Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

757 Seddelmonopol—Selleri-Essens 158 reisen af denne Dækning kan der være Tale om at følge to Hovedprincipper. Ved Kon- tingentsystemet har Banken Ret til udækket at udstede Sedler for et bestemt Beløb, me- dens Resten skal være dækket. Dette Sy- stem, der anvendes af Bank of England, har den Ulempe, at Seddelmængden ikke hurtigt kan rette sig efter det økonomiske Livs Krav, der i Forhold til Guldproduk- tionen kan være meget forskelligt efter Kon- junkturerne. Bedre i den Henseende er Kvo- tientdækningen, der blev indført i Danmark ved Nationalbankens Oktroj af 12. Juli 1907, og hvorefter en vis Procentdel af de udstedte Banksedlers Beløb skal være dækket med Guld. Ifølge senere Ændringer af Oktrojen skal Nationalbankens Metalfond udgøre mindst 1/3 af de udstedte Banksedlers Beløb. Hensigten med S. er, at de udstedte Sedler til enhver Tid skulde kunne indløses med Guld for derved at gøre dem til et sikkert Omsætningsmiddel. Seddelmonopol, en Banks Eneret til at udstede alle et Lands Banksedly^-ETS. kan enten tilhøre Staten eller et-*f>rivat Sel- skab; men i sidste Tilfælde er </et d,øg under Statens Kontrol. I Skandinaven, England, Frankrig, Tyskland er der nu St ,Se iøvrigt Seddelprivilegium. "***s^„ Seddelpririlegium, en Banks Ret til efter visse Regler og med Forpligtelser over- for Staten at udstede Banksedler til Brug i den almindelige Omsætning. I de fleste Lande er denne Ret efterhaanden overført til én Bank, hvorved der skabes et ensartet Om- sætningsmiddel og Statens Kontrol lettes. Paa den anden Side bliver den økonomiske Fordel for en saadan enkelt Bank større i samme Grad som Seddeludstedelsen stiger. For sit S. betalte Nationalbanken 2,4 Mill. Kr. til Staten i 1917—18; men dette Beløb dækker dog langtfra Fordelen ved den sti- gende Seddeludstedelse, da der ikke betales Renter af det Seddelbeløb, der udstedes. Som en Forpligtelse maa dog her regnes med Seddeldækningern (s. d.); se iøvigt Banksedler. Seddeludstedelse, en Banks eller en Stats Udstedelse af Gældsforpligtelser (Bank- sedler, Statspapirpenge) til Brug i den al- mindelige Omsætning. Om en S. skal lykkes beror paa, om Befolkningen tror paa, at de udstedte Gældsforpligtelser vil blive hono- rerede. For Statens Vedkommende gælder det, at der ikke maa udstedes flere Sedler, end den almindelige Omsætning kræver. Der er da i Statens Beskatningsret og i dens øvrige Aktiver tilstrækkelig Sikkerhed saavel for Statspapirpengene som for Statens alminde- lige Gæld. Dækning i Guld e. 1. er derfor ikke nødvendig, naar Regeringen saavel politisk som økonomisk staar paa et sikkert Grund- lag. En privat Banks S. maa derimod fun- deres alene ved den økonomiske Sikkerhed i Bankens Metalfond og øvrige Aktiver, og for hvis Minimalstørrelse der er givet Regler. Saavel i Statens som i den private Banks Haand kan Seddeludstedelsen blive et for Samfundet farligt Middel, hvis den ikke hol- des indenfor de rette Grænser. Med en for stor S. vil Prisniveauet stige, hvorved alle økonomiske Forhold forrykkes til Tab for de Mennesker, der har Interesse i et lavt Prisniveau. ^Seemeile, tysk Sømil = 1852 m. S. E. & O., Forkortelse af salvis erroribus et omission/bus (s. d.). Segllak, sa Lak. Seidl, østrigsk Hulmaal = 1/i Maass. Sejldyg kaldes forskellige Lærredsarter, hwraf' de sværeste væves udelukkende af Hampegarn; undertiden anvendes ogsaa Hør og Bomuld til Sejldug. S. benyttes til Sejl til Skibe, Presenninger o. s. v. Sml. Ravndug. Sejlgarn fremstilles ved Spinding af for- skellige Materialer, Bomuld, Hamp, Hør og Jute i forskellige Finheder; nu foregaar Fa- brikationen næsten udelukkende maskinmæs- sigt. Sml. Tovværk og Papirgarn. Bindegarn til Indpakning er ofte farvet og appreteret. Sejlskibstyper. Benævnelserne for de forskellige Typer af Sejlskibe grunder sig dels paa Masternes Antal og Art, dels paa Takkelagen. Se iøvrigt under de paagældende Navne som Bark, Fregat, Fuldrigger, Skon- nert etc. sekunda Veksel, se Vekselduplikater. Selleri, Køkkenurt, hørende til Skærm- planterne, Apium graveolens; dyrkes i to Va- rieteter, Knoldselleri og Bladselleri. Selleri-Essens. Af Frøene af Apium graveolens kan afdøstilleres en æterisk Olie, der anvendes i Likørfabrikationen.