Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
65 Bank-Sola- Veksler-Bankvæsen 66 mer, efter at der er sket Henlæggelse til Reservefonden, og Aktionærerne har faaet 6 % i Udbytte. I Funderingsbestemmelserne er der ved Lov af 31. Marts 1915 midlertidig sket Ændring. Bank-Sola-Veksler, se Bankveksler. Bankveksler er de af forskellige Banker udstedte Veksler, lydende paa Navn og betal- bare ved Bankens Hovedsæde og dens Fi- lialer. De anvendes hovedsagelig ved Afgø- relse af større Betalinger mellem forskellige Pladser. Af saadanne Veksler kan nævnes de af Bank of England udstedte bank post bilis, de af Banque de France udstedte »røde Veks- ler« (billets å ordre) og de af Nationalbanken i København udstedte Bank-Sola-Veksler. Disse sidste Veksler, som skal lyde paa mindst 1000 Kr., er betalbare »8 Dage fra Dato«. De indfries dog som Regel i København og ved Filialerne ved Forevisning. Deres An- vendelighed forøges derved, at de skal mod- tages ved alle Betalinger til Statens^KassFr og indløses af disse, for saa vidtj^r er til- strækkelige Midler dertil. De i England be- nyttede bank bilis er Veksler, softi Bankerne trækker paa hverandre. I Sverige* -^enytte^ de saakaldte Postremisveksler, der rfndex samme Anvendelse som de af norske Banker udstedte Postremischecks. Da de fleste større Banker i Sverige har Filialer rundt om i Landet, trækkes disse Veksler af Filialerne paa Hovedkontoret eller omvendt eller som den enes Tratte paa den anden. Ifølge Af- tale mellem alle væsentlige Banker indløses de af alle disse uden Hensyn til, hvilken af dem de er trukne paa. Ogsaa i international Henseende har Bankveksler faaet Anvendelse. Ifølge Overenskomst af 1885 mellem Norges Bank, Rigsbank Sveriges og Nationalbanken i København kan saaledes de nævnte Ban- ker udstede Veksler eller Anvisninger paa hverandre, endog udover deres Tilgodeha- vende. Vekslerne, som skal lyde paa mindst 5000 Kr., blev oprindelig udstedt uden Pro- vision. Ved en senere Overenskomst mellem de tre Banker er disse imidlertid bleven frit- stillede i denne Henseende, saaledes at de efter Behag kan beregne sig Provision ved Udstedelsen, hvorimod Indløsningen af Veks- lerne fremdeles foregaar provisionsfrit. Bankvæsen. Bankvæsenets vigtigste Op- gave i vore Dage er den at være Mellemled mellem dem, der søger Anvendelse for Ka- pital, der er ledig, og dem, der har Brug for Kapital i deres Erhverv eller øvrige Virk- somhed. Hovedforretningen for alt Bank- væsen er derfor dels at modtage Laan i Form af Indskud fra nogle Mennesker eller Insti- tutioner, dels at yde Laan til andre. De forskellige Virksomheder, der falder ind under Bankforretningernes Omraade, udøves dels af private Forretningsmænd — Veksel- lerere og Bankiers — dels af Institutioner, de egentlige Banker, der i Reglen er Aktie- selskaber. En bestemt Grænse mellem de Virksomheder, der henhører under Banker, Veksellerere og Bankiers, lader sig ikke drage. Skarpest er Grænsen i England, hvor Ban- ker og Indehavere af Bankforretninger (bank, banker) endnu for Størstedelen kun giver sig af med Modtagelse af Indlaan under for- skellige Former (for Seddelbankernes Ved- kommende tillige Udstedelse af Sedler) samt meCr'-¥«l^eldiskontering, Udlaan og de re- sterende Midlers Anbringelse i rentebærende Papirer. Paa Fastlandet derimod giver vor Tids store Baak^hstituter sig derimod af med saa godt som^le Forretninger, der staar i med Mønt-, Penge- og Finans- væsen. Alle de forskellige Grene af Bankvirksom- heden kan samles i tre Hovedgrupper af For- retninger: 1) Passivforretninger, den Side af Bankvirksomheden, der bestaar i at mod- tage Kredit, 2) Aktivforretninger, der væ- sentlig bestaar i at yde Kredit, og 3) de neutrale Bankforretninger, som i egentlig Forstand hverken er Aktiv- eller Passivfor- retninger. Passivforretninger omfatter som nævnt alle de Maader, hvorpaa Bankerne modtager Kredit, saaledes at de bliver Skyldnere. Den vigtigste Form er den, at Publikum ind- sætter Penge i Banken (Bankindskud). End- videre for Seddelbankers Vedkommende Ud- stedelse af Sedler. Mindre betydende Former er Bankakcept og Rediskontering af Veksler. Endelig kan nævnes Overtagelse af Obliga- tionslaan og af Aktiekapital, hvorved Ban- ken bliver Skyldner i Forhold til Obligations- og Aktieejerne. Medens Bankerne i ældre Tid kun modtog Penge til Forvaring (Depositobanker), idet Hensigten med at indsætte Pengene i en Handelsleksikon. 3