Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

94 en Bemærkning om Næsehulens anselige Størrelse hos Amerikas indfødte, og han sætter dette i Forbindelse med deres mærkværdig fine Lugtesans. Mongolerne paa Nordasiens Sletter har, ifølge Pal- las, vidunderligt skærpede Sanser; og Prichard tror, at deres Hove- ders store Bredde fra Kindben til Kindben har sin Grund i, at deres Sanseorganer er saa stærkt udviklede1). Quechua-Indianerne bebor Perus Højsletter og Alcide d’Orbigny siger2), at de ved stadig at indaande en stærk fortyndet Luft har faaet Brystkasser og Lunger af en usædvanlig Størrelse. Lunge- cellerne er ogsaa større og talrigere end hos Evropæerne. Man har betvivlet disse Iagttagelser; men Hr. D. Forbes maalte omhyggeligt mange Aymarer, en beslægtet Race, der lever i en Højde af indtil femten tusinde Fod over Havets Overflade; og han fortæller mig3), at de afviger anseligt fra alle de andre Menneskeracer, han har set, hvad deres Legemes Omkreds og Længde angaar. Paa hans Tabel over Maalingerne er hver Mands Højde sat som tusinde og de andre Maal er saa givet i Forhold dertil. Det ses her, at Aymarernes Favne- maal er kortere end Evropæernes og meget kortere end Negernes; Benene er ligeledes kortere. Der viste sig her den mærkværdige Ejendommelighed, at Laaret hos hver eneste Aymar, der blev maalt, virkelig var kortere end Skinnebenet. I Gennemsnit forholder Laa- rets Længde sig til Skinnebenets som 211 til 252; medens For- holdet mellem Laar og Skinneben hos to Evropæere, der samtidig blev maalt, var som 244 til 230 og hos tre Negre som 258 til 241. Overarmen er ligeledes kortere i Forhold til Underarmen. Denne Forkortelse af den Del af Lemmet, som er nærmest ved Legemet, synes, som Hr. Forbes i sin Meddelelse til mig har gættet, at være et Slags Væksterstatning for selve Kroppens stærkt forøgede Længde. Aymarerne frembyder ogsaa Ejendommeligheder i andre Bygnings- forhold, saaledes staar f. Eks. Hælene meget lidt frem. Disse Mennesker er saa gennemgaaende tillempede til deres kølige og højt liggende Opholdssted, at de, da de tidligere af Spa- J) Prichards „Phys. Hist, of Mankind“, ifølge Blumenbach, Vol. I, 1851. S. 311; hvad Pallas’s Udsagn angaar, se Vol. IV, 1844, S. 407. 2) Citeret af Prichard i „Researches into the Phys. Hist, of Mankind“ , Vol. V, S. 463. 8) Hr. Forbes’s værdifulde Afhandling foreligger nu trykt i „Journal of the Ethnological Soc. of London“, new series, Vol. II, 1870, S. 193.