Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

883 Tæpper— Tørdok 884 Kaliumklorat og Svovl, hvortil sættes Glas- pulver, Kromater, Farvestoffer og Fyld- stoffer. Satsen til Pladerne bestaar af rødt, giftfrit Fosfor (s. d.), Antimonsulfid, Glas- pulver og et Bindemiddel. Fabrikationen af Tændstikker foregaar i store Træk paa føl- gende Maade: Aspe-, sjældnere Grantræ, skrælles til Spaaner, som hugges til Stikker, der imprægneres og tørres. Træstikkerne bringes nu i Rystemaskiner, hvor de ordnes parallelt og indsættes i Rammer, saaledes at de rager ca. 1,5 cm udenfor Rammen. De fritstaaende Ender dyppes først i smeltet Paraffin og derpaa i den med Vand udrørte Tændsats. Efter Tørring udtages Tændstik- kerne af Rammerne og pakkes i Æsker eller Papirhylstre. I de moderne Tændstikfabrik- ker anvendes Maskiner i udstrakt Maalestok, og nogle er meget komplicerede; de kan saa- ledes besørge Skæringen, Indsætningen i Rammerne, Imprægnering, Satsning, Tør- ring, Fremstilling af og Nedlægning i Æsker- ne, Etikettering og Pakning. — Ved glødefri Tændstikker imprægneres Træet med Am- moniumfosfat, Borsyre o. lign. Vokstænd- stikker er lavet af Væger, overtrukne med et Lag af vokslignende Blandinger. — I de fleste Lande er Fabrikation og Import af Tændstikker, hvis Sats indeholder det gif- tige hvide Fosfor eller Forbindelser deraf, forbudt. I Danmark ved Lov af 14. April 1874 og min. Cirk. af 29. Okt. 1875. Tæpper fremstilles i en Mængde forskel- lige Kvaliteter af Uld-, Hamp-, Hør-, Jute-, Kokosgarn, og sjældnere Silke. Der skelnes mellem Bord-, Rejse- og Gulvtæpper, Dække- ner og Gobeliner. Vævningen er enkelt, dob- belt el. tredobbelt, se Fløjl og de forsk. Ar- tikler. Bekendte Sorter er Chenille, engelske og skotske Axminster, Kidderminster, Tape- stry og Tapestry-Velour Tæpper, de belgiske Tournay Velourtæpper og Brysselertæpper samt de haandvævede orientalske Tæpper, som udmærker sig ved stor Holdbarhed og Skønhed i Farver og Mønstre. Blandt de sidstnævnte er de tyrkiske, Smyrna- og per- siske samt indiske Tæpper særlig bekendte. Tøj betegner i daglig Tale vævede Stoffer til Beklædningsgenstande. Færdigsyet Tøj fremstilles nu i stor Maalestok fabriksmæs- sigt, idet Tøjstykkerne udskæres eller ud- hugges lagvis efter Normaltyper ved Hjælp af Maskiner. Tømmer, Fællesbetegnelse for tykkere Stammedele, hvor Træets Top er afkappet i Modsætning til Rundholter, Spir og Lang- ved. Naar kun en Del af det yderste af Stammen er borttaget, kaldes det Heltømmer eller Fuldtømmer; Tværsnittet er firkantet. Bjælker er Heltømmer, hvis Længde er 5— 10 m og Sider over 15 cm; Spær Længde 4 —10 m, Tykkelse 10—15 cm. Gennemskæres Heltømmer paa langs gennem Midten, frem- kommer Halvtømmer, og gennemskæres dette atter gennem Midten faas Krydstømmer. Tømmermaal. De særlige, engelske Tømmermaal er 1 Load, som for unhewn timber er 40 cubic feet og for squared timber er 50 cubic feet; 1 Ton of shipping — 42 cubic feet; 1 Stack — 108 cubic feet og 1 Cord = 128 cubic feet. De forskellige saakaldte Standards er: Kristiania Standard = lOS1^ eng. Kubikfod. Drammen » = 1217/8 » norsk » = 270 » Trondhjem » = 198 » svensk » = 315 » Gøteborg » = 18Ü » Quebec » = 275 » Petrograd » = 165 » London » = 120 » Tønde, 1) ældre Hulmaal i Danmark: Smørtønde = 224 Pd. Netto, Meltønde = 192 Pd. Netto, Korntønde = 139,12 1, Kul- tønde = 170,04 1, Sildetønde = 108,21 1, Øltønde = 131,39 1, Trantønde = 115,93 1, se ogsaa Reval-Tønde, Riga-Tønde og Tunna. I Norge er Korntønde = 138,97 1 og Fiske- tønde = 115,81 1. 2) ældre Landmaal. I Dan- mark 1 Tønde Land — 14,000 Kvadratalen = 0,551623 ha; i Norge = 0,714 danske T. L.; i Sverige = 0,895 danske T. L. = 0,4936 ha. 3) som ældre dansk Beskatnings- enhed: 1 Tønde Hartkorn = S1/? Td. boni- teret Jord. Tøndestaver, til Fremstilling af Fusta- ger benyttede langagtige Træstykker, navn- lig af Eg og Bøg, som sammenholdes af Metalbaand eller spaltet Pile- eller Birketræ. Tørdok, en Dok, (s. d.) hvoraf Vandet kan pumpes ud og Skibet staa tørt for Be- handling.