Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Sand uld—Sauterne 154 753 Kvadersandsten fra Sachsen og Böhmen, Pirna Kiselsandsten, der anvendes til Byg- ningssten, Møllesten og Slibestene; Broget Sandsten fra Thüringen, der bruges til ild- faste Bygningssten, Billedhuggerarbejder og Møllesten, samt Grønsandsten fra Schlesien, Böhmen og Westfalen. — Tidligere brødes paa Bornholm Nexøsandsten. I Danmark be- nyttes hovedsageligt Bremersandsten, der ud- skibes over Bremen. Sanduld er Betegnelsen for Uld, som stammer fra de sandede Landstrækninger i Ungarn. Ved Udvaskningen i Fabrikerne taber Ulden paa Grund af sit store Sand- indhold ofte indtil 50 % i Vægt. Sanitetsvarer, Benævnelse, der under- tiden anvendes for Porcelæn- og Fajance- Skaale, Kar o. s. v. med blyfri Glasur, og som anvendes til Badebrug, W. C. o. lign. Sankt Croix’, Sankt Jan, Sankt Thomas’ Maal og Vægt er det engelske, respektive amerikanske System; se britisk og forenede Staters Maal og Vægt. San Salvadors Mønt- og Pengevtø- sen. Siden sin Bestaaen regnede San Salva- dor med Pesos å 8 Réales = 100 Ceøtavøs, men antog i 1870 til Møntenhed en ny Pe^ som man dannede efter Værdien af 5 Francs Guld, og paa dette Grundlag prægede mail' den nye Peso. Samtidig prægedes ogsaa Peso- Sølvmønter svarende i Metalparitet til den franske 5-Franc-Sølvmønt. Landet havde — ligesom Guatemala, Costa-Rica etc. — fak- tisk Dobbeltmøntfod. I Aarenes Løb for- svandt imidlertid Guldmønterne i de cen- tralamerikanske Republiker, og der blev kun Sølvmønterne tilbage. Da samtidig Sølvet som Metal stadig sank i Værdi — et Om- slag skete først under Verdenskrigen — var Møntvæsenet meget ustabilt og Valutakur- serne som Følge deraf svingende. sans frais (fr.), uden Omkostninger, d. v. s. for at undgaa Omkostninger ønskes ikke Protest af en Tratte (Veksel) optaget. Paategningen har derfor Betydning som: uden Protest (s. d.). sans prejudice (fr.), uden Præjudice- ring, uden at skabe forpligtende Virkning. Santalin, se Sandeltræ. Sapantræ, se Kødtræ. Sapeque, det franske Navn for den ki- nesiske Smaamønt. Sapo (lat.), Betegnelse for Sæbe. Saponin, et Glykosid, der findes i mange Planter, særlig Kvillajabark og Sæberod. S. skummer med Vand og danner Emul- sioner med Fedtstofferne; saponinholdige Stoffer anvendes derfor ofte til Vask. Sardel, en Ansjos (s. d.), Engraulis en- er asicholus; forekommer hyppigst i Middel- havet, saltes og tørres. Sardin, Clupea pilchardus, Sildeart, der hovedsageligt fiskes udfor den franske Kyst. Efter at Hovede og Indvolde er fjærnede, behandles S. med Saltlage og koges med Olie, hvorpaa den nedpakkes i Olie i Blik- daaser. — Norske S. er en Art Brisling, der behandles pqa lignende Maade som den franske Sardin. Sardinske Vine, se italienske Vine. Sarasenets, tætte, lærredsagtigt vævede Bomuldstøjer; kommer navnlig fra England og Tyskland. Sarepta, se Sennep. Saschen, det russiske Længdemaal = 7 engelske Fod = 2,13353 m. Af denne Enhed afledes de øvrige Maal; se russisk Maal og Vægt. Sassafrasolie, en i Parfymeriet og Li- kørfabrikationen møget brugt æterisk Olie, der faas ved Destillation af Barken af Sassa- fras officinalis, Laurbærfamilien; S. kommer fra Nordamerika. Satin er oprindelig den franske Beteg- nelse for Silkeatlas, men benyttes ogsaa som Betegnelse for alle lignende af Silke, Uld, Bomuld eller Hør fremstillede Tøjer, der er vævede saaledes, at Tøjet faar en glat Overflade. Satinet bruges med samme Betydning som Satin, men kan ogsaa betegne forskel- lige Slags mere tydeligt kiprede Uldstoffer og forskellige brogetstribede Sorter Halv- silkeatlas. Satinhvidt bruges som Betegnelse for Kaolin eller ogsaa for en Blanding af Alu- miniumhydroksyd og Kalciumsulfat; anven- des ved Strygning af Buntpapir. Satinober, Satinokker, en guldgul Okker (s. d.), der faas fra Kremnitz i Ungarn. Satinwood, se Atlastræ. Sauterne, Betegnelse for nogle hvide Bordeauxvine. S.vine regnes som de bedste tivide Bordeauxvine, blandt hvilke Mærket Chateau d’Yquem er det fineste.