Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
591
Millerolle—Mjød
592
mange forskellige Blomsteressenser og andre
æteriske Olier.
Millerolle, gi. fransk Maal. Som Olie-
maal anvendt i Marseille — 64 1. Som Vin-
maal = 63,436 1. Anvendes i Tunis.
Milliard, 1000 Millioner.
Milliéme, 1/1000 ægyptisk Pund.
Millier metrique (fr.), lOCfO kg.
Milligram, forkortet mg = 1/1000 Gram.
Milliliter, forkortet ml = 1/1000 Liter.
Millimeter, forkortet mm = lfAWM Meter,
eller x/10 Centimeter.
Milreis, Pengeenheden i Brasilien = 1
1000 Reis. Efter Guldparitet svarer Milreis
til 26,94 d eller ca. Kr. 2,04.
Mimosa- eller Wattlebark, af forskellige
Akasiearter fra Australien og Sydøst-Afrika,
indeholder ca. 32 % Garvestof. Kommer og-
saa i Handelen som Ekstrakt. Bruges til
Garvning og farver Læderet lyst rødligt. —
Af de samme Træer faas ogsaa Gummi.
mindreaarig kaldes Personer, som vel
er personlig myndige, men endnu ikke har
naaet Fuldmyndighed. Se iøvr gt Myndig-
hed, særlig med Hensyn til deres Forpligtelses-
evne.
Mineralblaat, se Bjcergblaat.
Mine ral farver, se J or df arver.
Mineralhvidt, fint malet Tungspat, som
bruges til Indblanding i andre Farver og til
Fyldstof i Papirfabrikationen.
Mineralolier bestaar væsentlig af Kul-
brinter. Hovedmængden fremstilles af Raa-
petroleum (se Petroleum). Men en Del vindes
ogsaa ved tør Destillation af Ben (se Benkul),
Tørv, Brunkul, Ozokerit og bituminøse Ski-
fere (f. Eks. Alunskifer), som Raaolie, der
ved Rensning og gentaget Destillation giver
Benzin, Solarolie, Paraffin, Karbolineum o.
fl. Se de forsk. Artikler.
Mineralsyrer kaldes de uorganiske Sy-
rer som Svovl-, Salt-, Salpeter-, Fosforsyre
o. fl.
Mineralvand er Kildevand fra dybtlig-
gende, ældre Jordlag, og som indeholder
større Mængder opløste Mineralstoffer, samt
i Reglen Kulsyre, undertiden Svovlbrinte o.
a. Luftarter. Saadanne Kilder, hvis Vand
bruges til Bade og som diætetisk Middel,
findes navnlig i Mellemevropa, Sydfrankrig
og Sydsverige, og fra en Del af dem for-
sendes store Mængder aftappet paa Stentøjs-
eller Glasflasker, ofte under Kulsyretryk.
Nogle af disse Vande bruges mest som For-
friskningsdrik paa Grund af Kulsyreindhol-
det, f. Eks. Apollinaris (s. d.), andre, alka-
liske, indeholder Natriumkarbonat og for-
skellige andre Salte, f. Eks. Emserv. (Böh-
men), Vichyv. (Frankrig), Karlsbaderv. (Böh-
men) tillige Natriumsulfat. Bittervande inde-
holder Magniumsulfat, f. Eks. Hunyadi Ja-
nosv. (Ungarn). Andre Slags er Jærnvande,
Kalkvande og Svovlvande, som i Reglen er
lidet holdbare. Mineralvandssalte, som Em-
ser-, Karlsbader-, Vichysalt faas ved Inddamp-
ning af de paagældende Kilders Vand, men
er i Aim. kunstigt fremstillede Blandinger.
— Kunstige Mineralvande fremstilles i Mine-
ralvandsfabrikerne af destilleret Vand, som
imprægneres under stærkt Tryk (3—8 Atm.)
med Kulsyre og tilsættes forskellige Salte,
saa at Produktet faar samme Sammensæt-
ning som det naturlige. Mest fabrikeres dog
af almindeligt, rent Vand med vilkaarlige
Blandinger af ren Soda, Kogsalt og smaa
Mængder andre Klorider, Apollinaris-, Soda-
og Seltersvand, samt s. k. søde Vande, Brus-
limonader, af Kulsyrevand med forskellige
Safter. Disse bestaar af Sukkeropløsning,
Citron- el. Vinsyre, Essenser og Farvestof.
Minimalløn, den laveste Løn, sædvan-
lig pr. Dag, Time eller Enhed, der i Henhold
til Lønoverenskomst eller Lov maa betales
for udført Arbejde.
Minks, nordamerikanske, japanske og ki-
nesiske Flodilderskind (se Jlderskind og Nerts)
Minuthandel (sv.), Detailhandel.
Mirabeller, se Blommer.
Mirbanolie, se Nitrobenzol.
Mirza, ældre rumænsk Kornmaal = 1/a
Galatzer Kila = 2,08 hl.
miscellaneous series (eng.), blandede
Serier, er en Benævnelse paa de engelske
Konsulatberetninger udenfor Aarsberetnin-
gen.
Miskal, 1) persisk Vægtenhed = 4,6 g,
2) tyrkisk Vægt = 4,81 g, ogsaa kaldet Me-
tikal.
Mitisgrønt, se Schweinfurtergrønt.
Mitsumata, Basttrævler af et med Pe-
bertræet beslægtet Træ, som bruges til ja-
pansk Papir (se Papir).
Mjød, fremstilles ved Gæring af fortyndet
Honning med forskellige Krydderier.