Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

595 Monopol—Moratorium 596 sædvanlig Guldet, i Møntsystemet som lov- ligt Betalingsmiddel og Retten til den fri Udmøntning af dette. M. er nu indført i de fleste Lande (se iøvrigt Bimetallisme). Monopol, egentlig Enehandel eller Ene- ret og som saadan en Persons, et Selskabs eller Samfundets udelukkende Ret til et Er- hverv eller naturlige Rigdomskilder. Haves der f. Eks. Eneret til Sporvejs- eller Jern- banedrift ved Koncession, kaldes Monopolet retligt. Det naturlige Monopol fremkommer, hvis en enkelt kan lægge Beslag paa alle na- turlige Rigdomskilder af en bestemt Art, f. Eks. Petroleumskilder, Vandkraft eller Diamantlejer. Det kunstige Monopol opstaar ved, at alle Producenter af en bestemt Vare slutter sig sammen i Truster eller Karteller (s. d.) og bestemmer Salgsprisen, idet Kon- kurrence er udelukket. Medens Monopolet i foran nævnte Tilfælde er absolut, bliver Told- og Jordmonopoler som oftest kun relative, da der ikke er Tale om fuld Udelukkelse af Konkurrence, men kun om en vis Forret, som den indenlandske toldbeskyttede Producent har fremfor den udenlandske, der skal konkurrere paa Mar- kedet. Paa samme Maade har Jordejeren Magt til at udelukke andre fra sin Jord, i hvorved denne faar en særlig Enerets- Værdi. I samme Grad som der er let Adgang til Jord, taber Jordmonopolet dog sin Be- tydning. Monopoler opstaar saaledes, hvor der paa Grund af særlige Rettigheder eller Fordele varigt kan tages højere Priser for Varer eller Tjenesteydelser, end det koster at frembringe disse. Monopolrente, det aarlige Udbytte af et Monopol, der tillige er bestemmende for dettes Kapitalværdi. montan, Bjærgværker vedrørende. Montanvoks, Bjærgvoks, en brunlig, vokslignende Masse, Smpkt. 83 °, som faas af bituminøse Brunkul, navnlig fra Sachsen, ved Ekstraktion med Benzol. Bruges til Fono- grafvalser, elektriske Kabler, Skocreme o. 1. Montenegros Mønt- og Pengevæsen Indtil 1909 havde man intet selvstændigt Møntvæsen, men de østrigske Penge gik som Landets egen. Nævnte Aar gik man imidler- tid over til eget Møntvæsen, men den nye Enhed, Perpera, svarer baade i Guld- og Sølvmønterne til de østrigske Kronemønter. ; Moquettestoffer, uopskaaret Uldfløjl med enkelt, 2- el. 3-dobbelt Grundkæde af forskelligt farvede eller trykte Traade (se Fløjl). Bruges navnlig til Tæpper. Mor og Morin, se Moiré. Mora, Forsinkelse; at være i Mora kan paa Dansk bedst udtrykkes ved: at være bagud. 1) Skyldnermora bestaar deri, at Skyldne- ren, d. v. s. den, der er pligtig at erlægge en Ydelse, hvad enten det gælder Levering af Varer eller Betaling af Gæld, lader det Tids- punkt, Handlingstiden, hvor han burde have erlagt Ydelsen, hengaa uden at præstere Ydel- sen, naar ikke Udskydelsen skyldes Modpar- tens, Fordringshaverens, Optræden eller For- hold. 2) Fordringshavermora besfaar deri, at den, som kan kræve en Ydelse erlagt, selv ved sit Forhold eller Optræden bevirker, at Skyld- rneen ikke kan opfylde sin Ydelsespligt paa den Tid, hvor Skyldneren kunde gøre For- dring paa at blive frigjort ved Levering eller Betaling. Om Følgerne af Mora i Køb og Salg se Forsinkelse. Morarente. Ifølge Købelovens § 38 sva- rer Køberen 6 % Morarente fra Betalings- tiden. Er saadan ikke aftalt, svares Ren- ten fra Leveringen eller, hvis denne af Køberen selv er forsinket, fra Forsinkelsens Indtræden. Denne Bestemmelse gælder kun ved Handler mellem Næringsdrivende i og for deres Bedrift. Ved Salg til private betaler disse 5 % Morarente, og denne Rente kan beregnes fra den Dag, Regning er tilstillet Kunden, forud- sat at Regningen ikke er sendt før Tiden. Moratorium, Betalingshenstand, Op- hævelse af Følgerne af Skyldnermora, se Mora. 1) frivilligt Moratorium foreligger, naar en Skyldner ordner sig med sine Kreditorer, saaledes at de indrømmer ham en vis Tids Henstand med Opfyldelsen af sine Betalings- forpligtelser o. 1. 2) offentligretligt Moratorium. Samfundsfor- holdene til en given Tid kan være af den Na- tur, at de omstøder alle mulige Forudbereg- ninger, hvorfor det vilde være noget urime- ligt, om Debitorerne alligevel punktlig skulde efterkomme deres Forpligtelser, naar de For-