Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

875 Træeddike—Tscharka 876 og Haardhed meget fra hinanden. Inderst findes Marven, som i fine Straaler strækker sig ud mod Omkredsen. Paa et Længdesnit viser disse sig som Spejl. Paa Tværsnit frem- træder Aarringene, som hidrører fra de aar- lige Vækststansninger og angiver Træets Al- der. Den indre Del af Veddet, Kærnen, er oftest mørkere og tættere end de ydre Lag Splinten. Dobbeltsplint forringer Værdien. Kalv el. Ringskal, d. v. s. Spaltning mellem to Aarringe, stammer fra Frostskade og til- tager ved Tørring, knaster stammer fra af- brudte Grene, som er overvokset af Veddet. Trøsket Træ hidrører fra Forraadnelse. Vin- terfældet T. er mindst udsat for Forraadnelse paa Grund af det mindre Saftindhold. Ved flaadet Træ er det meste af Saften udtruk- ket. Dette sker ogsaa ved at lade det fældede Træ spire og ved Ophedning med Damp af det tildannede. Ved Imprægnering (s. d.) med antiseptiske Væsker, f. Eks. Tjæreolier, Kob- bervitriol, modvirkes Forraadnelse. Anven- des ved Sveller, Telegrafpæle, Brædder. Friskt Træ indeholder 20—50 % Vand, lufttørret 10—20%. Vgtf. kan variere fra 0,36 (Asp, Lind) til 1,4 (Pokkenholt). Ved Indtørring er Træet tilbøjeligt til at revne paa langs, idet Cellevævet trækker sig sammen, hvor- for Endetræet beskyttes ved at slaa en Træ- plade eller klistre Papir paa. Ligger Fibrene parallelt med Aksen kaldes Træet lige; det er lettest at kløve og arbejde i. Til Skibs- brug og Hjulfælge foretrækkes Kr umholt (s. d.). Har Fibrene Bøjning i forskellige Ret- ninger kaldes det vredent, danner de et Vir- var, masret. Efter Anvendelsen skelnes mel- lem Bygnings-, Gavntræ og Brænde. Blindtræ er simplere Træsorter, som dækkes med Fi- nér (s. d.). — T. anvendes paa mangfoldige Maader, deriblandt som Brændsel, til Byg- ningsbrug, til Fundering, Bro-, Havne-, Skibs- og Jærnbanebygning, til Telegraf- pæle, Møbler, Vognmagerarbejde og man- ge større og mindre Redskaber til Haand- værk, Industri og Husholdningen. Endvidere til Cellulose og Træmasse, til Udvinding af Balsamer, Harpikser, æteriske Olier og Farve- stoffer. Se iøvrigt de forsk. Art. Træeddike, Træsyre, se Eddikesyre. Trækul faas ved Forkulning af Træ i Miler uden Luftens Adgang eller i lukkede Jærnretorter, hvorved Destillationsproduk- terne Tjære, Træeddike og Metylalkohol kan opsamles. Trækul anvendes i Krudtfabrika- tionen, som Brændselsmateriale i Metallur- gien og som Desinfektionsmiddel, idet det opsuger ildelugtende Luftarter. Fremstilles navnlig i Sverige. Trælast, Fællesbetegnelse for Tømmer, Bjælker, Planker, Brædder i forskellige Di- mensioner, som er færdigt til Forsendelse. Der skelnes mellem hugget Last, Rundlast og Splitved samt mellem savet og høvlet Last. Trælastniaal, se Tømmermaal. Træolie, se Aleuritesolie. Træslib, mekanisk eller slebet Træmasse, fremstilles ved at presse afbarkede Stamme- stykker af Naaletræer mod store Slibestene under stadig Vandtilstrømning. Massen for- mes til tykt Pap og forsendes som firkantede flade Pakker. Dampkoges Træet faas en bedre Vare, Kraftstof, kogt Træmasse, som er brun. Bruges navnlig i Papirfabrikationen (sml. Cellulose). Træspiritus, se Metylalkohol. Træsten, forstenet Træ, opstaaet af Træ, hvis Væv er gennemtrængt af Kiselsyre. Findes i Bøhmen, Sachsen og Ungarn og forarbejdes til mindre Kunstindustrigen- stande. Træstuk, plastiske Masser, der fremstil- les af Træmasse, Savspaaner o. lign, med forskellige Bindemidler som Blodalbumin, Kaseinkalk, Lim, Gibs, Magnesiacement og Farvestoffer, hvorpaa Massen presses i Forme. træsur Kalk, se Kalciumacetat. Træuld, tynde, smalle Spaaner af Gran og Asp, som udhøvles paa Maskiner. Bruges til Indpakning af Æg, Porcelæn, Glas og andre skøre Varer, samt som Filtermateriale. Trøfler, Tuber melanosporum, spiselig Svamp, som vokser under Jorden i Skove i Frankrig, Italien og Østrig. Perigord- og Poitou-Trøfler er de fineste. I Danmark fin- des Chæromyces meandiformis, den saakaldte hvide Trøffel, som ogsaa er spiselig. Tschang, kinesisk Længdemaal — 3,581 Hl. Tsehang Tai, siamesisk Pund = x/50 Hab; se siamesisk Maal og Vægt. Tscharka, russisk Hulmaal = Vioo Wedro (s. d.).