Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
spansk Mønt—Sparemærker 792 791 Metersystemet indført, men det ældre span- ske Maal og Vægtsystem anvendes endnu hyppigt i selve Landet og i spansk Amerika. Der skal derfor her anføres: Inddelingen af den gamle spanske Vægt: 1 Quintal — 46 kg = 4 Arrobas = 100 Libras. 1 Arroba er herefter svarende til 11,5 kg og 1 Libra til 460 g = 1,1014 Ib. (Man forveksle ikke disse Vægte med de portugisiske af samme Navn, hvilke bruges i Brasilien). Af ældre spanske Maal skal nævnes Kornmaalet Fanega — 55 1 og den spanske Alen, Vara — 0,84 m = 2,782 engelsk Fod. spansk Mønt. Møntenheden er 1 Peseta å 100 Centimos efter Francssystemet (s. d.). Af Sølvmønter præges 1/2, 1, 2 og 5 Pesetas, af Guldmønter 20 og 25 Pesetas, hvilken sidste Mønt kaldes Alfonso. Spaniens Bank udsteder Sedler paa 25, 50, 100, 500 og 1000 Pesetas. Normalt er der en Guldagio paa omkring 10 % og der cirkulerede ikke meget Guld i Landet, hvilket Forhold for- mentlig har ændret sig under Verdenskrigen, der i høj Grad har bedret Spaniens Penge- forhold. — Alle Sølvmønter præget tidligere end 1869 er ugangbare. spansk Peber, Frugten af forskellige Capsicum-Arter, der dyrkes meget i Syd- evropa. S. P. forhandles baade i hel og pul- veriseret Tilstand. Cayennepeber og Paprika er Betegnelser for den pulveriserede aim. Vare, Posenpaprika for de finere Sorter. Un- garn, Sydfrankrig, Italien og Spanien dæk- ker det evropæiske Behov. Anvendes som Krydderi, bl. a. ved Nedlægning af Agurker o. 1. og ved Tilberedning af Gulasch. spansk Rør, Potting, Stængler af for- skellige Palmearter, hørende til Slægten Ca- lamus. De mørktfarvede tykkere Stængler benævnes sædvanlig Hanrotting og bruges til Spadserestokke o. 1., medens de lysere og tyndere, Binderotting, benyttes til Kurve- fletning og Stolesæder (kun den yderste Haarde Del). Det indvendige Væv af S. be- nyttes ogsaa til forskellige Rebslagerarbejder. Indføres navnlig fra Ostindien. spansk Vin forekommer i Handelen i mange forskellige Kvaliteter og Sorter. I det nordlige Spanien produceres særligt fær- diggærede hvide og søde Bordvine, medens der i Mellem- og Sydspanien næsten ude- lukkende fremstilles Likørvine. Se Malaga-, Sherry-, Alicante-, Tarragonavine og Vin. spar-decked kaldes Skibe med 3 Ræk- ker Dæksbjælker. Det øverste Dæk og Klæd- ningen mellem øverste og næstøverste Dæk er af lettere Bygning end i egentlige Tre- dæks-Skibe. Et spar-decked Skib er altsaa en Slags Mellemting mellem et egentligt Tre- dæks-Skib og et awning-decked (s. d.). Sparekasse,, Pengeinstitut, der modtager Penge til sikker Anbringelse særlig i fast Ejendom og Obligationer. Oprindelig blev Sparekasserne oprettede med filantropisk Præg for at fremme Sparsommeligheden hos mindre bemidlede; men de arbejder nu alle paa forretningsmæssig Basis og modtager saavel store som smaa Indlaan. Sparekas- sernes økonomiske Grundlag er en mindre som oftest ikke indbetalt Garantikapital samt en i Tidens Løb opsamlet betydelig Reserve- fond. Udbytte til Garanter eller Aktionærer gives kun i meget ringe Grad. Ifølge Lov af 28. Maj 1880 er der ansat en Sparekasse- inspektør, der faar Regnskaberne tilsendt og kan personlig efterse Status, naar han ønsker det. Hvis der mangler mindst 5 % i, at Indskydernes Tilgodehavende er dækket, kan han standse Sparekassens Virksomhed, der iøvrigt ledes frit, hvad Pengeanbringelser angaar. Som en særlig Begunstigelse har Spare- kasserne Stempelfrihed for Indlaansbøgerne. I 1917 var der i Danmark 517 Spare- kasser. Sparekasseindskudene per 31. Marts 1919 udgjorde 1454,5 Mill. Kr. mod 1253 Mill. Kr. i 1918 og 858 Mill. Kr. i 1914. I England, U. S. A. og flere andre Lande er der paa Postkontorerne oprettet Spare- afdelinger, hvor enhver mod fast Rente kan indsætte sine Sparepenge. Disse Postspare- kasser er af stor Betydning, hvor der ikke som i Danmark findes et saa stort Antal private Sparekasser. Her i Landet er fra 1. Januar 1920 oprettet lignende Institution, se Post konto. Spareniærker, paa smaa Beløb lydende Mærker, der udstedes af Sparekasser. Hen- sigten med Sparemærker er at fremme Spar- sommeligheden bl. a. hos Børn, der for smaa Beløb kan købe S., klæbe dem ind i en Bog og faa Beløbet godskrevet i en Sparekasse, naar der efterhaanden er indklæbet for et større Beløb.