Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

705 Ravndug—Rederiregister 706 Ravndug, stærkt, meget tætvævet Lær- red af Hør-, Hampe- og Bomuldsgarn. Bruges ofte farvet til Fodtøj, Markiser, Overtræk og Arbejdstøj. Ravsyre, findes i Rav, hvoraf den kan faas ved Ophedning, samt i mange Planter, 1^01 og Vin. Den bruges i Fotografien, til kemiske Præparater og i Medicinen. Rayon (fr.), Omraade, Afdeling, Distrikt. Rbl., Forkortelse for Rubel. RID., Forkortelse af »Refer to drawer« (s. d.). Reagenspapir, se Prøvepapir. Reaktiv, Blanding af Sulfooliesyre og Naftalin, eller Ekstrakt af Ricinusfrø, som bruges til Spaltning af Fedtstoffer, (s. d. og Stearin). Real (Flertal Reales). 1) Tidligere deltes den meksikanske Dollar i 8 Reales å 2 Medios å 2 Quartillos. 2) Tidligere inddeltes den venezuelanske Peso Macuquino i 8 Reales å 100 Céntesimos. 3) I Argentina deltes den tidligere Pengeenhed Peso fuerte i 8 Reales .å 4 Quartillos. realer Wechsel (t.), trasseret Veksel. realisabel, hvad der lader sig realisere <*• d.). ' Realisation, Afhændelse i Afviklings- eller Oprømningsøjemed, Virkeliggørelse. realisere, afhænde i Afviklings- eller Oprømningsøjemed, virkeliggøre, føre ud i Livet. Realkredit, Ydelse af Laan mod Sik- kerhed i Grundejendom. ream (eng.), Ris (Papir). Reassurance, Genforsikring, se Forsik- .ringsarter. Reb, se Tovværk. Rebefragter kaldes den Befragter, som chartrer Skibsrum af en Tidsbefragter, Maa- nedsbefragter. Recambio-Veksel, se Retur-Veksel. receipt (eng.), Kvittering. I Søfarten be- tegner Receipt en af Styrmanden kvitteret eller paategnet Ladeseddel over de mod- tagne Varer. Disse Receipts er et Ihænde- haverpapir, da efter evropæisk Handelsret ■enhver Ihændehaver skal anses legitimeret til at kræve Kaptajnens Underskrift paa det tilsvarende Konnossement. Recepisse, 1) Modtagelsesbevis for De- positum eller for et Haandpant, f. Eks. ved Lombardlaan; 2) samme Betydning i Sø- farten som receipt (se ovfr.). recepisse (fr.), Modtagelsesbevis; særlig anvendt som Betegnelse for de Oplagsbeviser, der udstedes af de franske Pakhuse eller Op- lagspladser (magasins généraux eller entre- pots). Se iøvrigt Warrant-Systemet. Reciprocitetsaftale, Udtryk fra den mellemrigske Handelspolitik, der betegner Aftale om gensidige Ændringer, sædvanlig Nedsættelser i to Landes Toldsatser. recouvrement (fr.), Postindkassering (s. d.). Reder-Ansvar. Efter Søloven er Reder- nes Ansvar et vidtrækkende, men det er saa- ledes begrænset ved Ansvarsfrihedsklausuler (s. d.) i Certepartier og Konnossementer, at Sølovens Krav gøres ret illusoriske. Sølovens Ansvar gaar imidlertid ud paa, at Rederen i Almindelighed hæfter personlig d. v. s. med hele sin Formue, undtagen hvor Kredi- tor har Søpanteret (Hyrekrav undtaget). Re- deren hæfter herefter personlig for egne Hand- linger, for Hyre og for Skipperens Udlæg. (Er et Selskab Reder(i), hæfter Selskabsfor- muen som Helhed i samme Tilfælde som, hvor Rederen qua Enkeltmand hæfter per- sonligt). I alle Vndre Tilfælde hæfter kun Søformuen, d. v. s. Skib og Fragt, saaledes at disse TilfæMe er af langt den største Be- tydniijg^f^ Eks. for Skade, foraarsaget af Skipper eller Mandskab ved Fejl og Forsøm- melser i Tjenesten, Skipperens Misligholdelse af sine Aftaler eller Pligter, Havaribidrag, Bjærgeløn etc. Rederi kaldes den Virksomhed i Erhvervs- øjemed at drive Søfart til Transport af Varer o/e Personer. Efter Skibenes Art deler man Rederierne i Sejlskibsrederier og Dampskibs- rederier, hvortil sædvanligvis henregnes alle Rederier for Skibe med mekanisk Drivkraft. Efter Søfartens Art deles Rederierne des- uden i Linie-Rederier eller Ruteselskaber, der regelmæssigt lader faste Ruter befare, og Tramp-Rederier, der lader deres Skibe gaa i Fragtfart efter Befragternes Ønske. Tramp- rederiernes Drift kaldes ogsaa den frie Skibs- fart. Rederiregister. I Registrerings- og Skibsmaalingsbureauet i København føres for hele Riget Register over samtlige danske Rederier, der ejer registreringspligtige Skibe. Handelsleksikon. 23