Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

821 Sveller—Svovlsyre 822 Sveller, aflange, firskaarne Træstykker, med rektangulært eller trapezformet Tvær- snit, L. 1,1—2,6 m, Br. 16—25 cm, T. 9— 13 cm. De fremstilles mest af Naaletræ, navnlig Fyr, og imprægneres ofte for ikke at raadne. Bruges til Underlag for Jærnbane- skinner. svenske Prisnoteringer. Alle Korn- Noteringer o. 1. er i Kroner per 100 kg Netto, Olie, Oliekager per 100 kg, Smør per 100 kg Netto, Jærn per 100 kg, Kobber per kg. svensk Maal og Vægt hviler paa Meter- systemet. Af det gamle System skal kun omtales 1 Skålpund = 425,0758 g. 1 Lispund — 20 Skålpund og 1 Skippund = 20 Lis- pund. Ofte regnes Skålpund til ligeud 425 g, hvorefter 1 Lispund bliver 8,5 kg og 1 Skip- pund 170 kg. Omvendt regnes ofte 100 kg — 235 Skålpund ligesom i Finland. Af Længdemaal skal kun nævnes 1 fot = »/, aln = 0,296901 m og 1 Mil = 10,688 km. svensk Standard, Tømmermaal = 315 eng. Kubikfod. Svibler, se Blomster løg. Svind, Forringelse af en Vares Vægt eller Volumen ved Fordampning, Indtøp+hg, Spild, Angreb af Dyr, Udsivning Svinebørster er de lange, stive (i^tr fra Nakken og Ryggen af Svinet. Den-tjedste Kvalitet er de udrykkede Børster af (tøt lingen af slagtede tamme Svin; efter Rensning med Sæbe, Alun, Vand og‘ eventuelt Blegning med Svovlsyrling sorteres S. efter Størrelse og Farve, og der skelnes mellem Børsten- binder- og Penselbørster. De bedste S. kom- mer fra Rusland, Polen og Rumænien. Svinefedt er det ved Udsmeltning og Klaring fremstillede, navnlig fra Ister, Nyrer og Tarme stammende, Fedt. S. forsendes fyldt i Svineblærer, Fustager, Bøtter og Spande. En stor Del af det i Evropa for- brugte S. importeres fra Amerika; ofte brugte Handelsbetegnelser for rent S. er Neutral Lard, Leaf Lard, Imitation og Pure Lard. Krydret Fedt er S., tilsat Løg og Timian. ' (Compound Lard indeholder ikke S., men er en Blanding af andre Fedtstoffer). S. anven- des som Næringsmiddel, bl. a. som Bestand- del af Margarine og til farmaceutiske Pro- dukter. — En af S. ved lav Temp, udpresset Olie, Lard oil, s. k. Marvolie, anvendes som Smøreolie og til Indfedtning af Uld.’ Svingel, forskellige Græsarter, der dyr- kes som Foderplanter. Svovl, S., (lat.) Sulphur, Grundstof, der forekommer frit i Naturen, særligt i vul- kanske Egne, deriblandt paa Sicilien, Is- land, i Kroatien, Kaukasus samt paa for- skellige Steder i Asien og Amerika navnlig Kalifornien; desuden forekommer S. bundet til Metaller, f. Eks. Svovlkis, Zinkblende, Kobberkis og Kobberglans. Raasvovlet raffi- neres ved Destillation, hvorved det rene Svovl faas som sublimeret S. eller flydende, der udstøbes til runde Stænger eller pyra- mideformede Blokke. S. er gult, krystallinsk og skørt, Vf. 2, Smpkt. 115 u C., Kgpkt. 448 0 C. Det gaar i- Handelen som Raasvovl, Stang- svovl, Svovlblomme eller sublimeret S. og præ- cipiteret S. Svovl finder en udstrakt Anven- delse i Industrien, bl. a. til Fremstilling af Svovlsyrling, Krudt, Fyrværkerisager, Tænd- stikker, Cinnober, Ultramarin, til Vulkani- sering af Kautsjuk o. m. a. Svovlkis, Pyrit, FeS2, er et messinggult, krystallinsk Mineral, som findes meget ud- bredt, men navnlig brydes ved Rio Tinto i Spanien, Røraas og Sulitelma i Norge, Falun og Ørebro i Sverige, o. fl. St. Den indeholder ofte Kobber, Araen og flere andre Grund- stoffen Hovedarjyendelsen er til Fremstil- ’wlsyre (s. d.). Svovlkulstof, Kulstofdisulfid, CS2, i ren Tilstand en farveløs Væske med behagelig Lugt, i urenset Tilstand svagt gullig og med en modbydelig Lugt. Anvendes som Opløs- ningsmiddel for Fosfor, Svovl, Fedtstoffer, Harpikser, æteriske Olier m. m. samt som Middel mod Vinlusen. Svovlmetaller, se Sulfider. Svovlsyre, Acidum sulfuricum, H2SO4, fremstilles af Svovlkis. Ved Ristning brænder Svovlet til Svovldioksyd (se Svovlsyrling), som i store Blykamre forener sig med Ilt fra (Luften) og Vand til Svovlsyre, Kammer- syre. Denne anvendes ofte, som den er, eller den koncentreres ved Bortdampning af Vand til engelsk el. aim. raa Svovlsyre, Vf. 1,84 (660 Bé). Efter en nyere Metode, Kontakt- metoden, iltes Svovldioksydet til Trioksyd, som ledes ned i Vand. Svovlsyren kommer i Handelen i Jærntromler el. Glasballoner, som rummer 75—125 kg. Den er ofte mørkt- farvet af organiske Stoffer, hvilket ved de