Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
521 Kvalitetsmaal—Kvarts 522 Paa visse større Handelspladser findes officielle Vareeksperter til Undersøgelse af Varepartier og Afgivelse af Attest om disses Kvalitet. I stadig stigende Grad bestemmes Kvali- teten, d. v. s. Indholdet af en bestemt Vare, ved Analyser. Saaledes ved Raasukker efter Kendement (s. d.), og ved Handelen med Gødningsstoffer, Frø, Foderstoffer, Alkalier, Soda, Klorkalk o. s. v.; se de forskellige Artikler. Se endvidere Finhed, Konditionering, Titre. Kvalitetsmaal er en Fastsættelse af en Vares Kvalitet ved Forholdet mellem Rum- fang (Maal) og Vægt. Saaledes f. Eks. for Korn, hvor i Almindelighed Vægten er pro- portional med Kvaliteten. Se iøvrigt Garn- maal og Kornvægt. Kvalitetsmangel, se Mangel ved Varen og Kvalitet. Kvalitetsvagt, se Kornvægt. Kvantitet eller Kvantum, Mænade. Un- der Børsnoteringer er omtalt, at Pfiseri/fast- sættes for en vis Mængdeenhed. Detyé gælder overhovedet i al Varehandel, og fte. visseg Varer kan denne Mængdeenhed være fastslaaet, at man vil antage, at Tilbud i en gros-Handelen altid gælder den sædvan- lige Mængdeenhed, naar ikke en anden ud- trykkelig angives. Saaledes for en Række Masseartikler: Eger, Nipler, Skruer, Slut- skiver etc. i Jern- og Metalbranchen gerne per Tusind Stk., medens i Manufakturbran- chen Priserne for Masseartikler gerne sættes i Gros. Hvis ikke Brutto for Netto er vedtaget eller Sædvane, antages Forretningen at være gjort efter Nettovægten. Se iøvrigt cirka og Kvantitetsforskel. Kvantitetsforskel. Hvis Sælgeren le- verer mere, end han efter Afslutningen er berettiget til, vil Køberen som Regel være berettiget til at fraskille det for meget le- verede og stille det til Disposition, hvorved imidlertid maa tages i Betragtning, at en Udsortering ikke maa finde Sted, med min- dre Kvalitetsmangel skulde berettige saa- dan. Det er dog sjældnere ved fast Forret- ningsforbindelse, at Køberen vil gøre denne Ret gældende ved mindre Overskridelser. Omvendt hvis Sælgeren leverer for lille Kvantum kan Køberen forlange Resten efter- leveret paa saadan Maade, at Partiet ikke derfor vil kalkulere mere, end hvis det hele, som det burde, var kommet paa en Gang. Efter Loven kan Køberen ogsaa nægte at modtage et for ringe Kvantum og eventuelt endda forlange Erstatning for Misligholdelse af Handelskontrakten, men det er i Handels- verdenen — med Rette — betragtet som Chikane at gøre dette gældende, naar der iøvrigt ikke kan lægges Sælgeren noget til Last, f. Eks. som værende til beregnet For- del for ham, og naar det drejer sig om ret uvæsentlig Mindrelevering. Overhovedet er der ved at udvikle sig en god Handels- sædvane, der gaar ud paa, at en vis rimelig Kvantumsforskel op eller ned ikke anses som nogen væsentlig Misligholdelse (med Ret til at hæve Købet etc.) •— trods Købe- lovens Bestemmelser i saa Henseende —, naar Sælgeren ikke søger en beregnet For- del paa Køberens Bekostning. Se iøvrigt cirfr'a. Kvantum, Slwtal Kvanta, Mængde; se Kvantitets—' g Højde 26.—28 cm, Kvarter, ældre dansk Længdemaal = 1/4 Alen. Kvartmil, dansk (misforstaaet) Beteg- nelse for Sømil. Idet den engelske Sømil, hvormed man almindeligt regner, er 1/60 Middel-Meridiangrad, medens den tyske Sø- mil (geografisk M.) regnes til x/15 Meridian- grad, har man i Danmark og Norge uden Grund taget denne som Norm og er der- ved kommet til at betegne den internatio- nale (engelske) Sømil som Kvartmil, da den kun er en Fjerdedel af den tyske. Kvarts er et haardt Mineral, der bestaar af Kiselsyreanhydrid, SiO2, og findes meget udbredt, idet det udgør en væsentlig Bestand- del af Granit o. 1. Bjergarter, Sandsten og Sand. Den reneste Form er Bjærgkrystal (s. d.). Forskellige Variteter er den hvide, halv- klare Mælkekvarts, den blegrøde Kosenkvarts, grønliggraa Katteøjesten, Jaspis (s. d.), Kalce- don, den blodrøde Karneol og den stribede Onyks. — Agat er dannet af forskellige, far- vede Kvartslag, ofte med ejendommelige Tegninger, Baandagat, Fæstningsagat. Den findes i Bøhmen, Ungarn, Ostindien, Syd- amerika, Sibirien. De forskellige Kvarts-