Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

921 Vinnoteringer— Vismut 922 forpligtet til at opfylde alle de i Vinkula- tionsbrevet nævnte Betingelser. Køberen er paa den anden Side berettiget til at afvise Vinkulantens Anmodning, men maa med- dele Vinkulanten (Banken) dette, idet han samtidig stiller Partiet til Disposition. For at sikre sig uangribelig Ejeret lader Vinkulanten gærne Fragtbrevet udstede med sig selv som baade Afsender og Modtager, det sidste for at forhindre at Køberen sætter sig i Besiddelse af Varen uden at vide, at den er vinkuleret. Undertiden lader Ban- ken ogsaa Varerne foreløbig sende til en Mellemstation, oftest en Grænsestation, og derfra paa nyt Fragtbrev videresende til Køberen. Vinnoteringer. De tyske Noteringer for Rhin- og Moselvine er i Mark per 100 Liter. — Bordeaux noterer i Francs per Tonneau å 4 Oksehoveder å 225 Liter. — Spanske og portugisiske Vine noteres sædvanlig i Ster- ling, saaledes Sherry per Pibe å ca. 490 I. Portvin per Pibe å ca. 525 1 og Madeira per Pibe å ca. 415 1. — Priserne er overalt inkl. Fad. — I Genua er under Verdenskrigen op- rettet Vinbørs. Vinolie, en gul, olieagtig Væske, som fremstilles af Vingær ved Destillation med Alkohol og Svovlsyre. Bruges som Tilsæt- ning til Likører og Spirituosa. Vinsprit, renset Spiritus (s. d.), som ges til Indblanding i Vin, Konjak og Spiri- tuosa. Vinsten, surt Kaliumt artrat, udgør Hovétø- mængden af den krystallinske Skorpe, som afsætter sig i Vinfadene under Gæringen og Modningen (se Vin). Den raa V., Tartarus crudus, kommer i Handelen som hvid V. (graagul) og rød V. Den renses ved Omkry- stallisation, renset V., Tartarus depuratus ven. og raa V., Bitartras kalicus. Den rensede Vinsten danner hvide Krystaller af syrlig Smag. Bruges i Farverier og Tøjtrykkerier (som Bejdse), i Medicinen, til Fremstilling af Vinsyre (s. d.) o. a. vinsure Salte. Den kommer navnlig fra Italien, Østrig og Frank- rig- Vinstenspræparat, se Natriumsulfat, surt. Vinsyre, Vinstenssyre, findes meget ud- bredt i Planter, dels i fri Tilstand, dels som Salte af Kalium og Kalcium. Den fremstilles af Vinsten (s. d.) og danner farveløse Kry- staller af stærk sur Smag. Den anvendes som Bejdse ved Uldfarvning, til kunstige Frugt- safter, Bruspulver, forskellige kemiske og medicinske Præparater. Vinterklausul, se Isklausul. Violrod, se Irisolie. Virak, se Olibanum. Virer (eng. wire), tynde, flade eller runde Staaltraade, som bruges til Indlæg i Hatte- skygger og Dameklæder. Virolafedt, et gulligt, fast Fedtstof af Frøene af Virola sebifera fra Guyana i Syd- amerika. Bruges til Lys og Sæbe. Viscellingarn, silkelignende Bomulds- garn, overtrukket med Viskose (s. d.). Visering, Eftersyn, (Godkendelses-)Paa- tegning. Viskelæder er vulkaniseret Kautsjuk (s. d.), oftest dog med Tilsætning af Faktis, Kasein o. 1. Til Radering er det iblandet fint- malet Pimpsten el. Glaspulver. Viskose, Viskosid, Cellulosexantogenat, fremstilles ved Behandling af ren, findelt Cellulose med Natronlud og Svovlkulstof. Det danner en tykflydende, gullig Opløs- ning, som ved Indvirkning af Syrer el. andre Kemikalier stivner. Anvendes til Kunstsilke, Fikns, Glansgarn (Viscellingarn), som Binde- middel i Tøjtrykkeriet og Papirfabrikationen, Surrogat for Kautsjuk,XHorn o. a. Viskositet, Smøreoliers (s. d.) Flyden- hedsgrad, er Forholcjst mellem den Tid, som en vis Mængde Øfie ved 200 C. bruger om at løbe ud gennem en snæver Aabning i Bunden af en Tragt og den Tid, samme Mængde Vand bruger. V. er en vigtig Fak- tor til Bedømmelse af Smøreevnen. vis major (lat.), højere Magt, se force majeure. Vismut, Bi., Bismuthum, er et ret sjæl- dent forekommende, metallignende Grund- stof. Det forekommer dels gediegent, dels i forskellige Kobolt- og Tinmalme, i Sachsen, Bøhmen, Frankrig, Bolivia og Avstralien. Det er bladet, krystallinsk med rødlighvid Farve, Vgtf. 9,8, Smpkt. 270 0 C., og bruges til letsmeltelige Legeringer, Britannia-, Kli- ché-, Lipowitz-, Roses, Stereotypi- og Woods Metal (s. d.), samt til forskellige kemiske Forbindelser, f. Eks. Vismuthvidt og Vismut-