Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

93 der, i det mindste i nogle Tilfælde, er mellem Ekstremiteterne og Kæberne, er der en Mulighed for, at Kæberne i de Klasser, der ikke arbejder meget med Hænder eller Fødder, vilde blive redu- cerede i Størrelse. At de i Almindelighed er mindre hos dannede og civiliserede Mennesker end hos Folk, der arbejder haardt, eller hos vilde, er vist. Men, som Hr. Herbert Spencer1 2) har bemærket, vilde det, at de vilde kommer til at bruge deres Kæber mere derved at de tygger grov, usødet Føde, virke paa en direkte Maade paa Tyggemusklerne og paa de Knogler, til hvilke de var befæstede. Hos Børn er, længe før Fødselen, Huden under Fodsaalerne tyk- kere end paa nogen anden Del af Legemet3); og der kan næppe være Tvivl om, at dette er de arvelige Virkninger af Trykket paa Fodbladet gennem en lang Række af Generationer. Det er almindelig bekendt, at Urmagere og Gravører er tilbøje- lige til at blive kortsynede, medens Mænd der lever meget uden Døre og særlig vilde i Almindelighed, er meget fjerntsynede. Kort- synethed og Fjerntsynethed vil i Almindelighed nedarves4). De vildes Overlegenhed over Evropæerne i Syn og andre Sanser kom- mer uden Tvivl af, at hos de sidste er Virkningen af formindsket Brug gennem mange Generationer bleven ophobet og nedarvet; thi Rengger5) forsikrer, at han gentagne Gange har lagt Mærke til Evropæere, som var bleven opdragne blandt vilde Indianere og hav- de tilbragt hele deres Liv hos dem, og som ikke desto mindre ikke var deres Ligemænd hvad Sansernes Skærpethed angik. Den samme Naturforsker bemærker, at de Hulheder i Hjerneskallen, som rum- mer de forskellige Sanseorganer, er større hos Amerikas indfødte end hos Evropæerne; og dette siger uden Tvivl, at der er en tilsva- rende Forskel i selve Organernes Størrelse. Blumenbach har ogsaa „The Variation of Animals under Domestication“, Vol. I, S. 173. 2) „Principles of Biology“, Vol. I, S. 455. 8) Paget: „Lectures on Surgical Pathology“, Vol. I, 1853, S. 209. 4) „The Variation of Animals under Domestication“, Vol. I, S. 8. 5) „Säugethiere von Paraguay“, S. 8, 10. Jeg har haft særdeles god Lejlig- hed til at overbevise mig om Ildlændernes udmærkede Syn. Se ogsaa i saa Henseende Lawrence („Lectures on Physiology“ osv., 1822, S. 404). Hr. Giraud-Teulon har for nylig („Revue des Cours Scienti- fiques“, 1870, S. 625) samlet en stor Mængde værdifulde Kendsger- ninger, der viser, hvad Aarsagen er til Kortsynethed. „C’est le travail assidu, de pres.“