Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
549 Linie-Reder i er—Llo yds 550 Linie-Rederier, se Ruteselskaber. Linnedgarn, se Hørgarn. Linoleum bestaar af grovt Jutevæv, paa hvilket der under stærkt Tryk med ophedede Valser er fastpresset et elastisk Lag, som bestaar af stærkt indkogt og iltet Linolie (se Fernis) blandet med Korkpulver og Farve- stoffer. Det fremstilles ensfarvet eller mønstret idet Mønstret kan være trykt paa Overfladen eller paalagt (eng. Inlaid) som Mosaik med forskelligt farvede Masser, saa at det ikke forsvinder ved Slid. Anvendes mest til Gulv- belægning. Linolie faas ved Presning eller Ekstrak- tion af Hørfrø (s. d.), som indeholder c. 26 %. Det er en gullig eller brunlig fed Olie (s. d.), af Vgtf. 0,935. Den koldt pressede Olie bruges i nogle Lande, f. Eks. Polen og Rusland, som Madolie; ellers bruges den til Fernis, Faktis, Linoleum, Bogtrykkerfarve, Sæbe o. a. (se de forsk. Artikler). Den forfalskes ofte. Linon, fint, løst vævet Stof af Bomulds- eller Hørgarn. Det kan være glat eller møn- stret og anvendes navnlig til Damekjoler. Linotol, en Blanding af brændt Mag- nesia og Magniumklorid (Soreis Cement) med Kork- og Træmel samt Farvestoffer. Det bruges til Gulvbelægning, idet det stivner til en linoleumlignende, men haardere Masse. Linser, 1) smaa, cirkelrunde, flade Frø af en ærteblomstret Plante, hørende til Vikke- familien. Farven er grønlig eller rødlig. Ind- føres fra Tyskland og Middelhavslandene og anvendes som Næringsmiddel. 2) Slebne Glasstykker med buet Overflade, som bruges til Briller, Kikkerter, Mikroskoper og andre optiske Apparater. Linsæd, se Hørfrø. Linters (eng.), kort Bomuld, som faas ved Pudsning af Bomuldsfrøene. Lipowitzmetal, en letsmeltelig Lege- ring, Smpkt. 60°, af 15 Dele Vismut, 8 Bly, 4 Tin, 3 Kadmium. Lira, italiensk Møntenhed = Franc. Lispund, ældre Vægtmaal i Danmark og Norge = 16 71- liste de charge ment (fr.), Belæsnings- liste, en i den internationale Jærnbanetrafik anvendt Fortegnelse over det i Waggonen indladede Stykgods med Numre, Mærker, Bruttovægt og Handelsbetegnelse. Det er Afsendelsesstationens Kontor, der udfærdiger Listen paa Grundlag af Fragtbrev og tilhø- rende Told-Udførselsangivelse. Lister udskæres paa langs af Planker og Brædder og tilhøvles i mange forskellige Tværsnitsformer, profilerede L., ved Hjælp af Maskiner, f. Eks. Fod- og Haandlister (til Gelændere). Rammet, forsynes ofte med Møn- stre ved Valsning eller Fræsning, eller be- lægges (se forgyldte L.), males og lakeres. Fremstilles ogsaa af Jærn, Zink og Messing. Liter, forkortet /, Maaleenhed i det me- triske System. Literprocent angiver Mængden af ab- solut Alkohol (s. d.) i Blandinger af Alkohol og Vand. Den findes ved at multiplicere Styrken angivet i Rumfangsprocent med An- tallet af Liter. Lithiumsalte, forskellige Forbindelser af Metallet Lithium, som bl. a. forekommer i Lithiumglimmer og hører til Alkalimetal- lerne (se Alkalier). De anvendes i Fotogra- fien og Medicinen. litografiske Sten er tilslebne, tykke Plader af en tæt, meget finkornet Kalksten, som navnlig brydes ved Solnhofen i Bayern. Litopon, emhvid Farve, som bestaar af Zinksulfid og , Baryumsulfat. Den har stor Sværtes ikke af Svovlbrinte. .: egentlig littera, Bogstav, der an- giver en Række eller Serie. Livre, 1) Møntbetegnelse i England, Tyr- kiet og Ægypten. 2) Betegnelse i Belgien for Kilogram. Livre usuelle (fr.), fransk Vægt = 1/2 kg. Livret Chaix er den franske Godstarif- bog, der udkommer hvert Kvartal. Livsforsikring, se Forsikring. Angaa- ende Livsforsikringssumniers Undtagelse fra Eksekution og Konkurs se de paagældende Steder. Lloyds er en engelsk Forsikrings-Institu- tion af særegen Art; det er en Forsikrings- børs, hvor Privatfolk og Assurandører kan tegne (underskrive) Søforsikringer. Medlem- merne er dels non-underwriting, der betaler et Indskud af £ 12, og dels underwriting, som betaler i Indskud £ 100, ligesom de — efter Omstændighederne — maa deponere Vær- dier for £ 5000—£ 10,000 som Sikkerhed for Opfyldelsen af deres Forpligtelser. Forsik- ringstegningen foregaar saaledes, at de autori- 18*