Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
69 Bankvæsen 70 direkte fra Postvæsenet o. s.v., idet den som Vederlag for disse Forretninger kun forlanger, at der til enhver Tid indestaar en passende Saldo paa Kontoen. Betegnelserne Girokonto, Folio, Konto- kurant bruges ofte i Flæng. Nogle Banker bruger dog Kontokurant som Betegnelse for en rentebærende Mellemregning, i hvilken Banken kan være baade Kreditor og Debi- tor. En Form for Disposition over Tilgode- havender, der særlig betegnes som Giro, er de direkte Overførsler fra Konto til Konto i samme Bank. Det er imidlertid ikke i alle Lande, at saadanne Overførsler er i synderlig Brug (se nærmere nedenfor), hvori- mod det overalt er Reglen, at man kan dis- ponere over sit Tilgodehavende ved Bank- anvisninger (Checks). Ved Udstedelsen af Sedler, der er en Art Gældsbeviser, hvis paalydende Værdi paa sery^fond o. a.) gøres frugtbringende, hen- Anfordring udbetales Ihændehaveren, bliver Banken Skyldner i det Omfang,^vori Sedler udstedes. Seddeludstedelsen eil at saa be- kvemt Middel for en Bank til & skaffe sig Penge, at Fristelsen til at udstedetkq^end n i$taaende^ den i paakommende Tilfælde atter kanrFfth^ løse, er overmaade stor. Dette gør, at Seddel- udstedelsen mindre end de andre Arter af Bankvirksomhed kan overlades til fri Kon- kurrence, hvorfor Lovgivningen i de fleste Lande har søgt særlig at sikre Sedlernes Ind- løselighed, selv om den anerkender Friheden som almindelig Regel ved andre Bankforret- ninger. Seddeludstedelse er i Danmark som i de fleste andre Lande kun tilladt een Bank, nemlig Nationalbanken i København. (Se iøvrigt Banksedler). Ved Rediskontering af Veksler forstaas en Banks Diskontering (se denne) i en anden Bank af Veksler, den selv har faaet af sine Kunder. En saadan Rediskontering fore- tager Bankerne som Regel i Landets Seddel- bank, naar de i Øjeblikket har Brug for større flydende Midler, end de disponerer over. Dåden Bank, som overdrager Vekslerne, forsyner disse med sit Endossement, bliver den selv ansvarlig for Vekslernes Indfrielse over for den Bank, som overtager dem ved Rediskonteringen^ Den saakaldte Anbringelse af Veksler i Pension, d. v. s. en Banks Deponering af sine Veksler i andre Banker, er en Beteg- nelse for en Banks Rediskontering af en Del af sin Vekselbeholdning (Portefølje) særlig hos udenlandske Forbindelser. Et saadant Skridt vil Bankerne i Reglen kun foretage, naar Dis- kontoen er højere hjemme end i det Land, hvor Vekslerne sendes i Pension, og naar tillige Kursen paa den udenlandske Valuta (se Aktivforretninger) desuden er saadan, at den ikke gør Rediskonteringen ufordelagtig. — Beslægtet med Rediskontering er de saa- kaldte Kommissionsforretninger eller Akcept- forretninger, ved hvilke Banken mod en vis Provision akcepterer andres Veksler, som Ejerne derpaa selv omsætter. Aktiv forretninger. Under Passivforretninger er de forskellige Maader bleven behandlet, hvorpaa Banker søger at skaffe sig Virke- midler. Maaden, hvorpaa disse tilligemed Bankernes egne Midler (Aktiekapital, Re- regnes til ««Bankers Passivforretninger. For saa vidt de Midler, hvormed Bankerne vir- ker, for en støt Del kan forlanges udbetalt paa Anfordring saa at de i Bankerne inde- Beføb kan være underkastet be- ty dlllgCbvingninger inden for korte Tids- rum, maa Bankerne atter laane deres Midler ud paa Vilkaar, der gør en tilsvarende Be- vægelighed mulig. En væsentlig Del af Ban- kens Aktivforretninger maa derfor bestaa i Laan paa kort Tid, og hermed følger, at Kunderne fortrinsvis maa være Handlende, til Dels Industridrivende, hvis Omsætninger kan baseres paa kortvarig Kredit, derimod i ringere Grad Landbostanden. Blandt de Former, hvorunder Handels- kredit ydes af Bankerne, er Diskontering af Veksler den vigtigste. Naar Banken optræder som Køber (Diskontør) af Veksler, udbetaler den Sælgerne Vekslens paalydende Beløb med Fradrag af Forskudsrente (Diskonto, s. d.) for den Tid, Vekslen endnu har at løbe, og eventuelt en større eller mindre Provision (se nærmere under Diskontering af Veksler). Saavel naar man sælger som naar man køber en ikke forfalden Veksel, siges man at dis- kontere den, men fortrinsvis tjener dette Udtryk dog til at betegne Købet. Man taler kun om at diskontere en Veksel, naar det drejer sig om en Veksel i Landets egen Va- luta. Veksler i fremmed Valuta siges man at købe og sælge, og Diskontoen finder her 3