Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

123 Borsijre—bortkomne Veksler 124 byrer som for et tilsvarende Borgerskab i den nærmeste Købstad i samme Provins. Udenfor København gives al'mindeligt Køb- mandsborgerskab, der giver Ret til baade en gros- og en detail-Handel. Paa Grosserer- borgerskab maa der ikke handles fra aaben Butik og ikke en detail i mindre Kvanta end særlig fastsat for de enkelte Varer eller til mindre Beløb end 40 Kr. Paa Detail- handlerborgerskab maa der kun handles fra aaben Butik og kun en detail, d. v. s. stykke- vis eller i Partier, der ikke naar den for Groshandel fastsatte laveste Grænse (und- tagen Landbrugsprodukter). De 2 sidst- nævnte Borgerskaber kan forenes paa samme Haand. Desuden findes der Borgerskaber, der kun lyder paa Handel med enkelte Vare- sorter og derfor er billigere. Medens samme Person kan løse Borger- skab og drive Næring i flere Jurisdiktioner, maa han dog kun have én Butik i hver Juris- diktion. Ved Flytning fra én Jurisdiktion til en anden maa der løses nyt Borgerskab. For enkelte Varer som Apothekervarer og Spirituosa gælder særlige Bestemmelser. Bor syre, H3BO3, en Forbindelse af Grundstoffet Bor med Brint og Ilt. Kom- mer frem af Spalter i Jorden sammen med Vanddamp i vulkanske Egne eller findes som forskellige Salte (se Boraks). Den kom- mer i Handelen som hvide, flade, glinsende Krystalskæl el. Pulver. Paa Grund af sine aseptiske Egenskaber benyttes den i Medi- cinen, Borvand, Borvaseline, samt til Kon- servering af Levnedsmidler, hvilket dog er ulovligt i Danmark og flere Lande. Bortfragter, den, som stiller Skib eller Skibsrum til Raadighed. bortkomne Checks. Reglerne for bort- komne Checks afviger fra Reglerne om bort- komne Veksler (se ndf.) deri, at de særlige Beføjelser for Vekselejeren ikke gælder for Checkejeren. Denne kan ikke fordre en ny Check udstedt i Stedet for en bortkommen eller optageTabsprotest. Derimod kan en bort- kommen Check gøres til Genstand for Morti- fikation (s. d.). I Praksis vil dog en Med- delelse til den betrukne kunne hindre dens Udbetaling, men ikke dens Cirkulation, men er den uretmæssigt kommen rette Ejer af Hænde, kan den — i Modsætning til Veks- ler — søges tilbage fra enhver Erhverver. bortkomne Gældsbreve, se ekstinktiv Erhvervelse. bortkomne Kvitteringer. Aftalelovens § 34 bestemmer: »Er en Kvittering for et Pengebeløb frakommen Fordringshaveren uden hans Vilje, bliver Skyldneren desuagtet frigjort ved Betaling, som han efter For- faldstid i god Tro erlægger mod Kvitte- ringens Udlevering«. Opdager en Kreditor, at en Kvittering eller kvitteret Regning er bortkommen fra Forretningen, kan han dog ved Meddelelse til Skyldneren herom for- hindre, at en uberettiget inkasserer Pengene. bortkomne Regninger se bortkomne Kvitteringer. bortkomne Veksler. Medens en Veksel, der er kommet rette Ejer af Hænde, kan kan søges tilbage fra den Besidder, som ikke ved Erhvervelsen var i god Tro, respek- tive har udvist grov Uagtsomhed, haves der forskellige Udveje, naar en Veksel er bortkommet helt eller tilintetgjort. Var Veks- len uakcepteret, kan Vekselejeren kræve Du- plikat udstedt af Trassenten (s. d.) og paa- tegnet af Endossenterne (s. d.), men da han ikke kan fremvise Vekslen, støder dette paa praktiske Vanskeligheder. Selvfølgelig kan Vekselskyldnerne udstede ny Veksel med deres Navnepaategninger, men dette gør de da under Risiko af ogsaa at kunne komme til at dække den først udstedte Veksel, der angives at være bortkommen. Alle Veksler kan mortificeres. Den for- melle Fremgangsmaade for Opnaaelse af Mortifikation (s. d.) af Veksler er den samme som for andre Gældsbreve og Mortifikatio- nens Virkninger ligeledes, men Vekselloven af 7. Maj 1880 giver dog Vekselejeren et Par særlige Beføjelser. a. Naar Stævning i Mortifikationssagen har fundet Sted, kan Vekselejeren (1) for- dre ny Veksel udstedt af Trassenten, der da maa udstede den direkte til Veksel- ejeren, uanset om den bortkomne Veksel lød paa anden Remittent (s. d.). Veksel- ejeren kan have Interesse heraf, naar den bortkomne Veksel ikke var akcep- teret, idet han med den nye kan forlange Akcept og Betaling hos Trassenten og ved Nægtelse heraf optage Protest (s. d.) og søge Regress (s. d.) hos Trassenten. Dernæst kan Vekselejeren (2) ved For-