Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
Bank-Sola- Veksler-Bankvæsen
66
mer, efter at der er sket Henlæggelse til
Reservefonden, og Aktionærerne har faaet
6 % i Udbytte. I Funderingsbestemmelserne
er der ved Lov af 31. Marts 1915 midlertidig
sket Ændring.
Bank-Sola-Veksler, se Bankveksler.
Bankveksler er de af forskellige Banker
udstedte Veksler, lydende paa Navn og betal-
bare ved Bankens Hovedsæde og dens Fi-
lialer. De anvendes hovedsagelig ved Afgø-
relse af større Betalinger mellem forskellige
Pladser. Af saadanne Veksler kan nævnes de
af Bank of England udstedte bank post bilis,
de af Banque de France udstedte »røde Veks-
ler« (billets å ordre) og de af Nationalbanken
i København udstedte Bank-Sola-Veksler.
Disse sidste Veksler, som skal lyde paa mindst
1000 Kr., er betalbare »8 Dage fra Dato«.
De indfries dog som Regel i København og
ved Filialerne ved Forevisning. Deres An-
vendelighed forøges derved, at de skal mod-
tages ved alle Betalinger til Statens^KassFr
og indløses af disse, for saa vidtj^r er til-
strækkelige Midler dertil. De i England be-
nyttede bank bilis er Veksler, softi Bankerne
trækker paa hverandre. I Sverige* -^enytte^
de saakaldte Postremisveksler, der rfndex
samme Anvendelse som de af norske Banker
udstedte Postremischecks. Da de fleste større
Banker i Sverige har Filialer rundt om i
Landet, trækkes disse Veksler af Filialerne
paa Hovedkontoret eller omvendt eller som
den enes Tratte paa den anden. Ifølge Af-
tale mellem alle væsentlige Banker indløses
de af alle disse uden Hensyn til, hvilken af
dem de er trukne paa. Ogsaa i international
Henseende har Bankveksler faaet Anvendelse.
Ifølge Overenskomst af 1885 mellem Norges
Bank, Rigsbank Sveriges og Nationalbanken
i København kan saaledes de nævnte Ban-
ker udstede Veksler eller Anvisninger paa
hverandre, endog udover deres Tilgodeha-
vende. Vekslerne, som skal lyde paa mindst
5000 Kr., blev oprindelig udstedt uden Pro-
vision. Ved en senere Overenskomst mellem
de tre Banker er disse imidlertid bleven frit-
stillede i denne Henseende, saaledes at de
efter Behag kan beregne sig Provision ved
Udstedelsen, hvorimod Indløsningen af Veks-
lerne fremdeles foregaar provisionsfrit.
Bankvæsen. Bankvæsenets vigtigste Op-
gave i vore Dage er den at være Mellemled
mellem dem, der søger Anvendelse for Ka-
pital, der er ledig, og dem, der har Brug for
Kapital i deres Erhverv eller øvrige Virk-
somhed. Hovedforretningen for alt Bank-
væsen er derfor dels at modtage Laan i Form
af Indskud fra nogle Mennesker eller Insti-
tutioner, dels at yde Laan til andre.
De forskellige Virksomheder, der falder ind
under Bankforretningernes Omraade, udøves
dels af private Forretningsmænd — Veksel-
lerere og Bankiers — dels af Institutioner,
de egentlige Banker, der i Reglen er Aktie-
selskaber. En bestemt Grænse mellem de
Virksomheder, der henhører under Banker,
Veksellerere og Bankiers, lader sig ikke drage.
Skarpest er Grænsen i England, hvor Ban-
ker og Indehavere af Bankforretninger (bank,
banker) endnu for Størstedelen kun giver sig
af med Modtagelse af Indlaan under for-
skellige Former (for Seddelbankernes Ved-
kommende tillige Udstedelse af Sedler) samt
meCr'-¥«l^eldiskontering, Udlaan og de re-
sterende Midlers Anbringelse i rentebærende
Papirer. Paa Fastlandet derimod giver vor
Tids store Baak^hstituter sig derimod af med
saa godt som^le Forretninger, der staar i
med Mønt-, Penge- og Finans-
væsen.
Alle de forskellige Grene af Bankvirksom-
heden kan samles i tre Hovedgrupper af For-
retninger: 1) Passivforretninger, den Side
af Bankvirksomheden, der bestaar i at mod-
tage Kredit, 2) Aktivforretninger, der væ-
sentlig bestaar i at yde Kredit, og 3) de
neutrale Bankforretninger, som i egentlig
Forstand hverken er Aktiv- eller Passivfor-
retninger.
Passivforretninger omfatter som nævnt alle
de Maader, hvorpaa Bankerne modtager
Kredit, saaledes at de bliver Skyldnere. Den
vigtigste Form er den, at Publikum ind-
sætter Penge i Banken (Bankindskud). End-
videre for Seddelbankers Vedkommende Ud-
stedelse af Sedler. Mindre betydende Former
er Bankakcept og Rediskontering af Veksler.
Endelig kan nævnes Overtagelse af Obliga-
tionslaan og af Aktiekapital, hvorved Ban-
ken bliver Skyldner i Forhold til Obligations-
og Aktieejerne.
Medens Bankerne i ældre Tid kun modtog
Penge til Forvaring (Depositobanker), idet
Hensigten med at indsætte Pengene i en
Handelsleksikon.
3