Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

611 National banks—Natriumhydroksyd 612 lemmer, hvoraf Kongen udnævner de 2 og Repræsentantskabet vælger de øvrige. Af Bankens aarlige Udbytte udbetales forlods 750,000 Kr. til Staten samt-efter Henlæggelse til Reservefond (5 % indtil Rf. har naaet 40 % af Aktiekapitalen) og efter at Aktionæ- rerne har faaet 6 %, Vi af det yderligere Overskud, se Lov Nr. 483 af 30. August 1919. National banks kaldes de henved 7000 Banker i de forenede Stater, som hidtil havde Seddel-Udstedelsesret; se nu Federal Reserve Banks. National Currency, nordamerikanske Pengesedler, se Federal Reserve Banks. Nationalformue. Hertil kan med Rette kun regnes et Lands arbejdsskabte Værdier som Bygninger, Besætninger, Maskiner, Vare- lagre, Jordens Grundforbedringer o. s. v. med Fradrag af udenlandsk Nettogæld. Jor- dens og Monopolers Kapitalværdi kan ikke regnes hertil, da denne kun er et Udtryk for Retten til uden Vederlag at tilegne sig reelle Værdier. Nationalindtægt. Samtlige et Lands Indkomster ved Erhverv som Handel, Haand- værk, Landbrug, Skibsfart o. s. v. Derimod kan Indkomster for den enkelte, der frem- kommer ved Børs- eller Grundspekulation, ikke henregnes til Nationalindtægt, da Ge- vinsten for den ene Part giver et tilsvarende Tab for den anden. Danmarks Nationalindtægt i 1918 vil kun- ne anslaas til omkring 2000 Mill. Kr. Nationalitetscertifikat. For alle her i Landet registrerede Skibe (over 20 Tons) udstedes et Nationalitets- og Registrerings- Certifikat, hvormed følger Ret for Skibet til at føre dansk Flag. Nationaløkonomi. En Videnskab, hvor- under hører Undersøgelsen og Bestemmelsen af Naturlovene for det økonomiske Samar- bejde som f. Eks. Lønloven, Prisloven, Jord- renteloven, Kapitalrenteloven o. s. v. I den enkelte Bedrift er det altsaa kun økonomiske Forhold overfor andre Mennesker, der hører under N., medens tekniske Spørgsmaal o. 1. henregnes til Fagøkonomi, medens de enkelte Husholdningers Økonomi henregnes til Pri- vatøkonomien. Nationaløkonomiens Politik kan af Nationaløkonomien som Videnskab faa Svar paa Løsningen af de økonomisk-politiske Samfundsopgaver og er saaledes den prak- tiske Anvendelse af Nationaløkonomiens Teo- rier. Natives, se Østers. Natrium, Na, er et let Metal, som ikke findes frit i Naturen, men i mange forskel- lige Forbindelser, som Salt, Salpeter, Soda, Boraks, Kryolirh, Felspat o. m. a. Mineralien Det er uundværligt for den dyriske Organisme og findes i mange Planter. Det fremstilles ved Elektrolyse af Natriumhydroksyd eller Natriumklorid som et hvidt, blødt Metal, Vf. 0,985 (lettere end Vand), Smpkt. 95,6 0 C., Kgpkt. 742 0 C. Da det let forbinder sig med Luftens Ilt og Vand, forsendes og opbevares det i tæt tillukkede Blikhylstre fyldt med Brint, i Glas under Petroleum, eller over- trukket med Paraffin. Det bruges til Udvin- ding af Guld, ved Fremstilling af rene Na- triumforbindelser og mange organiske Stoffer. Natriumacetat, eddikesurt Natron, er i ren Tilstand en hvid, bladet, krystallinsk Masse. Bruges til Fremstilling af Iseddike (se Eddikesyre), i uren Tilstand som Bejdse i Farveriet. Natriumaluminat er en graalig eller hvid Masse, der bruges som Bejdse i Farve- riet og Tøjtrykkeriet, til Lakfarver, Limning af Papir o. a. Natriumbenzoat, se Benzoesyre. Natriumbikarbonat, se Soda. Natriumbi- el. dikromat, fremstilles og bruges som Kaliumdikromat (s. d.). Natriumborat, se Boraks. Natriumcyanid, Cyannatrium, NaCy, fremstilles og bruges som Kaliumcyanid (s. d.) Natrium ferrocyanid, sml. Kalium- ferrocyanid. Natriumfosfat, Dinatriumfosfat, fosfor- surt Natron er klare, vandholdige Krystaller eller et tørt, hvidt Pulver. Det bruges til Gla- surer, som Bejdse i Tøjtrykkeriet, til kemiske og medicinske Præparater. Natriumhydroksyd, NaOH, Natronhy- drat, Ætsnatron, kaustisk Natron el. »Soda« fremstilles ved at koge Sodaopløsning med Kalkmælk, eller ved Elektrolyse af Natrium- klorid. Det er stærkt ætsende, idet det op- løser Huden, Fedtstoffer og de fleste andre organiske Stoffer. Det rene kommer i Han- delen som runde, hvide Stænger, men det