Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
767
Sigtedug el. flor—Sild
768
lerne for Checks (se d.). Det bemærkes, at
hvis der i Anvisningen ikke er angivet nogen
Forfaldstid, ligesom naar der er angivet: Ved
Forevisning, Paa Anfordring o. 1., er det en
Sigtanvisning. Ved Inddragelse af Tilgode-
havende for Varer er det almindeligt ved
Forfald at bruge Sigtanvisning, men da som
Regel kun til Inkasso, sjældnere som Beta-
lingsmiddel. Noget andet er, at Sigtanvis-
ninger paa Udlandet ofte sælges som Valuta.
Sigtedug el. flor-, er Silkegaze (se Gaze).
Sirh eller Ser, indisk Vægt = 2,2 Ibs =
0,933 kg. 1 Sihr = 16 Tchittachs = 80 Tolas.
Sika, svensk Karborundum (s. d.).
Sikkativ kaldes forskellige Stoffer, der
sættes til Oliefarver og Fernisser for at frem-
skynde disses Tørring. Der anvendes oftest
Bly- og Manganforbindelser, f. Eks. Man-
ganoborat og særlig Manganooksalat. I de
senere Aar har man begyndt at anvende
Koboltforbindelser i Stedet for Bly og Man-
gan. Bly- og Manganoresinat bruges nu og-
saa meget som S.
Sikkerhedsregress. 1) Hvis Trassaten
ikke akcepterer, kan Vekselejeren optage Pro-
test (s. d.), og derefter kræve Beløbet ud-
talt af enhver af sine Formænd, ligegyldig
hvilken, plus Omkostninger og 1/3 °/0 Provi-
sion, men med Fradrag af 5 % Mellemrente. '
Vekselejeren kan ogsaa nøjes med i Stedet
for Betaling blot at kræve Sikkerhed for Be-
løbets Betaling ved Vekslens Forfaldstid.
2) Hvis Trassaten kun akcepterer for en
Del af Beløbet, har Vekselejeren for den
manglende Del samme Beføjelse som oven-
for nævnt.
3) Hvis Akceptanten inden Forfald bliver
insolvent, d. v. s. kommer under Konkurs, {
eller — saafremt han er Handlende — stand-
ser sine Betalinger, eller det ved en — af
andre — foretagen Eksekution har vist sig,
at han ikke kunde betale sin Gæld, kan
Vekselejeren optage Protest herom og kræve
Sikkerhedsstillelse (plus Omkostninger) af de
Regresspligtige, men ikke Betaling.
For at stille Sikkerhedskrav kræves ikke
Vekslens Fremlæggelse, men kun Protesten,
der indeholder en Afskrift af hele Vekslen,
men for at kræve Betaling kræves ogsaa
selve Vekslen. For at undgaa Misbrug kan
kun Protestrekvirenten faa udleveret Pro-
testudskriften, men Vekselejeren kan der-
efter godt videre-overdrage Vekslen. Den
stillede Sikkerhed gælder ogsaa til Fordel
for de eventuelle Mellemmænd, naar de for-
drer det. Med Protestudskriften i Hænde
kan dernæst vedkommende selv forlange
Sikkerhed af sine Formænd. Hvis Sikker-
heden ikke paa (bevislig) Opfordring stilles,
kan der foretages Arrest for denne. Den re-
gresspligtige kan imidlertid vælge — i Stedet
for at stille Sikkerhed, hvad der har sine
Betænkeligheder — at indfri Vekslen. Da
han imidlertid i saa Fald kan kræve selve
Vekslens Udlevering, vil der da intet kunne
foretages imod ham uden dennes Fremlæg-
gelse.
Vil Trassaten efter Protesten give Præsen-
tanten fuld Akcept (Efter-Akcept), bortfal-
der Vekselejernes og Endossenternes oven-
nævnte Sikkerhedskrav. Dette er i det hele
et meget lidt benyttet Institut, og Haag-
forslaget omfatter kun Betalingsregress. Det
kan dog have sin praktiske Betydning ved
Akceptantens mellemkommende Insolvens.
Om den i Anledning af Akceptmangler op-
tagne Protest bør der gives de regresspligtige
Notifikation (s. d), selv om ikke Regressen
tabes ved Undladelse heraf, men kun Retten
til at kræve Protestomkostningerne godtgjort.
Dog bliver vedkommende Vekselejer ansvar-
lig for den Skade, Undladelsen maatte have
forvoldt for den regresspligtige. Se nærmere
under Notifikation. Blot skal her endnu be-
mærkes, at i Tyskland, Finland, Italien og
Spanien kræves ingen Notifikation af Pro-
test for manglende Akcept.
Sild, Clupea harengus, en Blødfinnefisk,
der lever i de nordlige Have som Stimefisk,
og for Folkeernæringen spiller en meget stor
Rolle. Silden foretager store Vandringer, der
er afhængige af Havstrømningerne og Føden.
Ynglevandringerne foregaar paa forskellige
Tider af Aaret; Havsilden yngler i aabent
Vand om Efteraaret og Vinteren, medens
Kystsilden yngler i Brakvande i Foraars-
maanederne. Man skælner mellem Vaarsild,
Høstsild, Storsild og Flommesild. De fleste
danske Sild sælges som ferske eller røgede
Sild eller eksporteres her fra Landet i fersk
Tilstand til fremmede Røgerier. Til Ned-
saltning egner sig kun de særlig fede Sild,
Matjes (s. d.), Spege- og Flommesild. Hoved-
pladserne for norsk Vaarsild er Haugesund,