Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

 617 Netteid ug—Nikkelstaal med kastaniebrun Farve. Bruges til fint Pels- værk. Imiteres med Murmel (s. d.). Netteldug, oprindelig fint lærredsvævet Stof af Nældehamp (s. d.). Bruges nu som Be- tegnelse for aabne blegede el. ublegede Bat- tister og Musseliner (s. d.). Netto (it.), ren, uden Afkortning. Netto-Avance kaldes det Overskud, en Forretning afkaster, naar alle Omkostninger som er forbundne med denne og med de handlede Varer el. 1., er fradragne Brutto- Overskudet. Netto-Indtægt af en Forretning, se Netto-Avance. Netto Kassa betyder, at Fakturabeløbet skal betales ved Forevisning og uden Af- kortning af nogen Aarsag. Netto kontant = Netto Kassa (s. d.). Nettoprovenue. Noget absolut dækkende dansk Udtryk for Provenue (fr.) haves ikke, men det maa oversættes med en Sætning: hvad der kommer ud af (et Aktiv el. 1.), f. Eks. hvad der tilkommer Kommittenten ef- ter Kommissionærens Bortsalg af hans Vare minus Salær, Udlæg, Omkostninger etc hvad der tilkommer Fordringshaveren, der lader en Tratte eller Veksel inkassere tennem Bank, eller lignende Forhold. Nettopræmie ved Forsikring er den af den erlagte Præmie, Bruttopræmien, som svarer til den forsikrede Risiko. Nettotara. Hvis Taraens virkelige Vægt fradrages Bruttovægten, taler man om ren eller Nettotara, i Modsætning til Usotara, hvor man tager Taraens Gennemsnitsvægt. Netto-Register-Tonnage er det sam- lede Kubikindhold af alle Skibets Rum minus Mandskabets Lukafer, Messer o. 1., Maskin-, Kedel- og Kulrum samt de Dele af Lastrum- mene, der ikke lader sig bestuve. Netto-Tonnage er et videre Begreb end Netto-Register-Tonnage (s. d.), idet der fra Bruttotonnagen kun trækkes Tonstallet af er de Rum, der benyttes udelukkende til Brug eller Ophold for Mandskabet eller til Navi- geringen samt af de Rum i s/s og m/s, der optages af Drivkraften. Netto-Vægt er principielt selve Varens Vægt, hverken mere eller mindre, men i Handelen er Afdragsreglerne for Taraen for- skellige, se Usotara, Nettotara, Supertara, og ved Fortoldning sker Fradraget for Tara sølvhvid Legering IF Nikkelplader. Be- om forniklet Mes- ni 8 har i det men angribes i langt bedre andre Saltene deraf er gi ! delen som ~maa Skaal^> gærne efter særlige Bestemmelser, der ofte er givet for at spare Udpakning i Vejer- boden. Neuries (t.) — 10 Ries å 10 Buch- å 10 Bogen. 1 Neuries er altsaa 1000 Ark. Neutral lard (amer.), renset Svinefedt (s. d.). Ni, den kemiske Betegnelse for Nikkel. Nicaraguas Mønt- og Pengevæsen er i Hovedsagen som i Guatemala (s. d.). Nigerolie, en lys, fed Olie, som udvindes af Frøene af en kurveblomstret Plante, Guizotia oleifera fra Abessinien, Ostindien og Østafrika. Den tilvirkes navnlig i Mar- seille og Hull, og bruges som Madolie og til Sæbe. Nikkel, Ni, forekommer sammen med mange andre Metaller samt Svovl og Arsen som forskellige Malme i Skandinavien, Ka- nada og Nykaledonien. Det fremstilles mest af Garnierit fra Nykaledonien. Det er et glinsende, sølvhvidt Metal med svagt gulligt Skær, Vgtf. ca. 9, Smpkt. ca. 1450° C. Det amme Egenskaber som Jærn, af Luften og modstaar emiske Paavirkninger. e. Det kommer i Han- rninger, Plader, Traad, Det bruges som Over- træF'paa"andre Metaller, især Jærn og Mes- sing, Fornikling (s. d.), og til mange vigtige Legeringer, f. Eks. Nysølv, Nikkelbronce, Nikkelin, Monellmetal, Nikkelstaal o. fl. (se de forsk. Art.). Nikkelblik er tynde tegneisen bruges dog ofte sing og Jærnblik. Nikkelbronce er en af 75 D. Kobber og 25 D. Nikkel. Bruges som Møntmetal (se Skillemønt). Lignende Le- geringer med indtil 50 % Ni bruges til s. k. Nikkelvarer som Skeer, Gafler o. m. a. Nikkelin er Nysølv (s. d.) med stort Nikkelindhold. Bruges til elektriske Mod- standstraad, Laasegreb o. 1. Nikkeloksyd, Nikkelilte, et grønligt el. sort Pulver, som bruges til Glasurer og Ma- ling af Porcelæn og Stentøj. Nikkelsalte er grønne el. blaagrønne. Nikkelammoniumklorid og -sulfat bruges til galvanisk Fornikling. Nikkelstaal, meget haardt og sejt Staal