Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

153 Cementstaal—Certeparti 154 ner (hærdner) til en fast, haard Stenmasse, selv under Vand. Naturlig C. findes i vul- kanske Egne, f. Eks. Puzzolano og Santorin i Syditalien. Raamateriale, leret Kalksten, som ved Brænding giver C., findes paa Born- holm, i Sydengland (Romancement) o. fl. St. Hovedmængden fremstilles dog nu over hele Jorden ved Blanding af Kalksten, Kridt, Mergel (kalkblandet Ler) o. 1. med sandfrit Ler. Raastofferne males og blandes i vaad Tilstand, den fugtige Masse tørres og glødes i roterende Ovne, hvorved der dannes uregel- mæssige Smaaklumper, som males til støv- fint Pulver. Cementen forsendes i papir- forede Fustager (ca. 170 kg Netto) eller Sække (ca. 85 kg) og maa beskyttes mod Fugtighed. Ved Anvendelsen blandes den med Sand, Grus og Skærver (se Beton). I Cementstøberierne fremstilles Cementsten (Mursten), Tagsten (ofte farvede), Fliser, Rør, Ornamenter o. a. Danmark fremstjlLw»- meget Cement, med en betydelig Udførsel; 'ø størst Produktion har Nordameril«. Mag- nesiac. indeholder brændt Magnesiaworuden Kalk. Den er næsten hvid og særlig^mod- standsdygtig mod Havvand. Slakkeceiftent, er en Blanding af finmalet Højovnsslakke med fed Kalk. — I Handelen forekommer under Navn af Cement en Mængde Blan- dinger, der bruges som Bindemiddel ved Fremstilling af kunstige Sten, Gulvbelægning (Mosaik), til Tandkit, Samling af Metaller, Porcelæn o. m. a. Cementstaal, Blærestaal, faas ved at gløde Stænger af Svejsejærn, indlagt i Kul- pulver i Kasser af ildfast Ler. Herved op- tager Jærnet Kulstof og omdannes til Staal. Fremstilles navnlig i Sheffield, Birmingham o. a. St. i England. Cent (centime, Centesimo, Centavo etc.) er Betegnelsen i forskellige M-øntsystemer for en Hundrededel af Hovedmønten, Mønten- heden. Cental, amerikansk Centner = 100 Ibs = 45,36 kg. I britisk Vestindien (Jamaica), i Kanada, ja endog tildels i England an- vendes Cental i Stedet for den engelske hundredweight = 112 Ibs. Centigram == 1/100 Gram, Centiliter = l/100 Liter, Centimeter = x/100 Meter. Centner, Vægtmaal, 100 Gange Vægt- enheden, i Danmark og Sverige = 100 Pund, i Østrig = 100 Pfund. centrifugal, midtpunktflyende (Kraft). centripetal, midtpunktsøgende (Kraft). Centweight (cwt.) el. hundredweight (eng.) = 4 quarters = 8 stones = 112 lbs = 50,8025 kg. Cera (lat.), Voks (s. d.). Ceresin, et halvklart, vokslignende, hvidt Stof, der bestaar af Kulbrinter og fremstilles af Jordvoks (s. d.) ved Rensning med Svovl- syre og Blegning. Smeltepkt. 56 0—82 °. An- vendes som Surrogat for Voks, til Lys, Bone- voks, vandtæt Papir, Salver, Skocreme, Tav- ler til Bikuber o. a. C er oæy lo nvoks, se Palmevoks. Certeparti, Befragtningskontrakt. Sølo- vens Regler om dette Sørettens vigtigste Kontraktforhold er næsten alle kun deklara- twiskc, d. v. s. at de viger for modstaaende ; Aftaler, dog hjemler Loven hver af Kontra- henterne Ret tilsat forlange skriftlig Kon- trakt saavel ved total Befragtning som par- tiel. Dog turde get være fast Regel, at njaq;ved Stykgødsbefragtning navnlig med Rutedampere ikke kan fordre Certeparti ud- færdiget, men nøjes med Selskabets Regle- menter, Fartplaner, indtil Konnossementet selv kan udfærdiges. For de forskellige Trader og Brancher har der uddannet sig visse faste Certeparti-Former, der under Redernes Mo- nopolstilling under Verdenskrigen har an- taget stedse strammere Bestemmelser i Be- fragternes Disfavør. Sølovens § 113 fastslaar, at Godset ikke maa forsendes med andet Skib end det om- kontraherede undtagen i Nødsfald. Hvis et Dampskibsselskab raader over flere ens Dam- pere med samme Hastighed, betinger det sig ofte at bytte om paa disse. I Sølovens § 112 udtales, at Befragteren kan overdrage sin Ret efter Certepartiet til Tredjemand, men hæfter stadig for Forpligtelsernes Op- fyldelse, som om han selv stadig var Af- lader. Dette Forhold er dog kun praktisk, hvor Ladningen (Godset) før Indskibningen skifter Ejer, da Bortfragteren ikke behøver at tillade Indladning af andet Gods end det, Befragteren var berettiget til at indlade, naar Bortfragterens Stilling derved vilde blive ugunstigere, f. Eks. ved at skulle ind-