Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

513 'Kubatræ—Kulsyre 514 af et fast Værdiforhold mellem den inden- og udenlandske Valuta. Dette Værdiforhold var hidtil 100 £ Sterl. = 444 kubanske Pjaster Guld 500 Francs = 100 do. 400 Mark = 100 do. 100 Doli. am= 100 do. Kurtagen andrager 1/i %, betalbar af Valuta- sælgeren. Overfartstiden usancemæssig 30 Dage. Noteringerne gælder 60 og 3 Dage efter Sigt. Den almindeligste Valuta er Veks- lerne paa London, da disse lettest kan om- sættes, og ved Eksport fra Havanna sker Udligningen gerne ved Tratter (Bankrem- bourstratter) paa London, for hvilke der i London betales en Bankprovision paa ca. 72 %- Kubatræ, se Cedertræ og Gultræ. Kubikalen = 8 Kubikfod — 0,2473 m3. Kubikfavn = 216 Kubikfod — 6,6778 m3. Kubikfod, 1) dansk = 0,030916 m3^ 2) engelsk = 0,02832 m3. tf Kubikmeter, metrisk Maale-Enhefi $otn Rummaal, m?, fransk: stére, svarer til 0,14975 Kubikfavn og 32,34589 Kubikfod ældre Malt** og som Hulmaal = 1000 Liter (kl) svarende til 7,188 Korntønde og 5,881 Kultønde, æl- dre Maal. Kubik-Saschén, russisk Favnemaal = 343 r. Kubikfod = 9,712 m3. Kubik-Saschén er det lovforeskrevne Brændemaal. Omregnet efter engelsk Maal svarer 1 Kubik-Saschén til 12,7 Cubicyards = 1,588 Cubicfathoms. Kuf er en hollandsk, tomastet Skonnert, fladbundet og bred til begge Ender. For at formindske Afdriften har den et »Sværd« paa hver Side, der rager flere Fod nedenfor Skibets Bund, naar det er nedfiret. Kul er et Omdannelsesprodukt af Plante- rester, som i tidligere Jordperioder er af- lejret under Vand og i lange Tidsrum har undergaaet en delvis Forbrænding under stærkt Tryk af de overliggende Bjærgmasser. (SmL Tørv). De bestaar af Kulstof (indtil 98 %), Brint, Ilt, Aske (mineralske Stoffer), lidt Svovl og Kvælstof. Kullejerne bestaar som Regel af mange Lag (undertiden flere Hundrede) over hinanden, adskilte ved Lag af Skifre og Sandsten, og med en Udstræk- ning, f. Eks. i Amerika og Rusland, af flere Tusind km2. Lagenes Tykkelse kan veksle fra faa cm til 10 m. og mere, almindeligst er 1 den 0,3—1,5 m. Se iøvrigt Antracit, Brun- kul, Stenkul. Kul (Sæk), russisk Kornmaal, omtrent 1 Tschetvert (2,099 hl), men af lovbestemt Vægt for de forskellige Kornsorter. kulant, imødekommende. Kulbrinter er kemiske Forbindelser af Kulstof og Brint i forskellige Forhold. De kan være luftformige, flydende el. faste. Pe- troleum, Paraffin, Asfalt o. 1. bestaar af Kulbrinter; de udgør en væsentlig Bestand- del af mange Slags Kul og af Gas, og de fore- kommer i Harpiks, Kautsjuk o. 1. Kulhydrater er kemiske Forbindelser af Kulstof med Brint og Ilt i samme Forhold som i Vand. De danner Hovedbestanddelen af de faste Stoffer i Planterne i Form af Cellulose, Gummi, Stivelse og Sukkerarter. Se •ogsa4..Dl£kstri^og Mælkesukker. Kuljærnsten, Jernmalme. Kuller, se To/s/cX Kulmaal, enge[tyl. Ifølge den engelske Vægt- og Maaliov af 1889 skal Kul sælges ~øJW^^gt^^jSi#*mindre Køberen skriftlig gaar ind paa at købe anderledes. Foruden den almindelige Avoirdupois-Vægt, se bri- tisk Maal og Vægt, regner man med: 1 Sack = 1 Hundredweight, 1 large Sack — 2 Hun- dredweights, 1 Room = 7 Tons, 1 Barge eller Keel = 21 Tons og 4 Hundredweights, 1 Shipload — 20 Keels. Kul- og Koksnoteringer. København noterer som Regel Kul i Kroner per Ton og Koks i Kroner per hl. En Ton Kul regnes at udmaale 6x/2 ä 7 Tønder, gennem- snitlig godt 63/4. — Tyskland noterer baade Kul og Koks i Mark per Ton og England— Skotland ligeledes per Ton i engelsk Valuta. Kulstifter, se 1) Elektroder, 2) Sortkridt. Kulstof, C, er et Grundstof, der findes i Naturen i Form af Diamant og Grafit (s. d.) og udgør en væsentlig Bestanddel af Kul, Kulbrinter, Kulsyre, Kulhydrater og alle an- dre organiske Stoffer, endvidere af Benkul, Karbider, Karbonater, Koks, Kønrøg, Retort- kul, Trækul o. a. Se de forsk. Artikler. kulsure Salte, se Karbonater. Kulsyre, Kuldioksyd, CO2, er en farve- løs, syrligt lugtende Luftart, der dannes ved Forbrænding af kulstofholdige Stoffer, ved Formuldning og Gæring; den findes i Jorden i Form af Karbonater (s. d.), i Kildevand, og Handelsleksikon. 17