Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

635 Omkostnings-Konto—Omsætningsfalsk 636 Udgifterne paa Toldboden, der løber paa, selv om Varen er toldfri. 2) Fragt, herunder ogsaa Omladning. 3) Emballage (s. d.). 4) Transportforsikring (s. d.). 5) Forringelse og Svind, der skyldes Varen selv. 6) Spedition. 7) Kommission og Provision, herunder og- saa Mæglerkurtage og Remboursprovision. 8) Rentetab. Hvor det drejer sig om større Vareposter, f. Eks. i Kornhandelen, i Maskin- og Automobilbranchen vil man tage i Be- tragtning: Renten af de mod Konnossement eller ved Aabning af Rembours udlagte Penge indtil Varernes Ankomst til Bestemmelses- stedet, eventuelt deres Oplosning. t9 ) Pakhus- og Pladsleje. Naar Varerne op- lægges paa fremmed Omraade, træder denne Udgift frem direkte som en særlig Vareom- kostning. 10) Ompakning, og er der desuden Vareomkostninger som Vejerpenge, Lægterpenge, Ind-og Udladnings- omkostninger, Klarering, Udtagning af Prø- ver etc. Omkostning s-Konto er den Konto i Bogholderiet, hvor alle Omkostninger føres til Debet og godtgjorte Udlæg til saadanne godskrives. Det er dog ret sædvanligt, at de enkelte Arter af Omkostninger føres paa særlige Konti, f. Eks. Reklame-Konto, Løn- Konto, Brændsel- og Belysnings-Konto etc. I Omko sining s nota kaldes den af Spedi- tør, Agent el. 1. udstedte Nota over afholdte Omkostninger, der kræves godtgjort. omkring, se cirka. Omlevering af Varer. Ved Forretning om Artsvarer (Kul, Jærn, Bomuld etc.) har Køberen Ret til at forlange Omlevering, naar han har afvist en ukontraktmæssig Sending eller stillet denne til Disposition. Er Afvigel- sen i Kvalitet uvæsentlig, har Køberen dog kun denne Ret, saafremt Sælgeren har hand- let svigagtigt eller har kendt Kvalitetsmang- len paa et Tidspunkt, hvor han uden urime- lig Opofrelse kunde have skaffet dadelfri Vare. Derimod kan Sælgeren som Regel ikke af- værge Følgerne af ukontraktmæssig Leve- ring ved at tilbyde Levering af andre, dadel- frie Varer. Vilde Sælgeren imidlertid endnu have Tid nok at løbe paa til Foretagelse af saadan Omlevering, og det ikke kan med- føre Omkostninger eller Ulempe for Købe- ren, har Sælgeren Ret til at omlevere. Selv om Loven imidlertid her stiller sig paa Købe- rens Side, idet Omlevering vel næsten altid kan siges at medføre Ulempe for Køberen, saa maa det dog anses som Chikane at ville unddrage sig indgaaede Købsforpligtelser un- der Paaskud heraf. Køberen, der kræver Omlevering, har ikke Ret til at holde det leverede tilbage indtil den nye Levering har fundet Sted. Omløben med Varer. I Almindelighed er Omløben med Industrivarer o. 1. forbudt. Derimod tillades Omløben med, paa Landet opkøbte, Produkter af Landbrug og Husflid samt med Hvedebrød. Desuden kan der er- holdes Tilladelse til at falbyde visse Varer som Børstenbindervarer, Fotografier og Bø- ger (Kolportage). Omregning fra britisk Maal og Vægt til Metersystemet sker sædvanligvis paa følgen- de Maade: a) yards til Meter. Idet 100 yards = 91 l/t Meter, fradrages 81/2 % af yard-Antallet. I Praksis regner man ofte 11 yards = 10 m, saaledes at Yard-Antallet omskrives til Me- ter ved at fradrage 1/u. Vil man gøre Resul- tatet nøjagtigere, lægger man 2/3 % til det udkomne. b) Meter til Yard. Man lægger 9x/3 % til Meter-Antallet. I Praksis regner man ofte 11 Yards = 10 Meter og lægger altsaa 10 % til Meter-Antallet. Vil man have et nøjag- tigere Resultat fratrækkes 2/3 % fra det ud- komne. Nøjagtigere endnu er at regne 35 Yards = 32 m. c) Ibs til kg. Ved at regne 22 Ibs = 10 kg faar man Ibs omregnet til kg ved at tage Halvdelen af Ibs-Antallet og formindske det med 1/n. d) kg til Ibs. Ved at regne 10 kg = 22 Ibs faar man kg omregnet til Ibs ved at fordoble kg-Antallet og lægge 10 % af dette fordob- lede Antal til. Ved store Vægttal kan man gøre Resul- tatet nøjagtigere ved henholdsvis at for- mindske og forøge Resultaterne med 2 °/00. Omsætningsfalsk kaldes den svigagtige Krænkelse af Samfundets Interesser med