Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
nierne blev ført ned til de lavt liggende østlige Stepper, og naar nu
den høje Dagløn frister dem til at komme ned og vaske Guld, døde
og dør efter en meget stor Maalestok. Alligevel fandt Hr. Forbes
nogle faa ublandede Familier, som havde holdt sig i Live og nu var
i tredje Generation, og han lagde Mærke til, at de endnu arvede
Fædrenes karakteristiske Ejendommeligheder. Men det var tydeligt,
selv uden at maale, at Ejendommelighederne var taget af; og ved
at maale deres Legemer fandtes det, at de ikke var saa lange som
deres, der levede oppe paa Højsletterne; medens deres Laar var
bleven noget længere, hvad ogsaa deres Skinneben var, men ikke
saa meget som Laarene. Selve Maalene vil man kunne finde i Hr.
Forbes’s Afhandling. Efter disse værdifulde Iagttagelser tror jeg
ikke der kan være nogen Tvivl om, at et Ophold paa meget højt
liggende Steder gennem mange Slægtled, baade direkte og indirekte,
foranlediger arvelige Modifikationer af Legemets Forhold1).
Om endskønt Mennesket vel ikke paa de senere Trin af sin Til-
værelse er bleven meget modificeret ved forøget eller formindsket
Brug af visse Dele, saa viser dog de Kendsgerninger, vi her har
meddelt, at Evnen til at variere af denne Grund ikke er gaaet tabt;
og vi ved bestemt, at den samme Lov gælder for de lavere Dyr.
Som en Følge heraf kan vi slutte os til, at, da Menneskets Forfædre
i en fjern Tid var i en Overgangstilstand og var ved at skifte om fra
at være firføddede til toføddede Dyr, saa vilde Kvalitetsvalget sand-
synligvis efter en stor Maalestok være bleven hjulpet af de arvelige
Virkninger af forøget eller formindsket Brug af Legemets forskel-
lige Dele.
Hæmmet Udvikling. — Hæmmet Udvikling er forskellig fra
hæmmet Vækst derved, at Delene i det første Tilfælde vedbliver at
vokse, medens de alligevel bliver ved at befinde sig i deres oprinde-
lige Tilstand. Forskellige Monstrøsiteter hører herhen og om nogle
af dem ved man, at de lejlighedsvis nedarves, f. Eks. kløftet Gane.
Det vil være tilstrækkeligt for os at henvise til den hæmmede
Hjerneudvikling hos de smaahjernede Idioter, saaledes som den
*) Dr. Wilkens har for nylig („Landwirthschaft. Wochenblatt“, Nr. 10,
1869) offentliggjort en interessant Afhandling, der viser, hvorledes
Husdyr, der lever i Bjergene, faar deres Bygning modificeret.