Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

145 Børsnoteringer —Børsorganisation 146 Levenng vis Tids- jft vis i No< Rederiet. I den internationale Handel spiller disse Forretninger en fremtrædende Rolle, da det herved gøres muligt at aflade Varer fra fjerne Produktionslande for at benytte Overfartstiden til at søge den gunstigste An- bringelse. 3) Afslutninger om Varer til Afsendelse (Afskibning) indenfor en bestemt Tid, hvor- ved Sælgeren forpligter sig til at sørge for Varernes Afgang indenfor en vis — i Slut- sedlen fastsat — Tid. Ved en Handel om 3000 Baller indisk Jute med Leveringsfrist Ysj i Januar og * 1 2 * * */2 i Marts, er denne Le- veringsfrist overholdt, hvis Sælgeren sørger for, at Halvdelen aflades paa Konnossement, dateret i Januar, og den resterende Halvdel paa Konnossement, dateret i Marts fra Af- skibningshavnen, men ligegyldig hvilken Dato i de paagældende Maaneder. 4) Afslutninger paa Levering; ogsaa kaldet Forretninger paa Tid, hvorved Sælgeren for- pligter sig til at præstere Varens respektive Afsendelse indenfor en frist. Disse Forretninger har dere$ (En Producent vil kunne levels Mængde i Januar, men da Prisen vember synes ham fordelagtige for Afslut- ning, sælger han mod Prøve sine Varer alle- rede da, men til Levering i Januar. Om- vendt kan en Køber se sin Fordel ved at inddække senere Forbrug paa et Tidspunkt, der synes ham gunstigt). Ved Leveringsfor- retningerne maa Opfyldelsen, d. v. s. Over- dragelse respektive Overtagelse af Varen ske indenfor en vis Tidsfrist, men Sælgeren maa give Køberen Leveringsvarsel, naar ikke Køberen har betinget sig, at det er ham, der skal give Aftagelsesvarsel. Varslet maa sendes per anbefalet Brev eller ske gennem Børssekretariatet. Varselsfristerne er forskel- lige paa de forskellige Børspladser efter de lokale Usancer, ligesom man for Betegnel- sen af de enkelte Tidsrum har visse tek- niske Udtryk, hvis Betydning ikke overalt er den samme, f. Eks.: »i Begyndelsen af Maaneden«, der i Zürich betyder fra den 1ste til den 10de incl., i Wien fra den 1ste til den 9de, i Bremen fra den 1ste til 5te. Alle de ovennævnte Forretninger er Effektiv- forretninger, hvor Varen virkelig skal leveres, respektive aftages. De afsluttes i Alminde- lighed paa Grundlag af Prøver, hvor ikke bestemte Standardtyper er fastslaaede. Disse Afslutninger er som Regel ikke overdrage- lig6, °g Sælgeren kan i hvert Fald aldrig egenraadigt overføre sine Forpligtelser til Tredjemand. Som en Afart af disse Effektiv- forretninger er der opstaaet en egen Art Forretninger, de saakaldte Terminshandeler (s. d.). Børsnoteringer. Til Sikring af upartiske Prisnoteringer vil enten Lovgivningsmagten gennem Børs-Forordningerne eller Børsledel- serne selv gennem Reglements skabe Kau- teler for, at Noteringerne kan blive Udtryk for Varens virkelige Markedsværdi, hvorved man imidlertid maa have in mente, at Spe- kulationen direkte eller indirekte paavirker Priserne. Noteringen gælder en bestemt Kvantums- Enhed, for de fleste Verdensartikler efter Vægt, men Mængde-Enheden er (desværre) forskellig paa de forskellige Børser, f. Eks. for Kæf^ÅArnsterdarn per 1/2 kg, i New York per Ib, tsLondon per cwt, i le Havre per 50 Kilo, hvilket kræver en sammen- lignende Udregning efter en enkelt Enhed. —Videre angives ved Noteringerne Varens Ojjrindel§£ og Kvalitet, begge Dele ved be- stemte, sædvanemæssige Betegnelser, f. Eks. ved Kaffeterminshandelen i le Havre: »San- tos good average«, i London: »Rio fair chan- nel«, i Marseille: »Rio bon ordinaire«. — End- videre gælder Noteringen ogsaa en bestemt Leveringsmaade, enten 1) franko Waggon, Banegaard eller fob, 2) cf, 3) cif eller 4) ab eller paa offentligt Lager, fortoldet eller ufortoldet, og hvad angaar Betalingen skelnes mellem Kassa- handeler og Tidshandeler, de sidste med aaben eller Akcept-Kredit paa bestemt Tid. Se ogsaa under Kurser og Kursnotering. Børsorganisation. Man skelner imel- lem Børser, hvis Organisation i nogen Grad hviler paa Lovgivningen, og Børser, der ledes af rent private Korporationer eller Selskaber. Til den første Gruppe hører Varebørserne paa det europæiske Fastland — bl. a. i København — samt Produktbørserne i Chi- cago og New York. Disse Børser fremviser en Blanding af offentlig Regulering og Selv- styre, idet de besidder Karakteren af offent- lige Korporationer med vidtgaaende Selv- styre. Til den anden Gruppe hører alle de