit. Kreditforsikring, se Forsikringsarter. Kreditiv eller Akkreditiv, et Udbetalings- bevis, udstedt af et Pengeinstitut og hvorpaa