Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

67 Bankvæsen 68 Bank udelukkende var den at være fri for Ulejligheden og især Risikoen ved selv at gemme Pengene, er man senere gaaet over til at modtage dem som Laan fra Indskyde- ren, der ønsker at faa en Rente af dem i den Tid, de er betroet Banken, hvorfor denne maa anvende dem i sin Virksomhed. Da det i forskellig Grad vil være nødven- digt for Indskyderne at kunne disponere hur- tigt over de indsatte Penge, har Bankerne i Almindelighed fastsat forskellige Vilkaar for Indlaanene, eftersom de skal kunne hæ- ves paa Anfordring eller med en kortere eller længere Opsigelsesfrist. Størrelsen af den Indlaansrente, Banken yder som Vederlag for den laante Kapital, afhænger saavel af den i Øjeblikket gældende Rente af Bankens Udlaan som af Længden af den Tid, i hvil- ken de betroede Midler skal blive staaende i Banken, idet Renten er højere, jo længere ' Laanets Opsigelsesfrist er; thi Indskud, som atter kan udtages paa Anfordring, vil Ban- ken i Almindelighed ikke kunne anbringe i saa langvarige og dermed fordelagtige For- retninger som Indskud med længere Op- sigelsesfrist. I Almindelighed sondres derfor mellem Bankindskud paa Opsigelse og Bank- indskud paa Anfordring (se disse). Ved Ind- skud paa Opsigelse forbeholder Banken sig en vis Opsigelsesfrist for Udbetaling af Be- løbet. Denne Opsigelsesfrist kan være af for- skellig Varighed, og vil som oftest variere fra 1 til 6 Maaneder. Indlaansrenten paa 6 Maaneders Opsigelse vil i Reglen være x/2—1 % under den til enhver Tid gældende officielle Bankdiskonto. Naar Pengene er anbragt paa saakaldte Sparekassevilkaar, undlader Bankerne ofte at benytte deres Ret til at gøre en vis Op- sigelsesfrist gældende, idet Indskyderne i Al- mindelighed kan disponere over deres inde- staaende Midler, som om de var anbragt paa Anfordring. Opsigelsesfristen faar egent- lig først nogen Betydning for Bankerne, naar Publikum under en Krise skrider til Masse- udtagning. Renten her er ofte 1 % eller mere under gældende Bankdiskonto. Bankindskud paa Anfordring gøres mest af Forretningsfolk, som af praktiske Grunde foretrækker denne Maade at indsætte Penge paa, da de derved naar som helst helt eller delvitt kan raade over de saaledes indsatte Midler uden forudgaaende Varsel, saaledes at Banken i Virkeligheden kun er Opbevarer af deres Kassebeholdning. I Banken aabnes der Kunden en Konto (Folio, Kontokurant, Girokonto), paa hvilken han kan indsætte og til enhver Tid atter udtage en hvilken som helst Del af sit Tilgodehavende ved An- visninger, som han udsteder paa Banken. Renten af de paa Anfordring indsatte Be- løb er lavere end af andre Indlaan. 1 de europæiske Hovedlande giver de store Cen- tralbanker ingen Rente af saadanne Midler, medens de private Banker giver en efter Diskontoen vekslende Rente. I København er Renten af saadanne Indskud (Foliomidler) i Nationalbanken 1/i %, i de større private Banker 1 %, i de mindre 2 %. De Beløb, som Kunderne faar tilgode hos Banken, fremkommer ikke alene ved direkte Indbetalinger af kontante Penge. Man kan ogsaa paa sin Konto indsætte Postanvisninger og Checks, som man har modtaget af andre, og endvidere kan Tilgodehavende paa Folio fremkomme ved andre gennem Banken af- sluttede Forretninger, ligesom større Firmaer ofte lader deres Kunder indbetale forfaldne Tilgodehavender paa Firmaets Konto i Ban- ken eller endog til den Kunden nærmest lig- gende Bank, der atter overfører Beløbet til den Bank, hvor Firmaet har Konto; det maa selvfølgelig være en Forudsætning, at de to Banker gensidig har Konto hos hinanden (en simpel Form for Giro). Den, der til Ban- ken sælger Værdipapirer eller af Banken modtager Laan under en eller anden Form, kan lade sig Beløbet godskrive paa sin Konto for at disponere over det, efterhaanden som det skal bruges. I adskillige Banker, benyttes denne Fremgangsmaade altid ved Veksel- diskontering. Bankerne søger at drage Foliomidler til sig ved gratis at yde deres Kunder visse Tjenester. Hertil hører navnlig: at Kun- derne har Ret til at gøre deres Akcepter, Regninger o. s. v. betalbare i Banken — hvad dog ikke anvendes i stor Udstrækning — naar de kun giver Underretning i rette Tid og sørger for paa Forfaldsdagen at have tilstrækkeligt Tilgodehavende til Dækning, samt at Banken paatager sig Incassation af Kundernes Anvisninger, Veksler, Regninger, modtager indgaaede Postopkrævningsbeløb