Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Menneskets Hjørnetænder gør slet ingen Nytte som Tyggered-
skaber; men deres virkelige Hugtandskarakter „viser sig“, som
Oven1) bemærker, „i den Kegleform, Kronen har, der ender i en
but Spids, er konveks udad til, flad eller sub-konkav paa Indersiden,
og ved hvis Grund der er en svag Tak. Kegleformen er særlig ud-
præget hos de sorte Racer, navnlig hos Avstralboerne. Hjørnetæn-
derne er fæstede dybere og har større Rødder end Fortænderne“.
Alligevel bruger Mennesket ikke denne Tand som noget særligt
Vaaben til at flænge sine Fjender eller sit Bytte med; den maa der-
for, hvad dens egentlige Funktion angaar, anses for rudimentær. I
enhver større Samling af Menneskeracer vil man, som Häckel2) be-
mærker, kunne finde nogle, hvor Hjørnetænderne rager et betyde-
ligt Stykke frem over de andre Tænder, paa samme Maade som,
men i ringere Grad, end hos de menneskelignende Aber. I slige
Tilfælde er der Mellemrum mellem Tænderne i den ene Kæbe,
som den anden Kæbes Tænder passer ind i. Et saadant Mellemrum
paa et Kafferkranium, som Wagner har afbildet, er vidunderlig
vidt.3) Naar man tager i Betragtning, hvor faa gamle Kranier man
har haft Lejlighed til at undersøge i Sammenligning med det An-
tal moderne Kranier, der har staaet til Raadighed, er det en inter-
essant Kendsgerning, at i det mindste i tre Tilfælde ragede Hjørne-
tænderne meget frem hos de første; og de i Naulette-Kæben omtales
som uhyre.4)
Hos de antropomorfe Aber har kun Hannerne deres Hjørne-
tænder fuldt udviklede; men hos Gorillahunnen og i en ringere
Grad hos Hun-Orang-Utangen rager disse Tænder betydeligt frem
over de andre; derfor er den Kendsgerning, at Kvinder under-
tiden, som man har forsikret mig, har meget fremstaaende Hjørne-
tænder, ikke synderlig til Hinder for den Antagelse, at den stærke
Udvikling, de lejlighedsvis har haft hos Mennesket, er Tilbage-
fald (Atavisme) til en abelignende Stamform. Den som haanligt
forkaster den Antagelse, at hans Hjørnetænders Form og den nu
og da forekommende stærke Udvikling af dem hos andre Men-
2) „Anatomy of Vertebrates“, Vol. III, 1858, S. 323.
2) „Generelle Morphologie“, 1866, B. II, S. CLV.
8) Carl Vogt: „Vorlesungen über den Menschen“ . 1865.
4) C. Carter Blake, om en Kæbe fra La Naulette: „Anthropolog. Review" ,
1867, S. 295. Schaafhausen, ibid. 1868, S. 426.