Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
505
Kosmosfibre el. -uld—Kreditiv
506
Kosmos fibre el. -uld, blandede, korte
Taver af Hør-, Hampe- og Juteblaar, ogsaa
af Humle, Nælde o. a. Bruges ufarvede og
farvede, blandede med Uld til simpelt Klæde.
Kost, Fracht, Assecuranz (t.), for-
kortet K- F. A., betegner det samme som
cif (s. d.).
Kostgeschäft (t.), Børsudtryk for Re-
portforretning (s. d.).
Koyang. 1 Handelen med Østasien reg-
ner man ofte ved større Partier (Ladninger),
særlig af Ris, med et Multiplum af Pecul, Tan,
hvilket benævnes Koyang, men (desværre)
er dette Multiplum forskelligt, f. Eks. i Ba-
tavia 27, i Samaraj 28, i Soerabaya 30 (Java-)
Peculs ä 61,76 kg; i Penang og Singapore
40 (Kanton-)Peculs å 60,5 kg.
Kr., Forkortelse for Krone(r).
Krach (t.), Sammenbrud.
Kradsuld, se Kunstuld.
Kraftstof, Træmasse, slebet af kogt Træ.
Anvendes til Indpakningspapir (se Pjfpir).
Krak, se Kriser. f ('
Kram, ældre Betegnelse for Varet, som
sælges fra aaben Bod, Butik. Deraf Kram-
handel, Isenkram, Urtekram og Kræmmer.
Krap er Rodstokken af Krapplanten,
Rubia tinctorum, fra Asien, Syd- og Mellem-
europa. Den kommer i Handelen uskrællet,
skrællet eller pulveriseret, Kraprod. Den var
tidligere den vigtigste Kilde til Fremstilling
af Kraprødt (se Alizarin), men da dette nu
fremstilles kunstigt, er Dyrkningen af Krap
gaaet meget tilbage. Den anvendes væsent-
lig til en Farvelak (s. d.), Kraplak, som i
forskellige røde Nuancer bruges som Olie-,
Vandfarve og til Tapettrykning.
Kreaturnoteringer. Paa Kvægtorvet i
København noteres Kvier, Stude, Køer,
Kalve, 1., 2. og 3. Kvalitet i Kroner per
50 kg slagtet Vægt med tilhørende Slagte-
affald; Lam 1. og 2. Kvalitet i Kroner per
50 ko slagtet Vægt med tilh. Slagteaffald;
Tyre og Eksportkvæg 1. 2. og 3. Kvalitet
i Kroner per 50 kg levende Vægt. — Saltet,
dansk Oksekød i Bøgetønder ä 80 kg no-
teres i Kroner per Tønde, ligesom ameri-
kansk O. i Tønder per 200 Ibs. Islandsk
Faarekød noteres i Tønder ä 112 kg Netto.
London-Noteringen for Oksekød gælder i
Sh per butchers stone (8 Ibs) slagtet Vægt.
Kredit. Ordet har sin Oprindelse fra det
latinske credo: jeg tror og er Udtryk for ckn
Tillid, en Kreditor har til, at en Debitor
betaler Rente og eventuelt Afdrag af Laan.
Den sædvanlige Sikkerhed mod Laan er
Pant, særlig i fast Ejendom, og kaldes
Realkredit, idet Kreditor holder sig til Pan-
tet for at faa sine Betalinger af Debitor.
Personalkredit bygger derimod alene paa en
Persons Dygtighed eller hans almindelige
økonomiske Forhold. Desuden kan der skel-
nes mellem Forbrugs- og Produktionskredit,
idet Brugen af de laante Midler til direkte
Forbrug eller til Produktion her gør Ud-
slaget. En meget betydelig Del af Krediten
er baseret paa Rettigheder til Jord- og
Monopolrenter, hvis kapitaliserede Værdier
sættes i Pant som Sikkerhed for Laan. Kre-
diten har stor Betydning derved, at Kapi-
tal kan overlades til den, som bedst kan
udnytte tten i Produktionen. Se iøvrigt Kre-
ditforening og B^hlpæsen.
Kredit, GodSkriit-
kreditere, gbdMfrive (en Konto).
Kreditforening, Forening af Laantagere,
det skaffer Kapital ved Udstedelse af Kasse-
*TOttgätrön'er mod Pant i fast Ejendom og
solidarisk Ansvar indenfor de enkelte Laane-
serier. Da K- kun giver Laan paa højst 3/5
af Pantets Værdi, bliver 'Kreditforeningsob-
ligationer et sikkert Anbringelsespapir. For-
delen ved Kreditforeningerne er altsaa, at
de bringer Laantager og Laangiver i For-
bindelse med hinanden; desuden sikrer de
Laantageren imod Laanets Opsigelse, me-
dens Laangiveren eller Obligationsejeren til
enhver Tid kan faa sin Kapital disponibel
ved at sælge sine Obligationer. I Henh. t.
Lov af 20. Juni 1850 er der indrømmet
Stempelfrihed ved Udstedelse og Transport
af Kasseobligationer. 1 1909 var der gen-
nem de danske Kreditforeninger anbragt
1418 Mill. Kr. eller omtrent Halvdelen af
den samlede Prioritetsgæld i fast Ejendom.
I 1918 var Beløbet steget til ca. 1950 Mill. Kr.
Kreditformer, se Kredit, Betalingsvil-
kaar, Blankokredit, Kassekredit, Konsumtions-
kredit, Konto-Kurant, Meliorationskredit, Ne-
gociationskredit, Personalkredit, Produktions-
kredit, Realkredit.
Kreditforsikring, se Forsikringsarter.
Kreditiv eller Akkreditiv, et Udbetalings-
bevis, udstedt af et Pengeinstitut og hvorpaa