Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
71 Bankvæsen 72 sit Udtryk i, at den Kurs, der betales for ! en lang Veksel, er lavere end den, der be- 1 tales for en kort Veksel. — Ved Køb og Salg af fremmed Valuta op- træder Bankerne som Mellemmænd, idet de køber Fordringer af dem, som har Tilgode- havender i Udlandet, for atter at sælge dem til andre, som skal foretage Betalinger i Ud- landet. De opkøbte Checks og Veksler paa Udlandet bliver, hvis de ikke sælges, sendt til Incassation eller Diskontering. De Penge, Bankerne paa denne og anden Maade (ved Salg af Obligationer i Udlandet, ved For- sendelse af Mønt, Metal, Pengesedler etc.) faar til Gode i Udlandet, kan de inddrage ved at udstede Checks, Veksler, Akkredi- tiver o. s. v. Bankernes Køb og Salg af frem- med Valuta giver ogsaa Anledning til de saakaldte Arbitrageforretninger, ved hvilke Bankerne søger at opnaa en Kursfordel. Af de indhentede Oplysninger om Kursnoterin- ger søger de nemlig at finde det Omsætnings- marked for den fremmede Valuta, hvor der er mest at tjene paa de forhaandenværende Kursforskelle. Medens det ikke henhører til de normale Bankforretninger at give Laan mod Pant i fast Ejendom — saadanne Laan er beregnet paa at staa ude i en lang Aarrække, og Kapi- talen bindes derfor ganske anderledes end i almindelige bankmæssige Udlaan; saadanne Laan ydes derfor af særligt indrettede Penge- instituter, Kredit- og Hypothekforeninger, delvis Sparekasser — giver alle Banker sig af med Laan mod Haandpant. Ligesom ved Vekseldiskontering maa det for de egentlige Handelsbanker være et Hovedprincip, at slige Laan ydes under saadanne Former og mod saadan Sikkerhed, at Pengene med kort Var- sel kan komme ind igen. Laanet ydes der- for kun for kort Tid eller med kort Opsigelse, og Pantet maa være af den Art, at det om fornødent kan realiseres med kort Varsel. De Panter, som Bankerne laaner paa, er navnlig ædle Metaller, Børspapirer, Pante- obligationer og Handelsvarer. Som almindelig Regel sætter Bankerne en vis Procent af Pantets Værdi som Maksimum for Laanets Størrelse, og hvis Værdien forringes, medens Laanet løber, forlanges der yderligere Sikker- hed eller Nedbringelse af Laanet. Ædle Me- taller, særlig Guld, er naturligvis det sikreste og lettest realisable Pant og følgelig det, hvorpaa der laanes det forholdsvis højeste Beløb og til den laveste Rente. Børspapirer frembyder den Fordel, at deres Værdi til enhver Tid er fastslaaet ved den officielle Notering, og at solide Effekter i Reglen hur- tigt kan realiseres ved Salg paa Børsen. Laan paa Varer kan være af stor Betydning for Handelsstanden, men frembyder Vanskelig- heder, naar Varerne skal holdes under Ban- kens Laas og Lukke. Denne Art af Laan lettes derfor i høj Grad ved Benyttelsen af Oplagsbeviser (Warrants'). Paa Varer, der er under Transport, kan der gives Laan mod Pant i Konossementet, f. Eks. naar Varerne sendes med Sejlskib, medens Konossementet kommer hurtigere frem. Dog er denne Laane- form ikke meget brugt. Derimod er det ikke ualmindeligt, at Sælgeren, der trækker en Veksel for Ladningens Beløb paa Køberen og sælger Vekslen til Banken, tillige over- giver Banken Konossementet og øvrige Af- ladepapirer, saa at Køberen kun faar Pa- pirerne udleveret mod Akcept eller Betaling af Vekslen. Hensigten hermed er fra Sælge- rens Side den at sikre sig sin Dispositions- ret over Ladningen, saafremt Køberen ikke akcepterer eller betaler, men denne Frem- gangsmaade medfører tillige en Sikring for Banken, der i paakommende Tilfælde har Afladepapirerne at holde sig til, hvis Sælge- ren ikke selv optager den nødlidende Veksel. (Se Bankrembours). Renten af kortvarige Laan mod haand- faaet Pant retter sig i Almindelighed efter Vekseldiskontoen og afviger som Regel ikke meget derfra; den vil dog som oftest være noget højere. Den Kredit, en Bank yder sine Kunder, behøver ikke at have Form af en Sum, der udbetales paa een Gang, men kan ogsaa gives under Form af en Tilladelse til inden for en vis Grænse at hæve Penge, naar man har Brug for dem. Saalede? ved Kassekredit. Banken aabner Kunden en Konto, paa hvil- ken han enten direkte eller gennem Checks kan hæve de Beløb, han skal bruge. Faar han atter Penge ind, kan han indsætte dem paa Kontoen og derved helt eller delvis dække sin Gæld. Han bliver altsaa til en- hver Tid kun Debitor for den Sum, som han netop i Øjeblikket behøver, og Banken