Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

901 Valutaforretninger—Vanhjemmelsansvar 902 løbet først føres i Regning — bl. a. for Renteberegning eller for den stipulerede Kredittids Begyndelse — fra den nævnte Dag. I Handelen med Industrivarer vil Fa- brikerne ofte levere Varerne før Tiden for ikke at overfylde deres Lagre, men valu- teres da Fakturabeløbet fra den Tid, hvor Levering var aftalt at skulle finde Sted i Køberens Interesse, eller fra Sælgerens Fri- gørelsestid. Valutaforretninger, se Bankvæsen og de forskellige Landes Valuta-Usancer. Valuta i . . se Valutaklausul. Valutaklausul i Veksler skal angive de til Grund for Trasseringen liggende Dæk- ningsforhold. Den sproglige Betydning af de kortfattede Angivelser af, hvad der er ydet til Gengæld, er følgende: »Valuta modtaget« betyder, at der er betalt kontant Equivalent for den (akcepterede) Veksel, »Valuta i Varer«, naar den udstedes for Vareleveringer; »Va- luta per Saldo«, naar den salderer et Mellem- værende; »Valuta i Regning«, naar Beløbet debiteres Remittenten i Mellemregning. Men Betydningen er saa udflydende, at denne Valutaklausul, der rettelig burde angive For-,* holdet mellem Remittent og Udstedjr, ofte anbringes i Veksler, der udstedes^. Ordre eller blot til Inkasso, hvorvft ningen rettes mod Forholdet melh såten og Udstederen. (Efter fransk ves Valutaklausulen overholdt som rigtig Angivelse af Forholdet mellem Remittent og Udsteder). — Den forslidte Formel »og stilles i Regning« er overflødig, da Trassaten selvfølgelig debiterer Udstederen for Beløbet, naar han honorerer Vekslen. Derimod kan det faa Betydning for de saakaldte Kom- missionsveksler, hvor Udstederen trækker Vekslen for Tredjemands Regning, hvilket angives ved Tilføjelsen af dennes Forbog- staver, f. Eks.: »I Regning K- & F. K.«. Lige saa forslidt er Formlen »ifølge eller uden Advis«; men lyder Vekslen »ifølge Ad- vis«, bør Trassaten afvente Advisbrevets Ankomst, forinden han honorerer Vekslen, og hertil har han Ret. Valutakurser, se de forskellige Landes Valuta-Usancer. Valutanotering, se de forskellige Landes Valuta-Usancer. Noteringen sker enten saa- ledes, at man angiver Prisen, Kursen i Lan- rt kræ- dets egen Mønt for et vist »Beløb, en Enhed af den fremmede Valuta eller omvendt an- giver- man Prisen, Kursen i den udenlandske Mønt for et Beløb, en Enhed af Landets egen Valuta. Den Valuta, hvori Kursen sæt- tes, kaldes den foranderlige, medens den Va- luta, som Kursen sættes for, kaldes den faste eller Konstanten. Som Regel er den frem- mede Valuta den faste, f. Eks. i Køben- havn, hvor Noteringen sker i danske Penge for bestemte Enheder <af fremmed Valuta: 100 Francs, £ 1, 100 Dollars etc. Vandfarver, se Akvarelfarver. Vandglas er Kalium- el. Natriumsilikat, som fremstilles ved at koge Flint, Diatomé- jord o. 1. med stærke Opløsninger af Kalium- el. Natriumhydroksyd, eller ved at smelte Potaske, Soda el. Sulfat med fint Sand, Kvartspulver o. 1. Det kommer i Handelen som en svagt farvet Opløsning af Vgtf. 30 —35° Bé. og bruges til Imprægnering af Træ og Tøj, for at gøre Stoffet brandsikkert, til Kit og som Tætningsmiddel, til Indblan- ding i Farver, Konservering af Æg o. m. a. Vandlak, Opløsninger af Skællak i Am- moniak el. Buraks. Bruges i Hattefabrika- tionen, til Glans^værte o. 1. Vandmærker, se Papir. vandtætte Stoffer fremstilles ved at imprægnere eller bestryge Tøjer med Op- løsninger af Kautsjuk o. 1. i Linolie (se Olietøj), Tjære o. 1. Vandtæthed kan ogsaa opnaas ved at Tøjet dyppes i forskellige Opløsninger efter hinanden, saaledes at der i Porerne udskilles uopløselige Forbindelser, f. Eks. af Aluminium, Kiselsyre, Lim, Garve- stof o. a. De fleste vandtætte Stoffer er ogsaa lufttætte, hvilket i sanitær Henseende er uheldigt. Vanhjemmel, manglende Beføjelse eller Evne til at raade over, pantsætte, over- drage, sælge en Vare, Fordring el. a., som vedkommende ikke desto mindre har dispo- neret over paa saadan Maade. Vanhjemmelsansvar. Overdragelsen af en Vare, Fordring el. 1. uden Disposi- tionsbeføjelse eller -evne medfører i Al- mindelighed Pligt at tilsvare Opfyldelses- interessen, d. v. s. stille Køberen økonomisk som om han havde erhvervet Varen, For- dringen. Dette Ansvar paahviler da Over- 29*