Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

65 Bank-Sola- Veksler-Bankvæsen 66 mer, efter at der er sket Henlæggelse til Reservefonden, og Aktionærerne har faaet 6 % i Udbytte. I Funderingsbestemmelserne er der ved Lov af 31. Marts 1915 midlertidig sket Ændring. Bank-Sola-Veksler, se Bankveksler. Bankveksler er de af forskellige Banker udstedte Veksler, lydende paa Navn og betal- bare ved Bankens Hovedsæde og dens Fi- lialer. De anvendes hovedsagelig ved Afgø- relse af større Betalinger mellem forskellige Pladser. Af saadanne Veksler kan nævnes de af Bank of England udstedte bank post bilis, de af Banque de France udstedte »røde Veks- ler« (billets å ordre) og de af Nationalbanken i København udstedte Bank-Sola-Veksler. Disse sidste Veksler, som skal lyde paa mindst 1000 Kr., er betalbare »8 Dage fra Dato«. De indfries dog som Regel i København og ved Filialerne ved Forevisning. Deres An- vendelighed forøges derved, at de skal mod- tages ved alle Betalinger til Statens^KassFr og indløses af disse, for saa vidtj^r er til- strækkelige Midler dertil. De i England be- nyttede bank bilis er Veksler, softi Bankerne trækker paa hverandre. I Sverige* -^enytte^ de saakaldte Postremisveksler, der rfndex samme Anvendelse som de af norske Banker udstedte Postremischecks. Da de fleste større Banker i Sverige har Filialer rundt om i Landet, trækkes disse Veksler af Filialerne paa Hovedkontoret eller omvendt eller som den enes Tratte paa den anden. Ifølge Af- tale mellem alle væsentlige Banker indløses de af alle disse uden Hensyn til, hvilken af dem de er trukne paa. Ogsaa i international Henseende har Bankveksler faaet Anvendelse. Ifølge Overenskomst af 1885 mellem Norges Bank, Rigsbank Sveriges og Nationalbanken i København kan saaledes de nævnte Ban- ker udstede Veksler eller Anvisninger paa hverandre, endog udover deres Tilgodeha- vende. Vekslerne, som skal lyde paa mindst 5000 Kr., blev oprindelig udstedt uden Pro- vision. Ved en senere Overenskomst mellem de tre Banker er disse imidlertid bleven frit- stillede i denne Henseende, saaledes at de efter Behag kan beregne sig Provision ved Udstedelsen, hvorimod Indløsningen af Veks- lerne fremdeles foregaar provisionsfrit. Bankvæsen. Bankvæsenets vigtigste Op- gave i vore Dage er den at være Mellemled mellem dem, der søger Anvendelse for Ka- pital, der er ledig, og dem, der har Brug for Kapital i deres Erhverv eller øvrige Virk- somhed. Hovedforretningen for alt Bank- væsen er derfor dels at modtage Laan i Form af Indskud fra nogle Mennesker eller Insti- tutioner, dels at yde Laan til andre. De forskellige Virksomheder, der falder ind under Bankforretningernes Omraade, udøves dels af private Forretningsmænd — Veksel- lerere og Bankiers — dels af Institutioner, de egentlige Banker, der i Reglen er Aktie- selskaber. En bestemt Grænse mellem de Virksomheder, der henhører under Banker, Veksellerere og Bankiers, lader sig ikke drage. Skarpest er Grænsen i England, hvor Ban- ker og Indehavere af Bankforretninger (bank, banker) endnu for Størstedelen kun giver sig af med Modtagelse af Indlaan under for- skellige Former (for Seddelbankernes Ved- kommende tillige Udstedelse af Sedler) samt meCr'-¥«l^eldiskontering, Udlaan og de re- sterende Midlers Anbringelse i rentebærende Papirer. Paa Fastlandet derimod giver vor Tids store Baak^hstituter sig derimod af med saa godt som^le Forretninger, der staar i med Mønt-, Penge- og Finans- væsen. Alle de forskellige Grene af Bankvirksom- heden kan samles i tre Hovedgrupper af For- retninger: 1) Passivforretninger, den Side af Bankvirksomheden, der bestaar i at mod- tage Kredit, 2) Aktivforretninger, der væ- sentlig bestaar i at yde Kredit, og 3) de neutrale Bankforretninger, som i egentlig Forstand hverken er Aktiv- eller Passivfor- retninger. Passivforretninger omfatter som nævnt alle de Maader, hvorpaa Bankerne modtager Kredit, saaledes at de bliver Skyldnere. Den vigtigste Form er den, at Publikum ind- sætter Penge i Banken (Bankindskud). End- videre for Seddelbankers Vedkommende Ud- stedelse af Sedler. Mindre betydende Former er Bankakcept og Rediskontering af Veksler. Endelig kan nævnes Overtagelse af Obliga- tionslaan og af Aktiekapital, hvorved Ban- ken bliver Skyldner i Forhold til Obligations- og Aktieejerne. Medens Bankerne i ældre Tid kun modtog Penge til Forvaring (Depositobanker), idet Hensigten med at indsætte Pengene i en Handelsleksikon. 3