Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

825 Syrea I i zarin—Sæbe 826 fra hver Side med Ret for det saaledes valgte lige Antal Skønsmænd til enten selv at vælge en Opmand eller overlade dette til Retten i hvert Fald, naar Skønsmandene ikke selv kan enes herom. I vigtigere Sager vil Par- I terne ofte anmode Brancheforeningerne om at nævne egnede Fagmænd eller i Køben- havn, naar vedkommende Branche ikke har sin egen Forening, Arbejdsgiverforeningen, og sjældent stilles Retten »paa bar Bund«. Syn og Skøn er gærne enten kommercielt, teknisk eller blandet; kommercielt, f. Eks. naar Mændene skal udtale sig om, hvilken Avance en bestemt Vare kunde betinge paa et givet Tidspunkt efter sin særegne Beskaf- | fenhed, (ellers tages herfor gærne Responsum). ; Teknisk Skøn er over Kvaliteten af en Vare eller Udførelsen af et Arbejde. Blandet Skøn er gærne over Værdien af en (mangelfuld) Vare eller over udført Arbejde, idet samtidig Skønnet udtaler sig om Kvaliteten, respek- tive Manglerne herved. Blandede Skøn er de hyppigste. Selve Synet omfatter Besigtigelsen af Va- ren og Paapegelsen af dens Kvalitet, Mangler , o. 1., medens Skønnet angaar Værdiansættel- sen. g S' -q Der forelægges Mændene gærne et Retten opgivet, Skønstema og hertir }iar Mændene at holde sig. Der er en Tendens hos mange til at gaa ud herover og udrede selve Sagen, hvilket ligger ganske udenfor deres Opgave. Derimod maa de sætte sig ind i, hvad der hører under deres Opgave saaledes, at de vil kunne give hermed i Forbindelse staaende Oplysninger udover den skriftlige Besvarelse af selve Temaet. Sædvanlig finder en saakaldt Afhjemling Sted, d. v. s. Mændene møder i Retten og bekræfter deres Skøn. Det er særlig ved denne Lejlighed, der kan afkræves dem yderligere Oplysninger, der staar i Forbin- delse hermed. Enhver er pligtig at paatage sig dette borgerlige Ombuds-Hverv, men i Praksis vil man dog gærne have sikret sig ,at vedkom- mende er villig. De i de gamle Forordninger fastsatte Salærer er saa ringe, at man i vore Dage anstændigvis ikke kunde forlange kyn- dige Folk til at ofre deres Tid for saadan Betaling, hvorfor Skønsmændene gærne selv stiller deres Forlangende til Parterne i For- hold til den hafte Ulejlighed. Det tidligere anvendte Overskøn er bort- faldet ved Retsplejeloven, men Retten kan anordne fornyet Syn og Skøn ved de samme eller andre Skønsmænd. Ogsaa frivilligt, udenretligt Skøn kan fore- tages, og er Parterne indgaaet paa at under- kaste sig saadant, vil dette gærne have sam- me Betydning som Voldgift. Til Besigtelse af Skib og Handelsvarer, selv om der ikke er rejst Sag, sker i København Udnævnelse af Sø- og Handelsretten (s. d.). Syrealizarin, Tjærefarvestof, der an- vendes til Grønfarvning af Uld. Syreblaat, Tjærefarvestof, der anvendes til Blaafarvning af Uld. Syrer, kemiske Forbindelser, der inde- holder Brint, som helt eller delvis kan er- stattes af Metal og saaledes danne Salte. De vandopløselige S. reagerer surt, d. v. s. farver blaat Lakmus rødt. Vigtige Mineral- syrer er Saltsyre, Salpetersyre, Svovlsyre, Fos- forsyre og Kiselsyre. Blandt organiske Syrer spiller Eddikesyre, Citronsyre, Vinsyre og Fedtsyrerne en vigtig Rolle i Industrien. Syresalt, surt Kaliumoksalat, findes na- turligt i enkelte Plantfcr. Fremstilles fabriks- mæssigt af Kaliumkarbonat og Oksalsyre. Anvendes som Bejdse i Farverierne og Tøj- trykkeriemé, samt til Fjærnelse af Rust- og Blækpletter. Syreviolet, forskellige Tjærefarvestoffer, der anvendes til Farvning af Uld og Silke, og hvoraf der findes forskellige Nuancer. Syrolit, en Blanding af' Kasein og Naf- talin, der bruges som Surrogat for Ben, Celluloid, Ebonit o. 1. Sæbe bruges i Kemien som Betegnelse for Metalsaltene af fede Syrer og Harpiks- syrer, men i daglig Tale betegner man her- med kun de vandopløselige Alkalisalte af de fede Syrer, som fremstilles af Fedtstofferne ved at behandle disse med Opløsninger af Alkalihydroksyder og -karbonater. Ofte er- stattes en Del af Fedtstoffet med Harpiks, og der tilsættes Fyldstoffer som Vandglas, Salt, Kaolin, Boraks, Stivelse, Sukker o. a. — Bløde S., Smøresæber, fremstilles af fly- dende Fedtstoffer, f. Eks. Hampe-, Bomulds-, frø-, Sojaolie o. fl. med Kalilud. De farves ofte brune, grønne el. sorte, og emballeres