Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

891 uld farvet— Ultimo 892 80% af hele Vægten. Faarene bliver derfor ofte vaskede før Klipningen. Denne pels- el. rygvaskede Uld foretrækkes for den fabrik- vaskede. Efter Dyrets Alder sorteres ofte ved Klipningen i Lamme- og Faareuld, endvidere efter Pladsen, idet den fineste sidder paa Skulderbladene, derefter kommer Sideuld, medens den fra Ryg, Bug, Ben og Hovede er simplest. Saavidt muligt afklippes Pelsen som en samlet Plade, og de enkelte Pelse samles til Bundter. Urene og uensartede Totter giver Udskudsuld. Værdien af Ulden afhænger af Renhed, Farve, Glans, Længde, Styrke, Krusning, Finhed, Blødhed, Elasti- citet og Vandindhold (Konditionering: 17 %). Krusningen er i Reglen et godt Kendetegn paa Finheden. Der kan være 4—11 Bugter paa 1 cm. Efter Tykkelsen, 0,015—0,040 mm, og Finhed, som maales med et Eriometer, klassificeres i Superelekta, Elekta, Prima, Sekunda, Tertia, Kvarta. Hvis Ulden efter Sammentrykning ikke udvider sig igen til det oprindelige Rumfang, kaldes den død. Fin Uld er forholdsvis den stærkeste. Den lange, svagere krusede Uld bliver ofte kæm- met paa særlige Maskiner, hvorved faas Kamuld, Affaldet kaldes Kämmlinge; den mere krusede Uld behandles paa Karte- maskiner og giver Karteuld. Død Uld stam- mer fra selvdøde Faar, Skind- el. Garveruld (Kalkuld) fra Skindberedningen i Garverierne. De er mindre værdifulde. — Kunstuld og Planteuld (s. d.). Hovedmængden af Uld kommer fra La Platastaterne, Kaplandet og Australien. Disse Sorter er ofte meget urene af Brodfrø (Burrer), som fjernes ved Kar- bonisering, d. v. s. Behandling med Kemi- kalier, hvilket forringer Ulden. Særlig fin Uld produceres i Schlesien, Sachsen, Mähren, Vestpreussen, Galicien, Ungarn og Frankrig. Den spanske Merinould er fin, men noget sprød. uldfarvet kaldes Garn og Tøjer, som er fremstillet af farvet Uld. (Sml. garnfarvet og stykf arvet). Uldfedt, se Lanolin. Uldgarn, fremstilles ved Spinding af vasket, undertiden farvet Uld. Som Regel indblandes Kunstuld (s. d.), og Ulden ind- ledtes. Kartegarn spindes af den kortere, i krusede Uld, som først behandles i Karte- maskiner (se Spinding). Det anvendes navn- ' lig til klædeagtige Stoffer. Kamgarn spindes af længere, mindre kruset Uld (se ovfr.). Man skelner mellem blødt og haardt Kam- garn. Det sidste er glat, haardt og glinsende. Weft er enkelt Garn eller tvundet, 2,- 3-, el. 4-traadet haardt K-, som navnlig bruges til Kædegarn. Strikkegarn tvindes 2—12-traa- det. Zefyr er 3—4-traadet, meget blødt. Halvkamgarn, Rasmagergarn, er ujævnt, men mere glinsende end aim. Kamgarn. — Vi- gognegarn indeholder 5—95 % Bomuld, Me- rinogarn 30—60 %. — Nummerering, se Garnnummer. Uldgrønt S., -skarlagen, -sort, -vio- let, forskellige pulverformede Tjærefarve- stoffer, som bruges til Uldfarvning. uldne Stoffer er Tøjer, som hovedsage- lig er vævede af Uldgarn, idet Kæden dog ofte er af Bomuld, sjældnere af Silke. Kam- garnsstoffer er i Reglen uden egentlig Luv, f. Eks. Kashmir, Uldmusselin, Merinos, Che- viot, Satin, Lasting, Ulddamask o. fl. Her- til hører ogsaa Uldfløjl. Kartegarnsstoffer er valkede, opruede med kortere eller længere Luv, f. Eks. Klæde, Buckskin, Flonel, Fries, Vadmel o. m. a. (Se de forsk. Art.). Uldnoteringer. København noterer jysk Loduld, Sommeruld, KHpuld og Kalkuld i Øre per x/2 kg; islandsk Uld i Øre per kg Brutto; færøisk Uld i Øre per kg Netto, frko Emb. — Hamborg noterer alle Sorter Uld i Mark per 100 kg eller per 1/2 kg. — Rotterdam noterer alle Sorter i hfl per kg. — London noterer engelsk Uld i £ per Balle å 240 Ibs; kolonial og fremmed Uld i d per Ib ligesom Hull og Kapstaden. Uldskind, Faareskind (s. d.) med Ulden. Uldstøv, Affaldet fra Uldkartningen og Overskæringen af Klædestoffer bruges til Fløjlstapeter og som Gødningsstof. Uldtøj, Uldvarer, er Betegnelse for de ved Strikning af blødt Uldgarn fremstillede Underbeklædningsgenstande, Trøjer o. s. v. (se Trikotage). Uldvægt, engelsk: 1 Clove = 7 Ibs, 1 Score — 20 lbs; 1 Stone = 2 Cloves; 1 Tod — 2 Stones; 1 Pack = 12 Scores; 1 Wey = 6x/2 Tods; 1 Sack = 2 Ways; 1 Last = 12 Sacks. Ultimo (lat.), sidst, yderst. 1 Børsforret- ninger er der Sædvaner for Betydningen af Ultimo ved Tidsangivelser, sædvanlig fra