Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Bankvæsen
70
direkte fra Postvæsenet o. s.v., idet den som
Vederlag for disse Forretninger kun forlanger,
at der til enhver Tid indestaar en passende
Saldo paa Kontoen.
Betegnelserne Girokonto, Folio, Konto-
kurant bruges ofte i Flæng. Nogle Banker
bruger dog Kontokurant som Betegnelse for
en rentebærende Mellemregning, i hvilken
Banken kan være baade Kreditor og Debi-
tor. En Form for Disposition over Tilgode-
havender, der særlig betegnes som Giro, er
de direkte Overførsler fra Konto til Konto
i samme Bank. Det er imidlertid ikke i
alle Lande, at saadanne Overførsler er i
synderlig Brug (se nærmere nedenfor), hvori-
mod det overalt er Reglen, at man kan dis-
ponere over sit Tilgodehavende ved Bank-
anvisninger (Checks).
Ved Udstedelsen af Sedler, der er en Art
Gældsbeviser, hvis paalydende Værdi paa sery^fond o. a.) gøres frugtbringende, hen-
Anfordring udbetales Ihændehaveren, bliver
Banken Skyldner i det Omfang,^vori Sedler
udstedes. Seddeludstedelsen eil at saa be-
kvemt Middel for en Bank til & skaffe sig
Penge, at Fristelsen til at udstedetkq^end n i$taaende^
den i paakommende Tilfælde atter kanrFfth^
løse, er overmaade stor. Dette gør, at Seddel-
udstedelsen mindre end de andre Arter af
Bankvirksomhed kan overlades til fri Kon-
kurrence, hvorfor Lovgivningen i de fleste
Lande har søgt særlig at sikre Sedlernes Ind-
løselighed, selv om den anerkender Friheden
som almindelig Regel ved andre Bankforret-
ninger. Seddeludstedelse er i Danmark som
i de fleste andre Lande kun tilladt een Bank,
nemlig Nationalbanken i København. (Se
iøvrigt Banksedler).
Ved Rediskontering af Veksler forstaas en
Banks Diskontering (se denne) i en anden
Bank af Veksler, den selv har faaet af sine
Kunder. En saadan Rediskontering fore-
tager Bankerne som Regel i Landets Seddel-
bank, naar de i Øjeblikket har Brug for
større flydende Midler, end de disponerer
over. Dåden Bank, som overdrager Vekslerne,
forsyner disse med sit Endossement, bliver
den selv ansvarlig for Vekslernes Indfrielse
over for den Bank, som overtager dem ved
Rediskonteringen^
Den saakaldte Anbringelse af Veksler i
Pension, d. v. s. en Banks Deponering af
sine Veksler i andre Banker, er en Beteg-
nelse for en Banks Rediskontering af en Del
af sin Vekselbeholdning (Portefølje) særlig hos
udenlandske Forbindelser. Et saadant Skridt
vil Bankerne i Reglen kun foretage, naar Dis-
kontoen er højere hjemme end i det Land,
hvor Vekslerne sendes i Pension, og naar
tillige Kursen paa den udenlandske Valuta
(se Aktivforretninger) desuden er saadan, at
den ikke gør Rediskonteringen ufordelagtig.
— Beslægtet med Rediskontering er de saa-
kaldte Kommissionsforretninger eller Akcept-
forretninger, ved hvilke Banken mod en vis
Provision akcepterer andres Veksler, som
Ejerne derpaa selv omsætter.
Aktiv forretninger. Under Passivforretninger
er de forskellige Maader bleven behandlet,
hvorpaa Banker søger at skaffe sig Virke-
midler. Maaden, hvorpaa disse tilligemed
Bankernes egne Midler (Aktiekapital, Re-
regnes til ««Bankers Passivforretninger. For
saa vidt de Midler, hvormed Bankerne vir-
ker, for en støt Del kan forlanges udbetalt
paa Anfordring saa at de i Bankerne inde-
Beføb kan være underkastet be-
ty dlllgCbvingninger inden for korte Tids-
rum, maa Bankerne atter laane deres Midler
ud paa Vilkaar, der gør en tilsvarende Be-
vægelighed mulig. En væsentlig Del af Ban-
kens Aktivforretninger maa derfor bestaa i
Laan paa kort Tid, og hermed følger, at
Kunderne fortrinsvis maa være Handlende,
til Dels Industridrivende, hvis Omsætninger
kan baseres paa kortvarig Kredit, derimod
i ringere Grad Landbostanden.
Blandt de Former, hvorunder Handels-
kredit ydes af Bankerne, er Diskontering af
Veksler den vigtigste. Naar Banken optræder
som Køber (Diskontør) af Veksler, udbetaler
den Sælgerne Vekslens paalydende Beløb med
Fradrag af Forskudsrente (Diskonto, s. d.)
for den Tid, Vekslen endnu har at løbe, og
eventuelt en større eller mindre Provision
(se nærmere under Diskontering af Veksler).
Saavel naar man sælger som naar man køber
en ikke forfalden Veksel, siges man at dis-
kontere den, men fortrinsvis tjener dette
Udtryk dog til at betegne Købet. Man taler
kun om at diskontere en Veksel, naar det
drejer sig om en Veksel i Landets egen Va-
luta. Veksler i fremmed Valuta siges man
at købe og sælge, og Diskontoen finder her
3