Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

715 Remedium—Rentefod 716 Bankhuse som indgaar under denne Beteg- nelse. Gives Rembours i sin Almindelighed, f. Eks. paa »Londons Banker« eller »Paris’s Banker«, kan Sælgeren kræve Rembours paa et absolut solidt Bankhus. Remedium, se Tolerance. Remise (t.), 1) Filial af en Bankierforret- ning; 2) den ved en Filial som foran nævnt indvundne Fortjeneste. Remisier, Benævnelse paa en Medhjæl- per hos en Børsmægler. Ledelsen af Børsen bestemmer gærne, hvor mange stedfortræ- dende Medhjælpere der maa være, og skal give sin Anerkendelse af de foreslaaede Re- misiers, der ikke maa gøre Forretning for egen Regning, men kan optræde for Princi- palen som Mægler. Remisse, se Rimesse. Remission (t.), Ophævelse, Tilbagesen- delse. Remittenda (t.), Retursending. Remittent, Vekselmodtager, den til hvem — eller til hvis Ordre — en Veksel er ud- stedt af Trassenten. remittere, fremsende Rimesse (s. d.) el- ler Remittenda (s. d.). Remittering, Fremsendelse af Rimesse (s. d.). Remmelæder. Læder, der skal anven- des til Drivremme og Seletøj, bør være sær- ligt stærkt, bøjeligt og tilstrækkeligt garvet, samt befriet for alle opløselige Stoffer. Be- handles før Brugen paa Strammeapparater og indsmøres med Talg. I nyere Tid bruges ofte kromgarvet Læder til Drivremme, da det taaler Varme bedre end det rødgarvede Læder. Remonstranz (t.), Indvending, Indsi- gelse, Modforestilling. Rendeblik, Kobberblik, se Blik. Rendement, Udbytte, Afkastning. Rending, Kæde (s. d.). Renforcé, fransk Sejldugslærred. Elsass R., Madapolam, tætvævet, fint Lærred. Renhedsbetegnelser for Varer er sæd- vanlig tagne fra Latin (italiensk). Af de al- mindeligst brugte R. kan nævnes: 1) for første Klasses Varer: fine, fine-fine, prima, purum (ren), purissimum (renest), first class. 2) for anden Klasses Varer: secunda, depura- tum (renset), ordinær (almindelig), venal (som det gaar i Handelen). 3) for raa Varer: cru- dum (raa). Sml. Kvalitetsbetegnelser. Rensdyrkød. Fra de nordligste Dele af Skandinavien og Rusland har der tidligere været en Del Eksport af Kødet af Rens- dyret, Rangifer tarandus, oftest i frosset Til- stand. Rensdyrlav, Cladonia rangiferina, en Liken (Lavart) med buskformet Løv, der vokser paa Ødemarkerne i de nordligste Egne af Europa og Asien og er Rensdyrenes væsentligste Føde. Bruges ogsaa til Frem- stilling af Spiritus. Rensdyrskind giver det tætteste Pels- værk, man kender; Haarenes Længde er ca. 4 cm. De vilde Rensdyrs Sommerpels er graa, og Vinterpelsen hvidgraa, medens de tammes-er brun. rentabel, indbringende. Rentabilitet, Evnen til at afkaste et vist Udbytte i Forhold til Kapital og Om- kostninger etc. Man taler ogsaa om Effek- ters Rentabilitet, hvorved forstaas Rente- foden, som den i Effekterne anlagte Kapital afkaster gennem Udbytte, respektive Ku- ponrente. Rente, et Fællesudtryk for Indtægter af Jord og Kapital, idet det ofte ikke kan ses, hvorfra disse kommer. Som Eks. paa Rente kan nævnes Indtægten af en Kreditforenings- obligation, der sædvanlig repræsenterer baade Jordværdi og Kapital. R. fremtræder ogsaa som Indtægt af et Monopolforetagende, idet denne synes rimelig paa Grund af Kapita- lens Udvanding. Nationaløkonomisk set kan R. altsaa være enten Jord-, Kapital- eller Monopolrente. R. af offentlige Laan til upro- duktive Foretagender skal sædvanlig tages af Skatterne, hvorved den kan have sin Op- rindelse fra forskellige Kilder. Rente-Anvisning — Rente-Kupon, se Kupon. Rente-Certifikat, se Rentes. Rente-Datum, se Valuteringsdag. Rentefod er den Procent af Hovedstolen, der ydes af Veksler, Laan, Indskud i Spare- kasser eller Banker o. s. v. Rentefodens Stør- relse er afhængig af mange forskellige For- hold, men i første Række dog af den egent- lige Kapitalrentes Højde. I anden Række kommer et Laans Sikkerhed. For Laan i faste Ejendomme bliver Rentefoden højere