Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
vist, at Tilbøjelighed til Tvillingefødsel hos Menneskene er noget,
der vil holde sig i Familien.1)
Uagtet vilde synes at være mindre frugtbare end civiliserede
Folk, vilde de dog uden Tvivl hurtigt tiltage i Individantal, dersom
der ikke var visse Forhold, der greb hæmmende ind. Santali-Fol-
kene eller Indiens Bjergstammer har for nylig afgivet et godt Eks-
empel herpaa; thi de er, som Hr. Hunter2) har vist, tiltaget i Indi-
vidantal efter en overordentlig stor Maalestok, siden man har be-
gyndt at vaccinere dem, taget Forholdsregler mod andre pestagtige
Sygdomme og for Alvor sat sig imod deres Krige. Denne Forøgelse
i Folkemængde vilde imidlertid ikke have været mulig, dersom ikke
disse vilde Mennesker havde spredt sig blandt de tilstødende Egnes
Befolkning og givet sig til at arbejde for Løn. Vilde gifter sig næsten
altid; dog er det et af Klogskabshensyn dikteret Forbehold, de gifter
sig nemlig i Almindelighed ikke saa tidligt som muligt. De unge
Mænd maa ofte godtgøre, at de kan forsørge en Kone, og i Almin-
delighed maa de først give sig til at tjene den Sum, for hvilke de
af Familien kan tilkøbe sig deres Kone. Hos de vilde indskrænker
Vanskeligheden ved at faa det, der behøves til Livets Ophold, lejlig-
hedsvis deres Individantal paa en langt mere direkte Maade end
Tilfældet er med civiliserede Folk; thi alle Stammer lider til visse
Tidsperioder af Hungersnød. Under saadanne Omstændigheder nø-
des de vilde til at fortære megen daarlig Næring, og dette kan
næppe undlade at udøve en skadelig Indvirkning paa deres Helbred.
Der haves en Mangfoldighed af Beretninger, der beskriver deres
fremstaaende Maver og udtærede Lemmer efter og under saadanne
Hungerstider. Ved slige Lejligheder nødes de da ogsaa til at strejfe
vidt omkring og deres Børn dør, som man i Avstralien forsikrede
mig, i stort Antal. Da Hungerstider er periodiske, afhængige af
Vejrforhold, der er yderliggaaende enten i den ene eller den anden
Retning, maa alle Stammers Individantal være fluktuerende. Der
kan ikke være nogen stadig og regelmæssig Tilvækst, da der ikke
er nogen kunstig Tilvækst til Næringsmængden. Bliver vilde stærkt
betrængt, falder de ind i hinandens Omraader og Krig bliver Re-
sultatet; og de er i Virkeligheden næsten altid i Krig med deres
J) Sedgwick: „British and Foreign Medico-Chirurg. Review“, Juli 1863,
S. 170.
2) „The Annals of Rural Bengal“, by W.W. Hunter, 1868, S. 259.