Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

101 nesker, skyldes den Omstændighed, at vore Stamfædre har været forsynede med disse frygtelige Vaaben, han vil rimeligvis udtrykke sin Foragt for sit dyriske Stamtræ ved at snærre ad det; thi om endskønt han ikke paa det Trin, paa hvilket vi nu befinder os, kan finde paa, og da heller ikke evner at bruge disse Tænder som Vaa- ben, saa vil han dog ganske uvilkaarligt sammentrække sine Snærre- Muskler, „snarling- muscles“, C. Bell1) for at blotte Hjørnetæn- derne, ligesom for at være parat til Kampen, paa samme Maade som en Hund, der er beredt til at fare løs paa sin Modstander. Der er mange Muskler, der lejlighedsvis er udviklede hos Men- nesket, men som egentlig tilhører de Firhændede eller ogsaa andre Pattedyr. Professor Wlacovich2) undersøgte fyrretyve mandlige In- divider og fandt en Muskel, som han gav Navn af ischio-pubicus, hos nitten af dem; hos tre andre var der et Ligament som var Stedfortræder for denne Muskel; og hos de resterende atten var der ikke Spor til noget, der kunde hidføres hertil. Af tredive Indi- vider af Kvindekønnet var denne Muskel kun udviklet paa begge Sider hos to, men hos tre andre fandtes det rudimentære Ligament. Denne Muskel synes saaledes at være langt almindeligere hos Han- end hos Hunkønnet; og naar man antager, at Mennesket ned- stammer fra en eller anden lavere Form, kan man forstaa dens Forekomst; thi den er bleven funden hos adskillige af de lavere Dyr og hos dem alle er dens Funktion den, at hjælpe Hannen ved For- plantelsesakten. Hr. J. Wood har i sin værdifulde Række af Afhandlinger3) givet en detaljeret Beskrivelse af et stort Antal af saadanne Muskel-Varie- *) „The Anatomy of Expression“, 1844, S. 110, 131. 2) Citeret af Prof. Canestrini i: „Annuario etc.“, 1867, S. 90. 3) Disse Afhandlinger bør enhver studere, der vil vide Besked med, hvor hyppigt vore Muskler varierer og ved deres Varieren kommer til at ligne de Firhændedes. De følgende Citater anføres for de faa Punkter, jeg har berørt. Proc. Royal Soc. Vol. XIV, 1865, S. 379—384; Vol. XV, 1866, S. 241, 242; Vol. XV, 1867, S. 544; Vol. XVI, 1868, S. 524. Jeg kan her tilføje, at Dr. Murie og Hr. St. George Mivart i deres Afhandling om Lemuroidea („Transact. Zoolog. Soc.“ Vol. VII, 1869, S. 96) har vist, hvor overordentlig variable Musklerne er hos disse Dyr, der er de laveste af Primaterne. Fremdeles er der hos Lemuroidea mangfoldige Gradationer, som hører til Muskelbygningen hos Dyr, der staar endnu lavere i Systemet.