Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
891
uld farvet— Ultimo
892
80% af hele Vægten. Faarene bliver derfor
ofte vaskede før Klipningen. Denne pels- el.
rygvaskede Uld foretrækkes for den fabrik-
vaskede. Efter Dyrets Alder sorteres ofte ved
Klipningen i Lamme- og Faareuld, endvidere
efter Pladsen, idet den fineste sidder paa
Skulderbladene, derefter kommer Sideuld,
medens den fra Ryg, Bug, Ben og Hovede
er simplest. Saavidt muligt afklippes Pelsen
som en samlet Plade, og de enkelte Pelse
samles til Bundter. Urene og uensartede
Totter giver Udskudsuld. Værdien af Ulden
afhænger af Renhed, Farve, Glans, Længde,
Styrke, Krusning, Finhed, Blødhed, Elasti-
citet og Vandindhold (Konditionering: 17 %).
Krusningen er i Reglen et godt Kendetegn
paa Finheden. Der kan være 4—11 Bugter
paa 1 cm. Efter Tykkelsen, 0,015—0,040 mm,
og Finhed, som maales med et Eriometer,
klassificeres i Superelekta, Elekta, Prima,
Sekunda, Tertia, Kvarta. Hvis Ulden efter
Sammentrykning ikke udvider sig igen til
det oprindelige Rumfang, kaldes den død.
Fin Uld er forholdsvis den stærkeste. Den
lange, svagere krusede Uld bliver ofte kæm-
met paa særlige Maskiner, hvorved faas
Kamuld, Affaldet kaldes Kämmlinge; den
mere krusede Uld behandles paa Karte-
maskiner og giver Karteuld. Død Uld stam-
mer fra selvdøde Faar, Skind- el. Garveruld
(Kalkuld) fra Skindberedningen i Garverierne.
De er mindre værdifulde. — Kunstuld og
Planteuld (s. d.). Hovedmængden af Uld
kommer fra La Platastaterne, Kaplandet og
Australien. Disse Sorter er ofte meget urene
af Brodfrø (Burrer), som fjernes ved Kar-
bonisering, d. v. s. Behandling med Kemi-
kalier, hvilket forringer Ulden. Særlig fin
Uld produceres i Schlesien, Sachsen, Mähren,
Vestpreussen, Galicien, Ungarn og Frankrig.
Den spanske Merinould er fin, men noget
sprød.
uldfarvet kaldes Garn og Tøjer, som
er fremstillet af farvet Uld. (Sml. garnfarvet
og stykf arvet).
Uldfedt, se Lanolin.
Uldgarn, fremstilles ved Spinding af
vasket, undertiden farvet Uld. Som Regel
indblandes Kunstuld (s. d.), og Ulden ind-
ledtes. Kartegarn spindes af den kortere, i
krusede Uld, som først behandles i Karte-
maskiner (se Spinding). Det anvendes navn- '
lig til klædeagtige Stoffer. Kamgarn spindes
af længere, mindre kruset Uld (se ovfr.).
Man skelner mellem blødt og haardt Kam-
garn. Det sidste er glat, haardt og glinsende.
Weft er enkelt Garn eller tvundet, 2,- 3-, el.
4-traadet haardt K-, som navnlig bruges til
Kædegarn. Strikkegarn tvindes 2—12-traa-
det. Zefyr er 3—4-traadet, meget blødt.
Halvkamgarn, Rasmagergarn, er ujævnt, men
mere glinsende end aim. Kamgarn. — Vi-
gognegarn indeholder 5—95 % Bomuld, Me-
rinogarn 30—60 %. — Nummerering, se
Garnnummer.
Uldgrønt S., -skarlagen, -sort, -vio-
let, forskellige pulverformede Tjærefarve-
stoffer, som bruges til Uldfarvning.
uldne Stoffer er Tøjer, som hovedsage-
lig er vævede af Uldgarn, idet Kæden dog
ofte er af Bomuld, sjældnere af Silke. Kam-
garnsstoffer er i Reglen uden egentlig Luv,
f. Eks. Kashmir, Uldmusselin, Merinos, Che-
viot, Satin, Lasting, Ulddamask o. fl. Her-
til hører ogsaa Uldfløjl. Kartegarnsstoffer er
valkede, opruede med kortere eller længere
Luv, f. Eks. Klæde, Buckskin, Flonel, Fries,
Vadmel o. m. a. (Se de forsk. Art.).
Uldnoteringer. København noterer jysk
Loduld, Sommeruld, KHpuld og Kalkuld i
Øre per x/2 kg; islandsk Uld i Øre per kg
Brutto; færøisk Uld i Øre per kg Netto,
frko Emb. — Hamborg noterer alle Sorter
Uld i Mark per 100 kg eller per 1/2 kg. —
Rotterdam noterer alle Sorter i hfl per kg.
— London noterer engelsk Uld i £ per Balle
å 240 Ibs; kolonial og fremmed Uld i d per
Ib ligesom Hull og Kapstaden.
Uldskind, Faareskind (s. d.) med Ulden.
Uldstøv, Affaldet fra Uldkartningen og
Overskæringen af Klædestoffer bruges til
Fløjlstapeter og som Gødningsstof.
Uldtøj, Uldvarer, er Betegnelse for de
ved Strikning af blødt Uldgarn fremstillede
Underbeklædningsgenstande, Trøjer o. s. v.
(se Trikotage).
Uldvægt, engelsk: 1 Clove = 7 Ibs,
1 Score — 20 lbs; 1 Stone = 2 Cloves; 1 Tod
— 2 Stones; 1 Pack = 12 Scores; 1 Wey =
6x/2 Tods; 1 Sack = 2 Ways; 1 Last = 12
Sacks.
Ultimo (lat.), sidst, yderst. 1 Børsforret-
ninger er der Sædvaner for Betydningen af
Ultimo ved Tidsangivelser, sædvanlig fra