Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

805 Stenaske—Stifterakt 806 aarlige Leje, for Smaalejligheder dog kun med V5 %. Mægler slutsedler stemples med 10 Øre for indtil 1000 Kroner og ellers med 20 Øre; hvert enkelt Eksemplar stemples. Næringsbeviser, se Borgerbreve. Protokoller og andre autoriserede Handels- bøger stemples med 1 Krone. Slutsedler, se Købekontrakter og Mægler- slutsedler. Veksler. Korte Veksler, d. v. s. saadanne, som ikke lyder paa længere Tid end 8 Dage efter Sigt eller 14 Dage fra Dato, stemples med 25 Øre. Andre Veksler stemples med 25 Øre for hver 500 Kroner eller Del heraf op til 2000 Kroner, naar Vekslen ikke ly- der paa mere end dette Beløb, men større Veksler stemples med 50 Øre per 1000 Kro- ner eller Del deraf. Endossementer er stem- pelfrie. Stenaske, amerikansk Potaske (s. d.), som er rødfarvet af Jærnoksyd og indeholder indtil 50 % Kaliumhydroksyd. Stengraat, Betegnelse for urent Zink- hvidt eller forskellige Blandinger af Kridt eller Blyhvidt med sorte eller blaa Farve- stoffer. Stenkul (se Kul og Antracit) er Levnin- ger af mægtige Skove fra tidligere^'Jord- perioder. S.s Indhold af rent Kulstof \Aarferer mellem 74—96 %; Resten bestaar va^ent- ligst af Ilt, Brint, Kvælstof, Svovl og Aske (Mineralstoffer). S.s Brændværdi (s. d.) er yderst forskellig, hvorfor Kul i større Par- tier altid sælges efter Analyse; saaledes maa Brændværdien for gode Dampkul ikke være under 7000 Kalorier. Efter Udseendet skel- nes mellem flere Varieteter, saaledes Glans-, Mat-, Skifer-, Stribe-, Sod- og Trævlekul. Efter Forhold ved Forbrændingen skelnes mellem Sinter-, Bage- og Sandkul. Gasfat- tige Sinter- og Sandkul kaldes magre, gas- fattige Bagekul halvfede og gasrige Bagekul fede Kul. Bagekul egner sig til Gas- og Smede- kul. Sinterkul egner sig til Fremstilling af Koks (s. d.), til Kedelfyring (Dampkul) samt Flamme- og Skaktovne, medens Sandkullene sædvanligt bruges i Teglværker og Kalk- brænderier. Af evropæiske Lande har Eng- land og Skotland den største Kulproduk- tion og Udførsel; i Tyskland findes udstrakte Kullejer i Westfalen, Rhinprovinsen og Schle- sien; af andre kulproducerende Lande skal nævnes Østrig, Frankrig, Belgien, Rusland og de nordamerikanske Fristater. Disse over- gaar i Kulproduktionens Størrelse de evro- pæiske. Det apalachiske Kulfelt, som stræk- ker sig fra Tennessee til Pensylvannien, er 135,000 km2 stort og lignende Udstrækning har Lejerne langs Missisippi, Illinois og Rocky Mountains. I Indien, Japan, Avstralien, Ki- na, paa Spitsbergen og flere andre Steder findes ogsaa store Kulfelter. Stenkulstjære, se Tjære. Stennødder, se Elfenbensnødder. Stenolie, se Petroleum. Stensalt, se Salt. Stentøj er Benævnelse for to Slags Ler- varer (s. d.), der dog har den fælles Egenskab, at Massen ikke er hvid, men tæt. 1) Det fi- nere brændes to Gange ved meget høj Tem- peratur og ligner m. H. t. Maling og Glasur meget Porcelæn, særlig engelsk Stentøj. 2) Det grovere er kun brændt en Gang og forsynet med Saltglasur. stére (fr.) = Kubikmeter, m2. Stereotypimetal, se Bly. Sterling, se Pound Sterling. Sterrometal ligner Deltametal (s. d.), men er haardere og bruges bl. a. til Taplejer. Stiege (t.), Spes. | Stiftelse af Aktieselskaber, se Ak- tieselskab, Simulian-Stiftelse og Sukcessiv- stiftelse samt iøvrigt Charles V. Nielsen: Ak- tieret (1912) og Haandbog i Aktieret (1917). Stifter, se Søm. Stifterakt, Stiftelsesoverenskomst. Om Oprettelse af et Aktieselskab skal Stifterne ifølge Aktieloven oprette en skriftlig Over- enskomst, der skal underskrives af alle Stif- terne. Stifterakten skal indeholde følgende Op- lysninger: Selskabets Navn og Hjemsted. Selskabets Formaal. Aktiekapitalens Størrelse. Hvormeget Stifterne selv har tegnet. Hvorvidt Resten af Kapitalen skal tilveje- bringes ved offentlig Tegning eller under- haanden. Størstebeløbet af de med Selskabets Stif- telse forbundne Omkostninger, herunder ogsaa det Vederlag, som maatte være tillagt dets Stiftere. *