Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

735 Rumgods—Rundholt 736 Rumgods eller Letgods er Benævnelsen paa saadant Gods, som paa Grund af dets forholdsmæssig ringere Vægt aflades under Beregning af den Plads, det optager, og ikke efter Vægten. Rumindhold for Skibe. Ved Skibes Maa- ling tages dels Brutto-Rumindholdet (Gross- eller Total-Tonnage), hvorved forstaas Re- sultatet af Maalingen af alle Skibets Maal udtrykt i Kubikmaal, dels Netto-Rumind- holdet (Register-Tonnage), hvorved forstaas Brutto-Rumindholdet minus Mandskabets Rum o. 1. og de eventuelle Maskin-, Kedel- og Kul-Rum. Rumindholdet udtrykkes enten i metrisk eller i britisk Maal eller i begge Maal paa én Gang. Ved Metermaalet angives dette i Kubikmeter, ved britisk Maal i Register- Tons, der holder 100 engelske Kubikfod = 2,83 m3, saaledes at 1 Kubikmeter er lig med 0,353 britiske Registertons. Rummeevne, Skibes. Grundlaget for Bestemmelsen af et Skibs Rummeevne dan- ner Register-Tonnagen (s. d.). Rummeevnen for Letgods eller Rumgods udtrykkes i Maale- tons, Ton measurement = 40 engelske Ku- bikfod — 1,1 m3, for Sværtgods i Vægttons, Ton weight eller gross = 20 cwt. = 1015 kg. Se iøvrigt under Rumindhold angaaende Netto-Rumindhold. Rummeter, Maal for stablet Træ — 1 Kubikmeter ydre Maal, hvortil svarer 1/2— 3/4 Kubikmeter Vedmasse. For Naaletræ er Maalene sædvanlig 1 m paa hver Led; for andet Træ er Højden 1 m, medens Stabe- lens Længde varierer efter Stykkernes Læng- de. rumænsk Maal og Vægt. Metersyste- met er officielt indført og ligeledes anvendt. Endnu bruges dog ogsaa Oka, den oprinde- lig tyrkiske Vægt = 1282 g. Man regner i Praksis 78 Oka — 100 kg, i Jassy dog 78^2 Oka = 100 kg, og 8 Pud = 100 Oka. Omtales skal af de ældre Maal lige- I ledes Kila (Kilé, Chilo) som Kornmaal af 2'Størrelser: 1) Braila-Kila = 8 Banitze — 6,75 hl og Galatz-Kila = 2 Mirzas = 20 Banitze eller Dimerli — 4,16 hl. Man regner sædvanlig 2 Braila-Kila = 3 Galatz-Kila og endvidere 1 Braila-Kila = 19 Konstantino- pel-Kilé. Ved Eksport anvendes ofte en- gelsk Maal. I Spiritushandelen anvendes endnu hist og. her Vadra — 12,82 1, i Vægt regnet = 10 Oka. rumænsk Mønt- og Pengevæsen hviler paa Franc-Systemet med Pengeen- heden Lei (Franc) å 100 Bani (Centimes). Mønterne er lavet i Hh. til den latinske Møntunions Forskrifter. 20 Lei-Guldmønten kaldes Carol d’Or. Den rumænske National- bank, Banca Nationala Romaniei, udsteder Banknoter paa 20, 100 og 1000 Lei, hvilke (normalt) skal være dækket med 40 %, ved Guld eller Valuta paa England, Frankrig eller Tyskland. Normalt har Sedlerne en Disagio, Underkurs, af 2—21/2 %. rumænske Valuta-lJsaucer. Den vig- tigste Handelsplads er Hovedstaden Buka- rest, hvor der daglig holdes Børs — sæd- vanligvis dog kun svagt besøgt — fra Kl. 1—2. Der noteres følgende Valuta: Amsterdam per 100 hfl, Check og 3 M. Antwerpen per 100 Frcs, ligeledes. Berlin per 100 Mark, ligeledes. London per £ 1, ligeledes. Paris og Marseille per 100 Frcs, ligeledes. Wien per 100 Kr., ligeledes. Petrograd per 100 RbL, ligeledes. Svejts per 100 Frcs.,'Check. efter Guld-Lei. Selv om Veksler paa Rumænien er udstedt i Guld-Lei, betales de dog ifølge Sædvane med Lei-Sedler. Veksler, der lyder i frem- med Valuta og ikke udtrykkelig er akcep- teret efter a/v-Kursen for betræffende Va- luta, kan betales i effektiv Mønt eller til den for vedkommende Lands Mønt i Loven ansatte Omregningskurs. Kurtagen udgør V2 °/oo- Ved Renteberegning tages Maaneder- nes Dageantal efter Kalenderen og Aaret regnes til 365 Dage. Run (eng.), Løb, Stormløb, f. Eks. paa Banker og Sparekasser i Krisetider. Rundbælg, Anthyllis vulneraria, hører til de ærteblomstrede og dyrkes som Foder- plante. Trives bedst paa kalkrig Jord, men er ellers nøjsom og taaler Tørke i længere Tid end Kløver. Rundfisk, Fisk, navnlig Torsk, tørret uden først at være flækket. Rundholt kaldes paa Skibe ethvert cy- linderformet eller valsedannet Træ- eller Tømmerstykke.