Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
en Bemærkning om Næsehulens anselige Størrelse hos Amerikas
indfødte, og han sætter dette i Forbindelse med deres mærkværdig
fine Lugtesans. Mongolerne paa Nordasiens Sletter har, ifølge Pal-
las, vidunderligt skærpede Sanser; og Prichard tror, at deres Hove-
ders store Bredde fra Kindben til Kindben har sin Grund i, at deres
Sanseorganer er saa stærkt udviklede1).
Quechua-Indianerne bebor Perus Højsletter og Alcide d’Orbigny
siger2), at de ved stadig at indaande en stærk fortyndet Luft har
faaet Brystkasser og Lunger af en usædvanlig Størrelse. Lunge-
cellerne er ogsaa større og talrigere end hos Evropæerne. Man har
betvivlet disse Iagttagelser; men Hr. D. Forbes maalte omhyggeligt
mange Aymarer, en beslægtet Race, der lever i en Højde af indtil
femten tusinde Fod over Havets Overflade; og han fortæller mig3),
at de afviger anseligt fra alle de andre Menneskeracer, han har set,
hvad deres Legemes Omkreds og Længde angaar. Paa hans Tabel
over Maalingerne er hver Mands Højde sat som tusinde og de andre
Maal er saa givet i Forhold dertil. Det ses her, at Aymarernes Favne-
maal er kortere end Evropæernes og meget kortere end Negernes;
Benene er ligeledes kortere. Der viste sig her den mærkværdige
Ejendommelighed, at Laaret hos hver eneste Aymar, der blev maalt,
virkelig var kortere end Skinnebenet. I Gennemsnit forholder Laa-
rets Længde sig til Skinnebenets som 211 til 252; medens For-
holdet mellem Laar og Skinneben hos to Evropæere, der samtidig
blev maalt, var som 244 til 230 og hos tre Negre som 258 til 241.
Overarmen er ligeledes kortere i Forhold til Underarmen. Denne
Forkortelse af den Del af Lemmet, som er nærmest ved Legemet,
synes, som Hr. Forbes i sin Meddelelse til mig har gættet, at være
et Slags Væksterstatning for selve Kroppens stærkt forøgede Længde.
Aymarerne frembyder ogsaa Ejendommeligheder i andre Bygnings-
forhold, saaledes staar f. Eks. Hælene meget lidt frem.
Disse Mennesker er saa gennemgaaende tillempede til deres
kølige og højt liggende Opholdssted, at de, da de tidligere af Spa-
J) Prichards „Phys. Hist, of Mankind“, ifølge Blumenbach, Vol. I, 1851.
S. 311; hvad Pallas’s Udsagn angaar, se Vol. IV, 1844, S. 407.
2) Citeret af Prichard i „Researches into the Phys. Hist, of Mankind“ ,
Vol. V, S. 463.
8) Hr. Forbes’s værdifulde Afhandling foreligger nu trykt i „Journal of
the Ethnological Soc. of London“, new series, Vol. II, 1870, S. 193.