Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
761 Sennepsolie, æterisk—Serie A«1 762
Lampe- og Smøreolie. Pressekagerne anven-
des til Fremstilling af Bordsennep, æterisk
Sennepsolie og Sennepsplaster.
Sennepsolie, æterisk, fremstilles af
Frøene af flere Sennepsarter; indeholder
Allylsennepsolie, som, anbragt paa Huden,
trækker Vabler; anvendes fortyndet med Al-
kohol i Medicinen.
Sensale, Mægler.
Sensalen-Greniiutn(østr.), Mæglerkor-
poration.
Sensarie, Mæglerkurtage, Mæglergebyr.
Separatister kaldes de, hvis Fordringer
for saa vidt bliver uberørt af Konkurs o. 1.,
som de har et særligt beskyttet Krav enten
som
a) Ejer af en i Boet værende Ting, som
de kan kræve udleveret, f. Eks. en Fallenten
laant Trækvogn. Se desuden under e).
b) Retinent, d. v. s. Udenforstaaende,
som er i Besiddelse af en Boet tilhørende
Ting, hvorover han har Retentionsret (s. d.).
c) Haandpanthaveren, som kan gøre sig
fyldestgjort i Pantet. X
d) Udlægshaveren, naar iøvrigt Udlæget
ikke kan afkræftes.
e) de, som har Særstilling i Hh. til Kon-
kurslovens § 16 som Følge af, at det Fallen-*
ten overdragne er overdraget under Forbe-
hold af Ejerrettens Bevaring indtil Fallen-
tens Modydelse er erlagt, f. Eks. Maskiner
leveret paa Afbetalingskontrakt.
Sepia, 1) Betegnelse for en af Blæksprut-
ternes Blækpung fremstillet Vandfarve ro-
mersk S. 2) Betegnelse for Rygskjoldet af
tiarmede Blæksprutter, hvilket ogsaa kaldes
Os sepiæ, og væsentligst bestaar af Kalcium-
karbonat; benyttes til Polering af fine Træ-
arbejder.
serbisk Maal og Vægt. Uagtet metrisk
System er indført, anvendes endnu hist og
her den tyrkiske Oka = 1282 g. Noget Hul-
maal for Korn havde man ikke i Serbien,
da man solgte Kornet efter Vægt og brugte
100 Oka som Enhed.
serbisk Mønt- og Pengevæsen hviler
paa Franc-Systemet med en Dinar (Franc)
ä 100 Para (Centimer) sotn Enhed. Men Lan-
det har en Slags Dobbeltmøntfod. Overfor
Udlandet og i en gros-Handelen har man
Guldmøntfod, men i Indlandet ellers: Sølv-
møntfod. Mønterne præges i Hh. til den
latinske Møntunions Forskrifter. Af Sølv-
Dinarer er ingen pligtig at tage mere end
500 og af Sølv-Skillemønt kun for 50 Dinarer.
Nationalbanken udsteder Sedler paa 50 og
100 Dinarer, indløselige med Guld, og paa
10 Dinarer, indløselige med Sølv. Normalt
er Omløbet af »Sølvsedlerne« langt det stør-
ste. Sedlerne har ingen Tvangskurs og i og
for sig ingen Disagio, men indbyrdes kan
der være en Forskel paa faa Procent efter
Prisforholdet mellem Guld oa Sølv. De øst-
tigske Dukater, der tidligere cirkulerede me-
get i Serbien, var dog allerede før Verdens-
krigen forsvundne af Omsætningen.
serbiske Valuta-Usancer. Hovedplad-
sen for Valutahandelen er Belgrad, der no-
terer Valuta paa Basis af Sølvdinarer, a/v
eller 8 Dage dato (ikke Sigt). Der noteres
London per £ 1, Paris per 100 Francs, Berlin
per 100 Mark, Wien og Budapest per 200
østr.-ung. Kroner (= 100 Gylden gi.). Ho-
vedsagelig handles kun a/v-Veksler & Anvis-
ninger. Efter den i Serbien herskende Sædvane
betales Veksler pfta Serbien, naar de er i
fremmed Valuta,'enten effektivt i vedkom-
mende Mønt eller i serbisk Mønt efter Kur-
sen, sotn pa^.JP6rfaldsdagen er noteret i Bel-
grad. Til Undgaaelse af Kurstab tilraades
det at lade Vekslerne akceptere til a/v-Kur-
sen for vedkommende, fremmede Mønt.
Serge er delvis atlasvævede Tøjer af
Silke, Halvsilke, Uld eller Halvuld, paa
hvilke Islætten træder frem i skraa Striber,
medens Mellemrummene mellem Striberne
er glat vævede; S. anvendes som Forstof
og Kjoletøj.
Serieklausul er en Tilføjelse til Fran-
chise-Klausulen (s. d.), der angiver for hvil-
ken Del af de transporterede Varer Fran-
chisen er beregnet.
Serie af Kreditforeningsobligationer, en
Del af en Kreditforenings Obligationsgæld,
indenfor hvilken Laanerne hæfter solidarisk
Denne Inddeling i Serier er sket bl. a., fordi
et Medlem, hvis Gæld snart var udbetalt, ikke
var tjent med at være solidarisk ansvarlig
sammen med Medlemmer, hvis Gæld nylig
var stiftet og derfor i ringe Grad afbetalt.
Den enkelte Serie i en Kreditforening fører
sit eget økonomiske Liv, og dens Nummer
er mærket paa Kasseobligationerne, der ud-
trækkes efterhaanden, som Afbetalingen paa