Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

131 britisk Mønt- og Pengevæsen—britisk-ostindiske Valuta-Usancer 132 hundredweight (Centner) til 50,8024 kg og 1 ton til 1016,048 kg. En quarter kan deles i 2 stones. — Den britiske Handelsvægt an- vendes officielt i Storbritannien, Australien, britisk Vestindien, Kanada og i Kaplandet. Til Omregning mellem Lande, der benytter henholdsvis britisk Vægt og metrisk Vægt, har man forskellige Usancer: Triester Usance 1 cwt = 50,75 kg, Stettiner Usance 1 cwt = 51 kg, New Yorker Usance 1 cwt — 50 kg. I de forenede Stater er det engelske Handels- pund ligeledes den officielle Vægtenhed; blot har man her erstattet hundredweight med Cental, der kun er 100 Ibs = 45,36 kg, og Ton regnes til 2000 Ibs — 907,2 kg, short ton i Modsætning til den ovennævnte en- gelske long ton = 2240 Ibs = 1016,048 kg. Ved Siden af Handelsvægten Avoir du pois har man i England en særlig Vægt, Troy-Vægt, der anvendes ved Vejning af Guld, Sølv, Platin samt som Mønt- og Me- dicinal-Vægt og ved videnskabelige Bereg- ninger. Imperial-troy-pound = 12 ounces å 20 pennyweights = 373,24195 g. 1 Penny- weight = 24 grains. Som Apotekervægt ind- deles 1 ounce i 8 drams å 3 scruples ä 20 grains. Ved Vejning af Guld og Sølv i Bank of England anvendes Decimaldeling af Unzen. britisk. Mønt- og Pengevæsen. Stor- britannien har siden 1816 Guldmøntfod. En- heden er 1 Pound eller Livre (£) å 20 shil- lings (s/) ä 12 pence (d.). Pund Sterling re- præsenteres af en Guldmønt, Sovereign af 11/i2 Finhed, vejende 7,98806 gr, svarende i Værdi herefter til 25,22 francs ,20,43 Mark, 12,09 holl. Gylden eller 18,1595 Kroner. Tidligere var Guinea Hoved-Guldmønten = 21 shillings. Den præges ikke mere, men man regner stadig meget med den i Handel og Vandel. Sølvmønter, hvoraf man er plig- tig at modtage indtil 2 £ som lovlig Beta- ling, er af 37/40Finhed eller 0,925. Der præ- ges crown = 5 sh., half-crown = 21/2 sh., florin — 2 sh., double-florin 4 sh. foruden 1, V2, 1/s, 1/t> 1/e shillings. Desuden udsteder Bank of England Noter i Appoints fra 5 til 1000 £. Under normale Forhold er imidler- tid Bankens Guldbeholdning større end dens Seddelomløb. britisk Ostindiens Maal og Vægt. Som Længdemaal anvendes 1 hath = 1/2 yard = 0,45719 m. Vægtenheden er 1 Tola — 180 troy-grains = 11,664 gr. Inddelingen er følgende: 1 maund eller mana = 40 ser eller sihrs, 2 ser eller sihr = 16 tschittaks — 80 Tolas, og omregnet er 3 ser = 2,2 Ibs = 0,933 kg, 4 maund = 822/7 Ibs = 37,3242 kg = 100 eng. Troy-Pund. Foruden dette Normalvægt-System, og- saa kaldet Bazar vægt, anvendes 1 Kalkutta factory-maund — 742/3 Ibs = 33,868 kg, 2 Bombay Bombay-maund — 28 Ibs = 12,7 kg og Bombay-candy = 20 maunds = 560 Ibs, 3 Madras Madras-maund = 25 Ibs = 11,34 kg og Madras-candy — 20 maunds — j 560 Ibs, i Colombo candy = 545 lbs, og usancemæssigt regner man 3 factory- maunds = 8 Bombay-maunds — 2 cwt og 10 Standard-maunds — 11 factory-maunds. Der blev i 1870 ganske vist forordnet et nyt indisk Maal og Vægtsystem, hvorefter 1 ser — 1 kg og Metersystemet skulde ind- føres som Maal, men det gennemførtes ikke. britisk Ostindiens Mønt- og Penge- væsen har selv Sølvmøntfod, men da den engelske Sovereign (Guld) er lovligt Beta- lingsmiddel, er der derved taget Skridt til Indførelse af Guldmøntfod. 1 Sovereign = 15 Kupées. Det indiske Møntsystem hviler paa Kompagni-Rupéen ä 16 Annas å 12 Pies. Som lovligt Betalingsmiddel haves Sølv- mønter paa 2, 1 og 1/2 Rupees af ix/i2 Fin- hed og Vægt per Rupee 1 Tola = 11,664 gr. Af Guldmønter præges Mohur — 15 Rupees og Dobbelt-Mohur = 30 Rupees. Ved store Beløb regner man efter Croves og Lacs. 1 Lac = 100,000 Rupees og 1 Crove = 100 Lacs. Hist og her regner man endnu med Siccarupees, hvoraf 15 Siccarupees — 16 Kompagni-Rupees. (I de franske Besiddelser i Forindien er 1895 Rupee-Systemet indført). Af Papirpenge udstedes Government cur- rency notes i Appoints fra 5 til 10,000 Rupees. britisk-ostindiske Valuta-Usancer. De Beløb, evropæiske Importører skal be- tale i Indien, dækkes gærne med council-bills (s. d.) eller med documents (s. d.) eller Sølv- barrer, nu sjældnere, da den frie Sølvpræg-