Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
767 Sigtedug el. flor—Sild 768 lerne for Checks (se d.). Det bemærkes, at hvis der i Anvisningen ikke er angivet nogen Forfaldstid, ligesom naar der er angivet: Ved Forevisning, Paa Anfordring o. 1., er det en Sigtanvisning. Ved Inddragelse af Tilgode- havende for Varer er det almindeligt ved Forfald at bruge Sigtanvisning, men da som Regel kun til Inkasso, sjældnere som Beta- lingsmiddel. Noget andet er, at Sigtanvis- ninger paa Udlandet ofte sælges som Valuta. Sigtedug el. flor-, er Silkegaze (se Gaze). Sirh eller Ser, indisk Vægt = 2,2 Ibs = 0,933 kg. 1 Sihr = 16 Tchittachs = 80 Tolas. Sika, svensk Karborundum (s. d.). Sikkativ kaldes forskellige Stoffer, der sættes til Oliefarver og Fernisser for at frem- skynde disses Tørring. Der anvendes oftest Bly- og Manganforbindelser, f. Eks. Man- ganoborat og særlig Manganooksalat. I de senere Aar har man begyndt at anvende Koboltforbindelser i Stedet for Bly og Man- gan. Bly- og Manganoresinat bruges nu og- saa meget som S. Sikkerhedsregress. 1) Hvis Trassaten ikke akcepterer, kan Vekselejeren optage Pro- test (s. d.), og derefter kræve Beløbet ud- talt af enhver af sine Formænd, ligegyldig hvilken, plus Omkostninger og 1/3 °/0 Provi- sion, men med Fradrag af 5 % Mellemrente. ' Vekselejeren kan ogsaa nøjes med i Stedet for Betaling blot at kræve Sikkerhed for Be- løbets Betaling ved Vekslens Forfaldstid. 2) Hvis Trassaten kun akcepterer for en Del af Beløbet, har Vekselejeren for den manglende Del samme Beføjelse som oven- for nævnt. 3) Hvis Akceptanten inden Forfald bliver insolvent, d. v. s. kommer under Konkurs, { eller — saafremt han er Handlende — stand- ser sine Betalinger, eller det ved en — af andre — foretagen Eksekution har vist sig, at han ikke kunde betale sin Gæld, kan Vekselejeren optage Protest herom og kræve Sikkerhedsstillelse (plus Omkostninger) af de Regresspligtige, men ikke Betaling. For at stille Sikkerhedskrav kræves ikke Vekslens Fremlæggelse, men kun Protesten, der indeholder en Afskrift af hele Vekslen, men for at kræve Betaling kræves ogsaa selve Vekslen. For at undgaa Misbrug kan kun Protestrekvirenten faa udleveret Pro- testudskriften, men Vekselejeren kan der- efter godt videre-overdrage Vekslen. Den stillede Sikkerhed gælder ogsaa til Fordel for de eventuelle Mellemmænd, naar de for- drer det. Med Protestudskriften i Hænde kan dernæst vedkommende selv forlange Sikkerhed af sine Formænd. Hvis Sikker- heden ikke paa (bevislig) Opfordring stilles, kan der foretages Arrest for denne. Den re- gresspligtige kan imidlertid vælge — i Stedet for at stille Sikkerhed, hvad der har sine Betænkeligheder — at indfri Vekslen. Da han imidlertid i saa Fald kan kræve selve Vekslens Udlevering, vil der da intet kunne foretages imod ham uden dennes Fremlæg- gelse. Vil Trassaten efter Protesten give Præsen- tanten fuld Akcept (Efter-Akcept), bortfal- der Vekselejernes og Endossenternes oven- nævnte Sikkerhedskrav. Dette er i det hele et meget lidt benyttet Institut, og Haag- forslaget omfatter kun Betalingsregress. Det kan dog have sin praktiske Betydning ved Akceptantens mellemkommende Insolvens. Om den i Anledning af Akceptmangler op- tagne Protest bør der gives de regresspligtige Notifikation (s. d), selv om ikke Regressen tabes ved Undladelse heraf, men kun Retten til at kræve Protestomkostningerne godtgjort. Dog bliver vedkommende Vekselejer ansvar- lig for den Skade, Undladelsen maatte have forvoldt for den regresspligtige. Se nærmere under Notifikation. Blot skal her endnu be- mærkes, at i Tyskland, Finland, Italien og Spanien kræves ingen Notifikation af Pro- test for manglende Akcept. Sild, Clupea harengus, en Blødfinnefisk, der lever i de nordlige Have som Stimefisk, og for Folkeernæringen spiller en meget stor Rolle. Silden foretager store Vandringer, der er afhængige af Havstrømningerne og Føden. Ynglevandringerne foregaar paa forskellige Tider af Aaret; Havsilden yngler i aabent Vand om Efteraaret og Vinteren, medens Kystsilden yngler i Brakvande i Foraars- maanederne. Man skælner mellem Vaarsild, Høstsild, Storsild og Flommesild. De fleste danske Sild sælges som ferske eller røgede Sild eller eksporteres her fra Landet i fersk Tilstand til fremmede Røgerier. Til Ned- saltning egner sig kun de særlig fede Sild, Matjes (s. d.), Spege- og Flommesild. Hoved- pladserne for norsk Vaarsild er Haugesund,