Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
spansk Mønt—Sparemærker
792
791
Metersystemet indført, men det ældre span-
ske Maal og Vægtsystem anvendes endnu
hyppigt i selve Landet og i spansk Amerika.
Der skal derfor her anføres: Inddelingen af
den gamle spanske Vægt: 1 Quintal — 46 kg
= 4 Arrobas = 100 Libras. 1 Arroba er
herefter svarende til 11,5 kg og 1 Libra til
460 g = 1,1014 Ib. (Man forveksle ikke disse
Vægte med de portugisiske af samme Navn,
hvilke bruges i Brasilien). Af ældre spanske
Maal skal nævnes Kornmaalet Fanega —
55 1 og den spanske Alen, Vara — 0,84 m =
2,782 engelsk Fod.
spansk Mønt. Møntenheden er 1 Peseta
å 100 Centimos efter Francssystemet (s. d.).
Af Sølvmønter præges 1/2, 1, 2 og 5 Pesetas,
af Guldmønter 20 og 25 Pesetas, hvilken
sidste Mønt kaldes Alfonso. Spaniens Bank
udsteder Sedler paa 25, 50, 100, 500 og
1000 Pesetas. Normalt er der en Guldagio
paa omkring 10 % og der cirkulerede ikke
meget Guld i Landet, hvilket Forhold for-
mentlig har ændret sig under Verdenskrigen,
der i høj Grad har bedret Spaniens Penge-
forhold. — Alle Sølvmønter præget tidligere
end 1869 er ugangbare.
spansk Peber, Frugten af forskellige
Capsicum-Arter, der dyrkes meget i Syd-
evropa. S. P. forhandles baade i hel og pul-
veriseret Tilstand. Cayennepeber og Paprika
er Betegnelser for den pulveriserede aim.
Vare, Posenpaprika for de finere Sorter. Un-
garn, Sydfrankrig, Italien og Spanien dæk-
ker det evropæiske Behov. Anvendes som
Krydderi, bl. a. ved Nedlægning af Agurker
o. 1. og ved Tilberedning af Gulasch.
spansk Rør, Potting, Stængler af for-
skellige Palmearter, hørende til Slægten Ca-
lamus. De mørktfarvede tykkere Stængler
benævnes sædvanlig Hanrotting og bruges
til Spadserestokke o. 1., medens de lysere
og tyndere, Binderotting, benyttes til Kurve-
fletning og Stolesæder (kun den yderste
Haarde Del). Det indvendige Væv af S. be-
nyttes ogsaa til forskellige Rebslagerarbejder.
Indføres navnlig fra Ostindien.
spansk Vin forekommer i Handelen i
mange forskellige Kvaliteter og Sorter. I
det nordlige Spanien produceres særligt fær-
diggærede hvide og søde Bordvine, medens
der i Mellem- og Sydspanien næsten ude-
lukkende fremstilles Likørvine. Se Malaga-,
Sherry-, Alicante-, Tarragonavine og Vin.
spar-decked kaldes Skibe med 3 Ræk-
ker Dæksbjælker. Det øverste Dæk og Klæd-
ningen mellem øverste og næstøverste Dæk
er af lettere Bygning end i egentlige Tre-
dæks-Skibe. Et spar-decked Skib er altsaa
en Slags Mellemting mellem et egentligt Tre-
dæks-Skib og et awning-decked (s. d.).
Sparekasse,, Pengeinstitut, der modtager
Penge til sikker Anbringelse særlig i fast
Ejendom og Obligationer. Oprindelig blev
Sparekasserne oprettede med filantropisk
Præg for at fremme Sparsommeligheden hos
mindre bemidlede; men de arbejder nu alle
paa forretningsmæssig Basis og modtager
saavel store som smaa Indlaan. Sparekas-
sernes økonomiske Grundlag er en mindre
som oftest ikke indbetalt Garantikapital samt
en i Tidens Løb opsamlet betydelig Reserve-
fond. Udbytte til Garanter eller Aktionærer
gives kun i meget ringe Grad. Ifølge Lov af
28. Maj 1880 er der ansat en Sparekasse-
inspektør, der faar Regnskaberne tilsendt
og kan personlig efterse Status, naar han
ønsker det. Hvis der mangler mindst 5 % i,
at Indskydernes Tilgodehavende er dækket,
kan han standse Sparekassens Virksomhed,
der iøvrigt ledes frit, hvad Pengeanbringelser
angaar. Som en særlig Begunstigelse har Spare-
kasserne Stempelfrihed for Indlaansbøgerne.
I 1917 var der i Danmark 517 Spare-
kasser. Sparekasseindskudene per 31. Marts
1919 udgjorde 1454,5 Mill. Kr. mod 1253
Mill. Kr. i 1918 og 858 Mill. Kr. i 1914.
I England, U. S. A. og flere andre Lande
er der paa Postkontorerne oprettet Spare-
afdelinger, hvor enhver mod fast Rente kan
indsætte sine Sparepenge. Disse Postspare-
kasser er af stor Betydning, hvor der ikke
som i Danmark findes et saa stort Antal
private Sparekasser. Her i Landet er fra 1.
Januar 1920 oprettet lignende Institution,
se Post konto.
Spareniærker, paa smaa Beløb lydende
Mærker, der udstedes af Sparekasser. Hen-
sigten med Sparemærker er at fremme Spar-
sommeligheden bl. a. hos Børn, der for smaa
Beløb kan købe S., klæbe dem ind i en Bog
og faa Beløbet godskrevet i en Sparekasse,
naar der efterhaanden er indklæbet for et
større Beløb.