Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71 Bankvæsen 72
sit Udtryk i, at den Kurs, der betales for !
en lang Veksel, er lavere end den, der be- 1
tales for en kort Veksel. —
Ved Køb og Salg af fremmed Valuta op-
træder Bankerne som Mellemmænd, idet de
køber Fordringer af dem, som har Tilgode-
havender i Udlandet, for atter at sælge dem
til andre, som skal foretage Betalinger i Ud-
landet. De opkøbte Checks og Veksler paa
Udlandet bliver, hvis de ikke sælges, sendt
til Incassation eller Diskontering. De Penge,
Bankerne paa denne og anden Maade (ved
Salg af Obligationer i Udlandet, ved For-
sendelse af Mønt, Metal, Pengesedler etc.)
faar til Gode i Udlandet, kan de inddrage
ved at udstede Checks, Veksler, Akkredi-
tiver o. s. v. Bankernes Køb og Salg af frem-
med Valuta giver ogsaa Anledning til de
saakaldte Arbitrageforretninger, ved hvilke
Bankerne søger at opnaa en Kursfordel. Af
de indhentede Oplysninger om Kursnoterin-
ger søger de nemlig at finde det Omsætnings-
marked for den fremmede Valuta, hvor der
er mest at tjene paa de forhaandenværende
Kursforskelle.
Medens det ikke henhører til de normale
Bankforretninger at give Laan mod Pant i
fast Ejendom — saadanne Laan er beregnet
paa at staa ude i en lang Aarrække, og Kapi-
talen bindes derfor ganske anderledes end i
almindelige bankmæssige Udlaan; saadanne
Laan ydes derfor af særligt indrettede Penge-
instituter, Kredit- og Hypothekforeninger,
delvis Sparekasser — giver alle Banker sig
af med Laan mod Haandpant. Ligesom ved
Vekseldiskontering maa det for de egentlige
Handelsbanker være et Hovedprincip, at slige
Laan ydes under saadanne Former og mod
saadan Sikkerhed, at Pengene med kort Var-
sel kan komme ind igen. Laanet ydes der-
for kun for kort Tid eller med kort Opsigelse,
og Pantet maa være af den Art, at det om
fornødent kan realiseres med kort Varsel.
De Panter, som Bankerne laaner paa, er
navnlig ædle Metaller, Børspapirer, Pante-
obligationer og Handelsvarer. Som almindelig
Regel sætter Bankerne en vis Procent af
Pantets Værdi som Maksimum for Laanets
Størrelse, og hvis Værdien forringes, medens
Laanet løber, forlanges der yderligere Sikker-
hed eller Nedbringelse af Laanet. Ædle Me-
taller, særlig Guld, er naturligvis det sikreste
og lettest realisable Pant og følgelig det,
hvorpaa der laanes det forholdsvis højeste
Beløb og til den laveste Rente. Børspapirer
frembyder den Fordel, at deres Værdi til
enhver Tid er fastslaaet ved den officielle
Notering, og at solide Effekter i Reglen hur-
tigt kan realiseres ved Salg paa Børsen. Laan
paa Varer kan være af stor Betydning for
Handelsstanden, men frembyder Vanskelig-
heder, naar Varerne skal holdes under Ban-
kens Laas og Lukke. Denne Art af Laan
lettes derfor i høj Grad ved Benyttelsen af
Oplagsbeviser (Warrants'). Paa Varer, der er
under Transport, kan der gives Laan mod
Pant i Konossementet, f. Eks. naar Varerne
sendes med Sejlskib, medens Konossementet
kommer hurtigere frem. Dog er denne Laane-
form ikke meget brugt. Derimod er det ikke
ualmindeligt, at Sælgeren, der trækker en
Veksel for Ladningens Beløb paa Køberen
og sælger Vekslen til Banken, tillige over-
giver Banken Konossementet og øvrige Af-
ladepapirer, saa at Køberen kun faar Pa-
pirerne udleveret mod Akcept eller Betaling
af Vekslen. Hensigten hermed er fra Sælge-
rens Side den at sikre sig sin Dispositions-
ret over Ladningen, saafremt Køberen ikke
akcepterer eller betaler, men denne Frem-
gangsmaade medfører tillige en Sikring for
Banken, der i paakommende Tilfælde har
Afladepapirerne at holde sig til, hvis Sælge-
ren ikke selv optager den nødlidende Veksel.
(Se Bankrembours).
Renten af kortvarige Laan mod haand-
faaet Pant retter sig i Almindelighed efter
Vekseldiskontoen og afviger som Regel ikke
meget derfra; den vil dog som oftest være
noget højere.
Den Kredit, en Bank yder sine Kunder,
behøver ikke at have Form af en Sum, der
udbetales paa een Gang, men kan ogsaa
gives under Form af en Tilladelse til inden
for en vis Grænse at hæve Penge, naar man
har Brug for dem. Saalede? ved Kassekredit.
Banken aabner Kunden en Konto, paa hvil-
ken han enten direkte eller gennem Checks
kan hæve de Beløb, han skal bruge. Faar
han atter Penge ind, kan han indsætte dem
paa Kontoen og derved helt eller delvis
dække sin Gæld. Han bliver altsaa til en-
hver Tid kun Debitor for den Sum, som
han netop i Øjeblikket behøver, og Banken